Smilodon

Tekst og foto: Lars A. Clark - foto fra La Brea Tar Pit Los Angeles

klassifikation
Klasse: Mammalia (pattedyr)
Orden: Carnivora (Katte, hunde, bjrne etc.)
Familie Felidae (katte)
Underfamilie Machairodontinae (Sabeltandskatte)
Art: Smilodon 

Smilodon blev navngivet af Plieninger i 1846

Da Smilodon regerede
Smilodon dukker frst op for 1,6 millioner r siden i Nordamerika. Der findes to nrtstende underarter af Smilodon den ene levede i Nordamerika ( Smilodon californicus) og den anden i Sydamerika ( Smilodon neogaeus). Smilodon uddde for blot 11.000 r siden. Smilodon gennemlevede istiden, hvor store omrder var dkket af Is, og Smilodon levde samtidg som de frste mennesker i nordamerik

Anatomi                           Smilodon er den strste sabeltandskat (sabeltandstiger) der har levet. Smilodon var 1,3-1,5 m lang og ca. 1 meter hj. Den vejede omkring 200 kg. Den var dermed lidt mindre en nutidens lver (Panthera leo), men betydelig kraftigere og mere kompakt bygget. Selve kraniet er 30 cm og hjrnetnderne ca. 18 cm.Smilodon havde korte kraftige ben, specielt forbenene var ekstra kraftige. smilodons hale var  forholdsvis kort. Smilodons krop var bygget til at springe p sine byttedyr og ikke til hurtig lb.
Som det femgr af billedet, s var smilodon udstyret med to meget store hjrnetnder p op mod 18 cm. Hjrnetnderne er ovale i tvrsnit og savtakkede.

Smilodon l i baghold
I La Brea Tar pit i Los Angeles har man fundet over 1500 komplette skeletter. En del af kranierne har brkkede hjrnetnder og man har ogs fundet brkkede hjrnetand stykker i kraniet p f.eks.  ulve, hvilket kunne tyde p at Smilodon drbte ved at bide i nakken - men de knkkede tnder tyder mske ogs p at det var en drlig metode. Smilodon kunne bne kberne i en vinkel p ca. 120, hvor nutidens lver kun kan bne kberne ca. 65. Smilodon var udstyret med kraftige kbemuskler dvs. at Smilodon kunne tage en stor luns kd af byttedyret.

Diskussionen gr stadig om Smilodon drbte byttedyrene ved at springe p byttedyrene og drbe dem med et bid i nakken med de kraftige hjrnetnder eller om smilodon sprang p byttedyrene og rev en stor lund kd ud af dyrene f.eks. bugen p dyret og derefter ventede p at byttedyret forbldte. Omkrig den sidste istid var der specielt mange store pattedyr i Nordamerika, kmpe dovendyr, mastodonter og mammutter og disse dyr har stet p Smilodons menukort. Herudover var der bde heste, bisoner og nsehorn p de store nordamerikanske grssletter, der alle har vret byttedyr for Smilodon.

Levested
Smilodon levede i udkanten af grssletterne, hvor der var mindre omrder af buske. Her l Smilodon p lur ventende p at en af plantederne kom forbi.

Kendskab til Smilodon
De mange fossiler af Smilodon, har gjort at man i dag har et ganske godt kendskab til smilodon og lignende sabeltandskatte. Et eksempel p de detaljer man har om smilodon er f.eks. udskiftningen af de frst hjrnemlketnder, med blivende voksne hjrnetnder.

Ved at lave aftryk af indersiden af Smilodon kranierne, s har man ogs fundet frem til de enkelte omrder af hjernen og man har fet et godt indtryk af hvor godt de enkelte centre var udviklet hos Smilodon.