I Danmark er der tre arter af tudser Grnbroget tudse (Bufo
viridis), Strandtudsen (Bufo calamita) samt Skrubtudsen (Bufo bufo)
Skrubtudsen (Bufo bufo)
Skrubtudsen kan blive op til 20 cm i lngden og den kan
opn en alder af 50 r. Skrubtudsen er et nyttedyr, det opholder sig i
skove og haver, her holder Skrubtudsen jordbrbedet og nyttehaven
fri for insekter, orme og snegle. Skrubtudsen har vandrette pupiler,
kropsfarven er brunlig til grnbrun, hannerne er mindre end hunnerne.
Begge kn har vorter og kan udsondre en giftig slim, der gr dem
uspiselig for mange dyr. Skrubtudsen er et nat aktivt dyr, men i
parringsssonen ses de ogs i dagtimerne.
Hunnen parres i marts- april mned, hvorefter hun lgger
ca. 5000 g i et bnd som hun vikler omkring nogle vandplanter i
vandhullet. ggene udvikles i vandhullet i lbet af ca. 12-14 dage til
haletudser, efter ca. 3 mdr. forvandles haletudserne til Skrubtudser og
gr p land. I lbet af sommeren spiser de godt og overvintrer i trre
jordhuller til nste forr, hvor de begiver sig til et vandhul for at
parre sig.
Parringen kan vre noget voldsom, hvor flere hanner
samtidig prver at parre en enkelt hun; her er tre sm film
der viser parringen:
Filmene er i mov-format og fylder ca. 2-3 mb,
download derfor filmene frst til din pc
Den lille han skrubtudse omklamrer den store hun, ofte
ses flere hanner der omklamrer samme hun, hunnen kan endda have svrt
ved at holde sig oven vande og kan risikere af drukne.
Hannen ligger og venter p at en hun skrubtudse skal
dukke op, s han kan parre sig med hende og det glder jo om at komme
fr de andre. Tudserne er nat aktive og jager insekter, orme, snegle,
i sjldnere tilflde kan en tudsespise museunger o.lign. Tudserne
varierer en hel del i farve fra grlig over rdbrun til grnlig. jnene
er rdbrune med vandret pupil og hunnerne har flere vorter, med alderen
kommer der torne p vorterne.
Mange tudser dr hvert r , fordi de bliver krt ned p
deres natlige vandring, dette kunne forebygges ved at oprette mange
flere faunapassager. Ellers bliver de dt af fugle f.eks. Storken og
fiskehejren der gerne tudser. Parasitter er en anden rsag til at
tudserne kan d, ofte kan de dog godt overleve mindre parasit angreb.
