Vampyroteuthis infernalis, Navnet der betyder Vampyren fra helvede fik den fordi de frste eksemplarer der blev fundet var helt sorte og havde store rde jne, senere har man fundet andre farvevarianter. V. infernalis har eksisteret i mere end 100 mill. r og er nsten uforandret i udseende, den er ca. 50 cm lang, har arme som blksprutter, armene er dog ikke helt frie, de er forbundet med en membran til ca. 3/4 af armenes lngde, sledes at nr V. infernalis bner armene , s dannes der en slags tragt, som V. infernalis bruger til at indfange byttedyr. Mellem armene er der to steder nogle filamenter, der kan foldes ud i ca. 1 m. lngde, V. infernalis bruger disse filamenter til at opdage byttedyr i mrket.

Vampyrblksprutten har meget tilfldes med bde de ottearmede blksprutter samt de ti-armede blksprutter, det har ikke vret muligt endegyldigt at placere V. infernalis  i en af de to ordener og derfor har man placeret V. infernalis  i sin egen orden Vampyromorpha, og de fleste forskere er enig om, at V. infernalis nok reprsentere en sidegren p den flles stamfader for de otte armede og ti armede blksprutter - det der isr gr den anderledes anatomisk, er nogle lysenede filamenter som V. infernalis bruger til at fange byttedyr med i mrket, i 400-1000 m dybde hvor den lever samt at der dannes nogle sekundre finner i det adulte stadie.

Vampyroteuthis infernalis (vampyrblksprutten) den tilhrer cephalopoderne og den lever i de ilt fattige vandlag, der findes i en dybde p  ( 400 - 1000 m ). V. infernalis kan findes i de fleste tempererede og tropiske havomrder og V. infernalis  er den eneste cephalopod der lever hele sit liv i disse iltfattige havomrder ( OML = Oxygen Minimum Layer ).  OML-laget er et meget stabilt lag, hvor iltmtningen kun er p ca. 5% ( 0,25 - 015 ml O2 / L) OML laget er rimeligt stabilt milj, hvor enkelte dyr har vret ndt til at tilpasse sig de helt ekstreme levevilkr.. De fleste cephalopods krver en iltmtning p 20% -50%, derfor ses enkelte tiarmede blksprutter kun i zonen mellem det iltfattige vandlag og vandlaget lige ovenfor hvor iltmtningen er lidt strre . For at kunne overleve i dybet under hjt tryk,  hvor intet sollys nr ned samt i et vandlag med ringe iltmtning, krver det , at dyr der lever her skal vre tilpasses godt, isr p grund af den ringe iltmtning. Det  stiller store krav, s V. infernalis har vret ndt til at spare p energien (nedsat metabolisme) get metabolisme betyder get iltforbrug. En af V. infernalis metoder er brug af filamenter, da disse ca. 1 m. lange filamenter kan hjlpe V. infernalis med at lokalisere byttedyr uden at V. infernalis behver at bevge sig og dermed spare p energien. En anden tilpasning er iltoptagelsen. V. infernalis har hemocyanin i blodcellerne (respiratory blood pigment) der er i stand til at binde oxygen ekstremt effektivt (Seibel et al., 1999). Endvidere er gllearealet get, s ilten optages nemmere.

Credits
Foto:  Brad Seibel, a Postdoctoral Research Fellow at UM and expert on Vampyroteuthis.

Et andet unik biologisk aspekt ved Vampyroteuthis infernalis er den metamorfose som  V. infernalis gennemlber. I det juvenile stadie af V. infernalis, dannes der et par sekundre finner (15 - 25 mm) foran de oprindelige finner dvs. mod armene og  nr de sekundre finner er dannet, s disintegreres de oprindelige finner. Denne ndring i udviklingen af finner og som er unik for V. infernalis, er en tilpasning til V. infernalis levevis - i det juvenile stadie svmmer V. infernalis  ved at presse vand ud som en jetstrm, senere nr de sekundre finner er udviklet s svmmer V. infernalis ved at bevge finnerne og den er faktisk i stand til at svmmer temmelig hurtigt.

 

V. infernalis flere fjener i dybet, kaskelothvaler blhajer og mange andre, i stand til at n herned, V. infernalis har  derfor udviklet tre mulige og effektive forsvarsmekanismer. For det frste er den i stand til at flygte meget hurtigt, ved hjlp af sine finner. For det andet s kan V. infernalis forsge at skrmme sine modstandere ved at krnge armene ud som en paraply og bruge sine to lysorganer som en slags jne. Den tredie mulighed er at V. infernalis kan forvirre sine modstandere ved at udskyde en mngde lyspartikler, der i mrket hvor V. infernalis lever vil forvirre enhver modstander.

tekst bearbejdet af: Lars A. Clark