Fra Trspidsmus til Menneske
Tekst og foto: Lars A. Clark 

I slutningen af kridttiden og begyndelsen af tertir, for 75 - 60 millioner r siden, levede en lille insektder der ar nrt beslgtet med vores dages lille trspidsmus. Denne lille trspidsmus var sandsynligvis forlberen for alle de mange forskellige abe arter der eksisterer inklusiv Mennesket.

Primater:

•  Familie: Maki (Cheirogaleidae)

•  Familie: Lemuer (Lemuridae)

•  Familie: Indri (Indriidae)

•  Familie: Aye-Aye (Daubentonidae)

•  Familie: Lorier (lorisidae)

•  Familie: Tarsidae (Tarsidae)

•  Familie: Marmoset aber (Callithricidae)

•  Familie: Kapuchin, Egern og Brleaber (Cebidae)

•  Familie: Makak, Bavian og Marekat (Cercopithedae)

•  Familie: Colobus aber (Colobidae)

•  Familie: Gibbon (Hylobatidae)

•  Familie: Menneske aber (Pongidae)

Flere Abe arter er nrt beslgtede med mennesket Gibbon aberne har f.eks. ingen hale og de menes at st nr menneske aberne (Pongidae).

 Af de abearter, som hrer til menneskeaberne  (Pongidae), formodes det,  p grundlag af Knogle karakterer og DNA-analyser, at orangutangen udspaltede fra vores flles stamtr for ca. 15 millioner r siden,  gorillaen  udspaltedes  for  8 millioner r siden og  for kun 5-6 millioner r siden udspaltdes  chimpansen. Mske udspaltedes Dvrg chimpansen sig lidt senere ca. 4-5 millioner r siden - Dvrg chimpansen er den Abe art der har mest DNA til flles med mennesket ca. 98,4 % af DNA'et er ens.

Hvis dvrg Chimpansen var uddd for godt 3 millioner r siden s var den sikkert blevet regnet for et tidligt menneske pga. af den bygningmssige store lighed med tidlige menneske arter/racer - visse forsker mener at Chimpansen br regnes til homo-slgten.

Nutidens mennesker stammer ikke fra direkte fra de menneskeaber, som lever i dag, men mennekset har en flles stamfader/moder med de menneskeaber der eksisterer i dag, og som for chimpansen vedkommende levede for  5-6 millioner r siden. Vi ved ikke, hvordan de flles aner har set ud i detaljer, men de har sandsynligvis ikke vret vsentligt forskellige fra nutidens chimpanser.

 Chimpansen og i specielt dvrg chimpansen (pan paniscus), som ogs kaldes bonobo aben, er den abeart, vi genetisk ligner mennesket mest med ca. 98,4 % ensartet arvemasse (DNA). Yderligere er det sdan at mennesker indbyrdes afviger fra hinanden p ca. 5.000.000  punkter (nukleotidpositioner), og mennesket og den nutidige chimpanse afviger p ca. 30.000.000 punkter.

De frste skeletfund med menneskelignende trk (Ardipithecus ramidus) er godt 4 millioner r gamle. De viser tegn p oprejst gang. Det ses af fodknoglernes form, kn- og hofteled, skinne- og lrben, bkken, ryghvirvler og kranies placering p rygsjlen og endelig armenes lngde i forhold til krop og ben.

Derfor kan selv fund af et mindre knoglefragment ofte vre tilstrkkeligt til at afgre, hvorvidt der er tale om et individ med oprejst gang, dvs. et individ, der hrer til menneskelinien. F.eks. kunne australopithecinerne (3,2-1 millioner r)  g oprejst, men mange karakterer af skelettet, tyder p at australopithecinerne i vid udstrkning stadig var tilpasset et liv i trerne, ligesom deres forfdre. F.eks.  var deres overkrop og arme meget lig med chimpansens.

Skelettets udformning, hjernens strrelse og kranieformen afgr sammen med en mngde detaljer i tandsttet, hvilken art et eventuelt skeletfund tilhrer, skelet fund af slgten homo viser at den Homo primrt er opretgende, dog nppe meget mere end det er gldende for dvrg chimpansen.