Skov

Frst lige et par begreber:

Skov

Ved skov forsts normalt arealer hvor der gror trer, omrdet skal vre strre end hektar og mere end 20 meter i bredden. Trerne skal kunne danne hjstammet sluttet skov inden for rimeligt tidsrum.

Fredskov

Fredskovs omfatter regler der er fastlagt af Skovloven, Fredskovsomrder skal fastholdes som skov. Skovloven indeholder regler for hvad man i skoven f.eks. med hensyn til drift, grsning. Alle offentlige skove er fredskov, og mere end 85% af de private skove  er fredskov.

I et areal der plgges fredskovspligt kan der indg op til 50% bne arealer (ikke beplantede arealer),  hvis disse sammen med det trbevoksede areal udgr en naturlig helhed.

1 hektar (Ha) = 100 meter x 100 meter, det betyder at der gr 100 hektar p 1 km².

Naturskov

Naturskov betyder at skoven er selvgroet. Er egentligt et begreb der omfatter de oprindelige skove i Danmark, de mest oprindelige skove findes ofte ved kyster og moseomrder, hvor landbrug ikke har vret muligt.

Urrt skov

Urrt skov derimod omfatter skov hvor der ikke er nogen form for skovdrift.

 

Skovloven

Kapitel 1

Forml

 1. Loven har til forml at bevare og vrne landets skove og hertil forge skovarealet.

Stk. 2. Loven har ogs til forml at fremme bredygtig drift af landets skove. Bredygtig drift betyder inddragelse af svel konomiske som kologiske og sociale vrdier.

Stk. 3. Bredygtig drift indebrer, at det ved driften af det enkelte fredskovspligtige areal og ved lovens administration ud fra en helhedsbetragtning tilstrbes at

1) fremme opbygningen af robuste skove,

2) sikre skovens produktion,

3) bevare og ge skovenes biologiske mangfoldighed og

4) sikre, at hensynet til landskab, naturhistorie, kulturhistorie, miljbeskyttelse og friluftsliv kan tilgodeses.

Stk. 4. Ved lovens administration skal det tilstrbes at styrke rdgivning og information om bredygtig skovdrift.

 2. I offentligt ejede skove skal der lgges srlig vgt p de hensyn, der er nvnt i  1, stk. 3, nr. 3 og 4.

Stk. 2. I statsejede skove under Miljministeriets ressort skal der desuden lgges srlig vgt p at fremme udviklings- og forsgsvirksomhed.

Kapitel 2

Fredskovspligtens udstrkning

 3. Fredskovspligtige arealer er:

1) Arealer, som miljministeren har besluttet skal vre fredskovspligtige.

2) Arealer, der i matriklen eller tingbogen er noteret som majoratsskov.

3) Arealer med skov, der ejes eller erhverves af stat, kommuner eller folkekirke, arealer, der ejes af disse, og hvor skov etableres eller indfinder sig, samt tilhrende arealer uden trbevoksning.

Stk. 2. Miljministeren beslutter, om et areal er omfattet af stk. 1, nr. 3.

Stk. 3. Skov, der i forbindelse med en jordfordeling eller ekspropriation af afskrne arealer midlertidigt tilhrer stat, kommuner eller folkekirke, og som ved erhvervelsen ikke er fredskovspligtig, er ikke omfattet af stk. 1, nr. 3.

Stk. 4. Nr et areal med skov, der ikke er fredskovspligtig, erhverves af stat, kommuner eller folkekirke, eller nr skov etableres eller indfinder sig p et areal, der ejes af disse, efter at arealet i en endeligt vedtaget lokalplan er udlagt til andre forml end skov, bliver arealet frst fredskovspligtigt efter stk. 1, nr. 3, hvis det ikke er taget i brug til det fastsatte forml 20 r efter lokalplanens vedtagelse.

Stk. 5. Nr et areal med skov, der ikke er fredskovspligtig, erhverves af stat, kommuner eller folkekirke, eller nr skov etableres eller indfinder sig p et areal, der ejes af disse, efter at arealet er blevet eksproprieret til andre forml end skov, bliver det frst fredskovspligtigt efter stk. 1, nr. 3, hvis det ikke er taget i brug til det fastsatte forml 20 r efter, at ekspropriationen er gennemfrt,

Stk. 6. Stat, kommuner og folkekirke meddeler miljministeren, nr skov er erhvervet eller er etableret eller har indfundet sig p arealer, de ejer.

 4. Miljministeren kan efter ansgning beslutte, at et areal, der er egnet til bredygtig skovdrift, bliver fredskovspligtigt.

 5. Fredskovspligt er bindende for ejere og indehavere af rettigheder over ejendommen, uanset hvornr rettighederne er stiftet.

 6. Nr srlige grunde taler for det, kan miljministeren ophve fredskovspligten p et areal, som nskes anvendt til andet forml.

Stk. 2. Ministeren skal efter ansgning fra en kommune ophve fredskovspligten p et kommunalt ejet skovareal uden vilkr om erstatningsskov, jf.  39, stk. 1, nr. 5, nr flgende betingelser er til stede:

1) Arealet skal i en kommuneplan eller et plg om vejbyggelinjer vre udlagt til andet forml end skov.

2) Kommuneplanen eller plgget om vejbyggelinjer skal vre vedtaget, inden det pgldende areal blev fredskovspligtigt efter  3, stk. 1, nr. 3.

3) Arealet skal tages i brug til det fastlagte forml inden 20 r eft er, at arealet er blevet fredskovspligtigt.

Stk. 3. Er betingelserne efter stk. 2 ikke opfyldt, behandles en ansgning om ophvelse af fredskovspligten efter stk. 1.

Majoratsskov

 7. Et areal, der i matriklen eller tingbogen er noteret som majoratsskov, skal bevares under samme ejer.

Stk. 2. Miljministeren kan ophve majoratsbndet p et areal, hvorefter arealet noteres som fredskovspligtigt i matriklen. Ministeren kan samtidig beslutte, at sammenhngende arealer skal udgre en fast samlet ejendom i henhold til  2, stk. 1, i lov om udstykning og anden registrering i matriklen.

Kapitel 3

Anvendelse af fredskovspligtige arealer

 8. For det enkelte fredskovspligtige areal glder:

1) Arealet skal holdes bevokset med trer, der danner, eller som inden for et rimeligt tidsrum vil danne, sluttet skov af hjstammede trer.

2) Hugst bortset fra tynding m ikke finde sted, fr bevoksningen eller det enkelte tr har opnet en alder eller dimension, hvor den er hugstmoden.

3) Arealet skal senest 10 r efter afvikling af en hugstmoden bevoksning opfylde kravet i nr. 1.

4) Dyrehold er forbudt. Forbuddet glder dog ikke p arealer, der lovligt kan holdes uden trbevoksning, jf.  10.

 9. Uanset  8 kan det enkelte fredskovspligtige areal anvendes p flgende mde:

1) Stvningsdrift og skovgrsning m tilsammen omfatte op til 10 pct. af arealet. Hegning til skovgrsning m ikke forringe mulighederne for offentlig frdsel og ophold.

2) Arealer med juletrer og pyntegrnt i kort omdrift m udgre op til 10 pct. af arealet.

3) Anden srlig drift, nr det bestemmes i en fredning efter lov om naturbeskyttelse eller lov om bygningsfredning.

 10. Uanset  8, nr. 1, kan det enkelte fredskovspligtige areal holdes uden trbevoksning i flgende tilflde:

1) Nr det er ndvendigt for skovdriften.

2) Nr det bestemmes i en fredning efter lov om naturbeskyttelse eller lov om bygningsfredning.

3) Marker og klitter, s lnge anvendelsen ikke ndres.

4) bne naturarealer kan etableres p op til 10 pct. af arealet. Der kan etableres 10 pct. ud over de arealer, der ved lovens ikrafttrden lovligt var uden trbevoksning.

 11. P fredskovspligtige arealer m der ikke opfres bygninger, etableres anlg, gennemfres terrnndringer eller anbringes affald.

Stk. 2. Stk. 1 glder dog ikke for

1) byggeri, arbejdsskure p op til 10 m² , anlg eller terrnndringer, som er ndvendige for skovdriften, og

2) spejderhytter, skovbrnehaver og lignende byggeri, der srligt tilgodeser brns og unges friluftsliv.

Stk. 3. Miljministeren skal godkende udseende og beliggenhed af arbejdsskure nvnt i stk. 2, nr. 1.

Stk. 4. Ministeren skal faststte regler om opfrelse af byggeri nvnt i stk. 2, nr. 2, herunder om, at beliggenheden skal godkendes.

 12. Sammenhngende fredskovspligtige arealer m ikke udstykkes eller formindskes ved arealoverfrsel.

 13. Miljministeren kan beslutte eller faststte regler om, at der i de frste 10 r efter et ejerskifte af fredskov regnet fra overtagelsesdagen kun m foretages erhvervsmssig hugst i skoven p nrmere angivne vilkr. Reglerne kan begrnses til kun at glde for srlige omrder.

Stk. 2. For fredskov, der ejes af et aktieselskab, et anpartsselskab, et andelsselskab eller lignende, kan ministeren beslutte eller faststte regler om, at der i en periode p indtil 10 r kun p nrmere angivne vilkr m foretages erhvervsmssig hugst.

Kapitel 4

Beskyttelse af naturtyper og levesteder for arter m.v.

 14. Miljministeren skal udarbejde en Natura 2000-skovplan for de skovbevoksede, fredskovspligtige arealer i de internationale naturbeskyttelsesomrder.

Stk. 2. Natura 2000-skovplanen omfatter endvidere de arealer, der er nvnt i  28, nr de indeholder naturtyper eller arter, der er omfattet af de direktiver, der er nvnt i  15, stk. 2.

Stk. 3. Statslige myndigheder, amtsrd, Hovedstadens Udviklingsrd og kommunalbestyrelser er bundet af en vedtaget Natura 2000-skovplan ved udvelse af befjelser efter lovgivningen.

 15. Som grundlag for planen efter  14 skal miljministeren foretage en kortlgning af beliggenhed og bevaringsstatus for de naturtyper og levesteder for arter, der er nvnt i stk. 2.

Stk. 2. I planen skal ministeren faststte de mlstninger, som er ndvendige for at sikre eller genoprette en gunstig bevaringsstatus for de naturtyper og arter, der er optaget p bilag I og II til EF-habitatdirektivet og bilag I til EF-fuglebeskyttelsesdirektivet, samt de foranstaltninger, der er ndvendige for at opfylde mlstningerne.

 16. Miljministeren skal faststte nrmere regler om proceduren for tilvejebringelse af de planer, der er nvnt i  14, om planernes indhold samt om klage til Naturklagenvnet.

Stk. 2. Planen revideres hvert 12. r.

Stk. 3. Ministeren skal ndre en plan, der er udarbejdet efter  14, hvis det viser sig ndvendigt for at opfylde forpligtelserne efter EF-habitatdirektivet.

Stk. 4. Ministeren kan faststte regler om, at en plan efter  14 sammen med tilsvarende planer tilvejebragt efter anden lovgivning og driftsplaner for offentligt ejede arealer eller lignende kan indg i en sammenfattende Natura 2000-plan for et internationalt naturbeskyttelsesomrde med henblik p at opfylde bevaringsmlstningen for beskyttelsesomrdet.

 17. P arealer, der er omfattet af  14, stk. 1, skal der inden ivrksttelse af de aktiviteter, der er nvnt i bilag 1 til loven, gives skriftlig meddelelse herom til miljministeren med henblik p en vurdering af virkningen p omrdet under hensyntagen til omrdets bevaringsmlstninger.

Stk. 2. En aktivitet, der er omfattet af forbuddene i  28 eller i naturbeskyttelseslovens  3,  8,  15 eller  18, er ikke omfattet af stk. 1. Det samme glder aktiviteter, som i vrigt krver tilladelse efter naturbeskyttelses-, milj- eller planlovgivningen, eller hvis konsekvenser efter denne lovgivning er vurderet eller skal vurderes forud for ivrksttelsen.

Stk. 3. Aktiviteten kan ivrksttes, hvis ministeren ikke senest 4 uger efter modtagelsen af meddelelsen har truffet afgrelse om at ville foretage en nrmere vurdering af aktiviteten. Denne afgrelse glder hjst i 6 mneder, men kan i srlige tilflde forlnges. Ved rettidig klage over en afgrelse efter 1. pkt. regnes fristen i 2. pkt. fra det tidspunkt, hvor Naturklagenvnet har truffet afgrelse i klagesagen.

Stk. 4. Hvis aktiviteten ikke er ivrksat senest 3 r efter meddelelsen, skal der gives ny meddelelse efter stk. 1, hvis den nskes ivrksat.

Stk. 5. Ministeren kan faststte nrmere regler om vurdering af meddelelser efter stk. 1.

 18. Miljministeren kan indg aftale med ejeren eller brugeren af en ejendom i et internationalt naturbeskyttelsesomrde om driften eller andre foranstaltninger med henblik p at realisere Natura 2000-skovplanens bevaringsmlstninger.

Stk. 2. En aftale efter stk. 1 kan ndres, hvis parterne er enige herom, og hvis ndringen ikke strider mod planens bevaringsmlstninger.

Stk. 3. En aftale efter stk. 1 kan omfatte andre arealer, hvis drift kan bidrage til planens opfyldelse.

 19. Miljministeren skal plgge ejeren af en ejendom i eller uden for internationale naturbeskyttelsesomrder den drift eller de andre foranstaltninger, der er ndvendige for at realisere Natura 2000-skovplanen, hvis der ikke kan indgs aftale efter  18 p rimelige vilkr eller en allerede indget aftale ikke overholdes.

 20. Miljministeren skal i srlige tilflde plgge ejeren af en ejendom i eller uden for internationale naturbeskyttelsesomrder den drift eller de andre foranstaltninger, som af hensyn til Natura 2000-skovplanens bevaringsmlstninger er ndvendige for at undg varig forringelse af naturtyper eller levesteder for arter eller betydelig forstyrrelse af arter, som omrdet er udpeget for, hvis risikoen herfor ikke kan afvrges med foranstaltninger p grundlag af planen.

Stk. 2. En afgrelse efter stk. 1 glder, indtil den aflses af en aftale efter  18 eller en afgrelse efter  19, dog hjst i 6 mneder. Fristen kan i srlige tilflde forlnges.

 21. Indtil der foreligger en Natura 2000-skovplan, skal miljministeren plgge ejeren af en ejendom i eller uden for de internationale naturbeskyttelsesomrder den drift eller de andre foranstaltninger, der er ndvendige for at undg forringelse af naturtyper eller levesteder for arter eller betydelig forstyrrelse af arter, som omrdet er udpeget for, hvis det ikke kan afvente vedtagelse af Natura 2000-skovplanen, og hvis en sdan forringelse eller forstyrrelse ikke kan afvrges gennem aftaler eller p anden mde.

Stk. 2. En afgrelse efter stk. 1 glder, indtil den aflses af en aftale efter  18 eller en afgrelse efter  19, dog hjst i 1 r efter Natura 2000-skovplanens vedtagelse.

 22. Miljministeren kan faststte regler om pleje af arealer, for hvilke der er truffet afgrelse efter  19,  20 eller  21.

 23. Miljministeren kan ekspropriere ejendom, nr det er af vsentlig betydning at rde over ejendommen for at realisere Natura 2000-skovplanen.

Stk. 2. Ved gennemfrelse af ekspropriation finder reglerne i naturbeskyttelseslovens  39, stk. 1, 2 og 4,  43,  44, stk. 1, 3 og 4,  45,  47 og  49, stk. 2, tilsvarende anvendelse med de forndne modifikationer, idet miljministeren trder i stedet for fredningsnvnet.

 24. For tab, som afgrelser efter  17 og 19-21 pfrer en ejer eller indehaver af rettigheder over ejendommen, ydes der erstatning.

Stk. 2. Sprgsmlet om eventuel erstatning som flge af en afgrelse efter  20 afgres i forbindelse med, at der indgs aftale efter  18 eller trffes endelig afgrelse efter  19.

Stk. 3. Ved afgrelser om erstatning finder reglerne i naturbeskyttelseslovens  39, stk. 1, 2 og 4,  43,  44, stk. 1, 3 og 4,  45,  47 og  49, stk. 2, tilsvarende anvendelse med de forndne modifikationer, idet miljministeren trder i stedet for fredningsnvnet.

 25. Miljministeren kan registrere andre naturmssigt srlig vrdifulde skove end dem, der er omfattet af kortlgningen efter  15.

Stk. 2. P grundlag af registreringen efter stk. 1 eller kortlgningen efter  15 kan ministeren indg aftaler med ejerne om at sikre en drift, der understtter og fremmer den biologiske mangfoldighed.

 26. Bevaringsvrdige egekrat skal bevares som egekrat. Miljministeren skal registrere bevaringsvrdige egekrat og kan p grundlag heraf indg aftaler med ejerne om at sikre deres bevaring.

 27. Ydre skovbryn af lvtrer og buske p fredskovspligtige arealer skal bevares.

 28. Ser, moser, heder, strandenge eller strandsumpe, ferske enge og biologiske overdrev, der hrer til fredskov, og som ikke er omfattet af naturbeskyttelseslovens  3, fordi de er mindre end de deri fastsatte strrelsesgrnser, m ikke dyrkes, afvandes, tilplantes eller p anden mde ndres.

Stk. 2. Forbuddet i stk. 1 glder ogs vandlb, som ikke er omfattet af naturbeskyttelseslovens  3, fordi de ikke er udpeget som beskyttede af miljministeren efter indstilling fra amtsrdet. Forbuddet glder dog ikke for sdvanlige vedligeholdelsesarbejder i vandlb.

Kapitel 5

Tilskud og produktionsafgifter

 29. Miljministeren kan give tilskud til:

1) Fremme af bredygtig skovdrift i eksisterende skove.

2) Tilplantning af landbrugsarealer med skov, pleje af disse nykulturer og kompensation for tabt indkomst under forudstning af, at arealerne bliver fredskovspligtige efter  4.

3) Udvikling af produkter fra skovbruget og trindustrien.

4) Konsulentvirksomhed i skovbruget.

5) Oplysnings-, vejlednings- og undersgelsesvirksomhed vedrrende nr. 1-4, herunder til rdgivning af private skovejere i forbindelse med kortlgning og beskyttelse af naturtyper og levesteder for arter efter  14-25.

Stk. 2. Ministeren kan faststte nrmere regler om administrationen af tilskudsmidlerne. Der kan herunder faststtes regler om ansgningernes form og indhold, tidsfrister, vilkr for tilskud, ndring og bortfald af afgivne tilsagn, regnskaber og revision og om, at tilskud primrt ydes til fredskovspligtige arealer. Der kan desuden faststtes regler om, at tilskud til rdgivning nvnt i stk. 1, nr. 5, i en periode kan ydes til en brancheorganisation.

Stk. 3. Ministeren kan give tilsagn om tilskud ud over finansret. Tilskud kan efter ministerens bestemmelse udbetales forskudsvis eller a conto. Ministeren kan faststte regler om, at udbetaling af tilskud efter denne lov skal ske til en konto i et pengeinstitut.

 30. Miljministeren kan faststte regler om

1) betaling af produktionsafgifter p juletrer og pyntegrnt, som dyrkes her i landet,

2) opkrvningen af de afgifter, som er nvnt i nr. 1, herunder om betaling af renter og gebyrer, nr indbetaling sker for sent, og om, at opkrvningen og administrationen heraf henlgges til en brancheorganisation, og

3) anvendelse af midlerne til de forml, der fremgr af  31, stk. 1, og den andel, tilskuddet kan udgre af de faktiske omkostninger.

 31. Produktionsafgifterne indgr i en fond (Produktionsafgiftsfonden). Fondens midler skal anvendes som tilskud til foranstaltninger i forbindelse med afstningsfremme, forskning og forsg, produktudviklin g, information, rdgivning og uddannelse samt vrige foranstaltninger inden for juletrs- og pyntegrntsektoren. Fondens midler kan ogs anvendes til dkning af omkostninger ved kontrol med midlernes korrekte anvendelse.

Stk. 2. En del af den afgift, som indbetales til statskassen i medfr af lov om afgift p bekmpelsesmidler, og som overfres til landbrugets promillefonde, kan indg i fonden.

Stk. 3. Miljministeren kan yde tilskud til fonden inden for de rammer, der er fastlagt i finansloven.

 32. Miljministeren skal udpege en bestyrelse for Produktionsafgiftsfonden efter indhentet udtalelse fra de reprsentative brancheorganisationer.

Stk. 2. Bestyrelsen har til opgave at fordele fondens midler og at pse, at forvaltningen af midlerne sker i overensstemmelse med  31, stk. 1, og regler fastsat i medfr af  30 og 33 og lovgivningen i vrigt.

Stk. 3. Ministeren kan meddele pbud til bestyrelsen om at berigtige forhold, der strider mod  31, stk. 1, eller regler fastsat i medfr af  30 og 33.

Stk. 4. Ministeren kan afstte et bestyrelsesmedlem, som har handlet i strid med bestemmelser fastsat efter  30 og 33.

Stk. 5. Medlemmer af bestyrelsen, som under udfrelsen af deres hverv forstligt eller uagtsomt har tilfjet fonden skade, skal erstatte denne.

Stk. 6. Bestemmelsen i stk. 5 glder ogs for revisorer. Er et revisionsselskab valgt til revisor, er bde selskabet og den revisor, som revisionen er overdraget til, erstatningsansvarlige.

Stk. 7. Beslutning om at anlgge sgsml mod bestyrelsesmedlemmer, revisionsselskaber eller revisorer og om erstatningskravets strrelse trffes af bestyrelsen eller af ministeren.

 33. Miljministeren skal faststte regler for administration og revision af Produktionsafgiftsfonden og for udarbejdelse af fondens budgetter og regnskaber, herunder om, at budgetter og regnskaber skal godkendes af ministeren.

Stk. 2. Ministeren skal desuden faststte regler for bestyrelsens arbejde, herunder om

1) forretningsorden,

2) at en brancheorganisation kan vre sekretariat for bestyrelsen,

3) at bestyrelsen skal udarbejde retningslinjer for ansgning og ydelse af tilskud, herunder retningslinjer for tilskudsmodtagers regnskabsaflggelse og revision,

4) at bestyrelsen kan trffe afgrelser om fordeling af fondens midler, og

5) at de afgrelser, bestyrelsen trffer, kan pklages til ministeren.

 34. Hvis der i fonden indgr midler, som er overfrt fra landbrugets promilleafgiftsfonde, meddeler miljministeren ved hvert finansrs udlb, hvilke midler der er indget i produktionsafgiftsfonden, og hvordan midlerne er anvendt, til et udvalg, der er nedsat af Folketinget.

Kapitel 6

Overvgning, faglig bistand m.v.

 35. Miljministeren skal overvge skovenes tilstand og skovbrugets udvikling i samarbejde med andre nationale og internationale myndigheder og institutioner.

Stk. 2. Ministeren skal drage omsorg for, at der lbende indsamles landsdkkende statistiske data og udarbejdes rapporter om de danske skoves tilstand og udvikling.

Stk. 3. Ministeren kan faststte nrmere regler for, hvorledes overvgning og indsamling af data skal foreg.

 36. Miljministeren skal yde faglig bistand til andre myndigheder i skovbrugsfaglige og andre sprgsml af betydning for lovens administration.

Stk. 2. Ministeren skal vejlede og informere andre myndigheder og private om skove og skovbrugserhvervet.

Stk. 3. Ministeren kan ivrkstte forskning og udvikling om skovbrugsfaglige sprgsml af betydning for lovens administration.

Kapitel 7

Administration

Dispensation m.v.

 37. Miljministeren kan justere grnserne for arealer, der er noteret som fredskovspligtige efter den tidligere skovlovs  7, jf.  4, og efter  41, jf.  3, stk. 1, nr. 3.

 38. Nr srlige grunde taler for det, kan miljministeren dispensere fra bestemmelserne i  8,  9, nr. 1 og 2,  10, nr. 4,  11, stk. 1, og  12 og 26-28.

 39. Miljministeren kan faststte vilkr for afgrelser efter  4 og 6,  7, stk. 2, og  19-21, 29 og 38, herunder om

1) tilplantningsplan og tidsfrister i afgrelser efter  4,

2) at fredskovspligten genindtrder, nr den anvendelse, der har givet anledning til ophvelse af fredskovspligten efter  6, ophrer,

3) at tilskud efter  29 kan gres betinget af, at arealet bliver fredskovspligtigt efter  4, eller at der indgs en aftale efter  18 eller  25 og 26,

4) tidsbegrnsning i afgrelser efter  38, og

5) at et andet areal bliver fredskovspligtigt (erstatningsskov) i afgrelser efter  6, stk. 1, og  38, jf.  11, stk. 1.

Stk. 2. Ministeren kan faststte nrmere regler om erstatningsskov, herunder om

1) erstatningsskovens strrelse,

2) sikkerhed for dens etablering,

3) at et areal, der bliver fredskovspligtigt efter  4, i en periode kan anvendes til at opfylde fremtidige vilkr om erstatningsskov efter stk. 1, nr. 5, og

4) at pligten til at udlgge erstatningsskov kan opfyldes ved, at der betales for skovetablering p et areal omfattet af nr. 3 eller et offentligt eller privatejet areal, som samtidig bliver fredskovspligtigt.

 40. Vilkr efter  39, stk. 1, er bindende for ejere og indehavere af andre rettigheder over ejendommen uden hensyn til, hvornr disse rettigheder er stiftet. Miljministeren kan lade vilkr af varig karakter tinglyse p ejendommen for ejerens regning. Der er udpantningsret for det udlagte belb.

Stk. 2. Aftaler, der indgs efter  18, 25 og 26 er bindende for ejere og indehavere af andre rettigheder over ejendommen uden hensyn til, hvornr disse rettigheder er stiftet.

Stk. 3. Ministeren kan lade aftaler, der indgs efter  18, 25 og 26, og afgrelser, der trffes efter  19-21, tinglyse p ejendommen.

 41. Miljministeren skal drage omsorg for, at fredskovspligt og ndringer heraf registreres i matriklen p de berrte ejendomme.

Stk. 2. P grundlag af oplysninger fra matrikelmyndigheden foretages notering i tingbogen p de ejendomme, som helt eller delvis er omfattet af fredskovspligt efter  3.

 42. Medmindre andet er bestemt i afgrelsen, bortfalder en afgrelse efter  4,  29, stk. 1, eller  38 eller efter regler, der er udstedt efter loven, hvis den ikke er udnyttet senest 3 r efter, at den er meddelt.

Andre administrative bestemmelser

 43. Miljministeren kan bemyndige en styrelse under ministeriet eller en anden offentlig myndighed eller institution til at udve de befjelser, der i loven er tillagt ministeren.

 44. Miljministeren kan indhente oplysninger fra offentlige registre om ejerskifte af skov og fredskovspligtige arealer med henblik p at informere nye ejere om lovens regler m.v. Det glder ogs oplysninger i digital form.

 45. Miljministeren kan faststte regler om

1) gebyrer til hel eller delvis dkning af myndighedernes omkostninger ved administration af loven,

2) muligheden for at anvende digital kommunikation inden for lovens omrde og om de nrmere vilkr herfor og

3) de betingelser, der skal vre opfyldt, for at skovprodukter kan mrkes som lovligt, bredygtigt eller kologisk produceret.

Internationale forpligtelser

 46. Regeringen kan indg overenskomster med fremmede stater om flles foranstaltninger til opfyldelse af lovens forml og til varetagelse af skovbrugsmssige interesser uden for landets grnser.

Stk. 2. Miljministeren kan faststte regler til opfyldelse af internationale overenskomster, der indgs i henhold til stk. 1.

Stk. 3. Ministeren kan faststte regler, der er ndvendige for anvendelsen her i landet af De Europiske Fllesskabers forordninger vedrrende forhold, der er omfattet af denne lov.

Skovrdet

 47. Miljministeren skal nedstte et rdgivende udvalg (Skovrdet), som har til opgave

1) at rdgive ministeren i skovbrugsfaglige og andre sprgsml vedrrende skove,

2) at afgive udtalelser til ministeren p eget initiativ om sprgsml af betydning for skovene eller lovens administration og

3) at flge udviklingen i skovene og lovens administration.

Stk. 2. Formanden udnvnes af ministeren. Rdet skal i vrigt best af medlemmer, der udnvnes af ministeren efter indstilling fra myndigheder, foreninger og organisationer med interesse inden for lovens omrde.

Kapitel 8

Tilsyn, besigtigelse og pbud m.v.

 48. Miljministeren frer tilsyn med,

1) at loven og regler, der er udstedt efter loven, overholdes,

2) at vilkr, der er fastsat i tilladelser, overholdes, og

3) at pbud opfyldes.

 49. Miljministeren har uden retskendelse mod legitimation adgang til private og offentlige ejendommes arealer for at udve sine befjelser og opgaver efter denne lov eller regler, der er udstedt i medfr af loven. Ministeren kan herunder foretage undersgelser af betydning for lovens forml. Ejeren eller brugeren skal s vidt muligt have besked herom i forvejen.

Stk. 2. Ministeren har desuden adgang til bygninger, der helt eller delvis udnyttes erhvervsmssigt, for at udve tilsyn efter  56-59 p ejendomme, hvortil der er ydet tilskud.

Stk. 3. Retten efter stk. 1 glder ogs for personer, som ministeren bemyndiger hertil.

Stk. 4. Politiet yder ndvendig bistand til at opn adgang efter stk. 1 og 2.

 50. Ejeren eller brugeren af en ejendom, hvorp der er skov eller fredskovspligtigt areal, og virksomheder, som fr tilskud efter  31, stk. 1, skal efter anmodning

1) give de oplysninger om forholdene p ejendommen, der har betydning for lovens administration, herunder om konomiske og regnskabsmssige forhold, og

2) yde ndvendig vejledning og hjlp ved tilsyn efter  49. Ogs ansatte skal efter anmodning yde vejledning og hjlp.

 51. Miljministeren skal drage omsorg for, at et forhold, der er ulovligt efter loven eller regler, der er fastsat efter loven, lovliggres. Det glder dog ikke, hvis forholdet er af ganske underordnet betydning.

Stk. 2. Ministeren kan give pbud til ejeren eller brugeren om at lovliggre et ulovligt forhold. Der kan sttes en frist for lovliggrelsen.

Stk. 3. Hvis ejeren eller brugeren overtrder reglerne i  8-10, kan ministeren give pbud om, hvordan arbejdet skal udfres. Det kan bl.a. anvises, hvilke trarter og dyrkningsmetoder der skal anvendes. I pbuddet kan desuden faststtes en tidsfrist og en rkkeflge for arbejdets udfrelse.

Stk. 4. Ministeren kan tinglyse et pbud for ejerens regning. Nr pbuddet er opfyldt, skal ministeren aflyse det.

 52. Hvis ejeren eller brugeren ikke opfylder et pbud efter  51, stk. 2 eller 3, kan den pgldende ved dom plgges at lovliggre det ulovlige forhold inden for en frist og under tvang af fortlbende bder.

Stk. 2. Nr et pbud, der er givet ved dom, ikke opfyldes inden fristens udlb og tvangsbder ikke antages at fre til, at pbuddet opfyldes, kan miljministeren lade det ndvendige arbejde udfre p den forpligtedes regning.

 53. Hvis et ulovligt forhold bringer opretholdelse af tilstanden af et omrde eller beskyttelsen af dyr og planter, der er beskyttede efter loven, i fare, og hvis et pbud om at lovliggre forholdet ikke opfyldes rettidigt, kan miljministeren umiddelbart lade det ndvendige arbejde udfre p den forpligtedes regning. Politiet yder ndvendig bistand hertil.

 54. Hvis manglende opfyldelse af et pbud efter  51, stk. 2 eller 3, er af srlig alvorlig karakter, kan det ved dom bestemmes,

1) at der i et nrmere fastsat tidsrum kun m foretages hugst, efter at miljministeren har udpeget de trer, der m fldes, eller

2) at skoven i et nrmere fastsat tidsrum tages i drift af ministeren for ejerens regning.

Stk. 2. Til dkning af udgifterne til de foranstaltninger, der er nvnt i stk. 1, nr. 2, er der pante- og fortrinsret i ejendommen som for ejendomsskatter.

 55. Det phviler ejeren af et fredskovspligtigt areal at lovliggre et ulovligt forhold p arealet. Bestr forholdet i ulovlig brug af arealet, phviler pligten tillige brugeren.

Tilsyn i relation til tilskud

 56. For tilsyn med foranstaltninger, der er udbetalt tilskud til, glder srligt:

1) Miljministeren, eller den han bemyndiger hertil, har under tilsyn efter  49 ogs adgang til regnskaber, forretningsbger, papirer m.v. Det glder ogs materiale, der opbevares i digital form.

2) Det materiale, der er nvnt i nr. 1, skal udleveres til den tilsynsfrende p dennes begring.

3) Til brug for tilsynet kan ministeren indhente ndvendige oplysninger hos skatte- og afgiftsmyndigheder og andre offentlige myndigheder.

Stk. 2. Modtageren af tilskud skal i hele sttteperioden underrette ministeren, hvis vilkrene for at modtage tilskud ikke lngere opfyldes.

 57. Miljministeren kan bestemme, at tilsagn om tilskud efter  29, stk. 1, helt eller delvis skal bortfalde, og at belb, der er udbetalt efter  29, stk. 1, eller efter regler, der er udstedt efter  29, stk. 2, eller  30, helt eller delvis skal tilbagebetales, hvis

1) tilskudsmodtageren har givet urigtige eller vildledende oplysninger eller har fortiet oplysninger af betydning for afgrelsen,

2) vilkrene for tilskud ikke lngere opfyldes,

3) tilskudsmodtageren tilsidestter sine pligter efter  50, nr. 1, eller  56, stk. 2, eller pligter efter regler, der er fastsat efter  59, eller

4) forudstningerne for sttte i vrigt efter ministerens skn er vsentligt ndrede.

Stk. 2. Op til 20 pct. af belb, der er udbetalt efter  29, stk. 1, nr. 1, til aftaler, jf.  18, 25 og 26, efter  29, stk. 1, nr. 3, eller efter regler, der er fastsat efter  29, stk. 2, kan anvendes til modregning af modtagerens eventuelle restancer til det offentlige. For vrige tilskud efter  29, stk. 1, og  31, stk. 1, eller efter regler fastsat herom i medfr af  29, stk. 2, og efter  30 kan modregningen omfatte hele tilskuddet.

 58. Told og Skat kan inddrive statskassens tilgodehavende efter  57 med tillg af renter og omkostninger, jf.  59, nr. 2. Skyldige belb kan inddrives ved at fratrkke belbet i tilskudsmodtagerens ln m.v. Inddrivelse sker efter kildeskattelovens regler om inddrivelse af personlige skatter.

Stk. 2. Told og Skat kan indhente de oplysninger hos skatte- og afgiftsmyndigheder og andre offentlige myndigheder om tilskudsmodtageren, som er ndvendige for at inddrive de belb, der er nvnt i stk. 1. Told og Skat kan bl.a. indhente oplysninger om indkomst- og formueforhold.

Stk. 3. Der kan klages til skatteministeren over Told og Skats afgrelser efter stk. 1.

 59. Miljministeren kan faststte regler om

1) tilsyn med de foranstaltninger, der er ydet tilskud til efter denne lov,

2) beregning af renter af belb, der skal tilbagebetales efter  57, stk. 1,

3) fremgangsmden, nr der fratrkkes belb i ln efter  58, stk. 1, og

4) adgangen til at klage efter  58, stk. 3, herunder om klagefrist.

Kapitel 9

Klage og sgsml

 60. Afgrelser efter  4 og 6,  7, stk. 2,  13,  15, stk. 2,  17, stk. 3,  19-21, 38 og 39 og  51, stk. 2 og 3, der er truffet af miljministeren eller efter bemyndigelse fra denne, jf.  43, kan pklages til Naturklagenvnet.

Stk. 2. Nvnets formand kan p nvnets vegne trffe afgrelse i sager efter loven, nr klagen ikke sknnes at indeholde sprgsml af meget vsentlig interesse i forhold til lovens forml.

Stk. 3. Nvnets afgrelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

 61. Miljministeren kan faststte regler om klage over afgrelser, der er truffet efter bemyndigelse, jf.  43, herunder om, at afgrelserne ikke kan indbringes for ministeren.

Stk. 2. Ministeren kan faststte regler om klage over afgrelser, der trffes efter regler, der er udstedt efter loven, herunder om, at afgrelserne ikke kan pklages.

 62. Afgrelser, der kan pklages efter denne lov eller regler, der er udstedt i medfr af loven, kan pklages af

1) adressaten for afgrelsen og

2) enhver, som i vrigt har en individuel, vsentlig interesse i sagen.

Stk. 2. Afgrelser, der er truffet efter denne lovs  4 og 6,  15, stk. 2,  17, stk. 3,  19-21 og 38, jf.  11, stk. 1, samt vilkr fastsat for disse afgrelser efter  39 kan endvidere pklages af

1) landsdkkende foreninger og organisationer, hvis hovedforml er beskyttelse af natur og milj,

2) landsdkkende foreninger og organisationer, som efter deres forml varetager vsentlige rekreative interesser, nr afgrelsen berrer sdanne interesser, og

3) lokale foreninger og organisationer, som har en vsentlig interesse i afgrelsen.

Stk. 3. Ved klage efter stk. 2, nr. 1 og 2, kan Naturklagenvnet krve, at foreningerne eller organisationerne dokumenterer deres klageberettigelse ved at indsende vedtgter eller p anden mde.

Stk. 4. De foreninger og organisationer, der er nvnt i stk. 2, skal underrettes skriftligt om de afgrelser, der er nvnt i stk. 2, hvis de anmoder om det.

 63. Klagefristen er 4 uger fra den dag, afgrelsen er meddelt.

Stk. 2. Klage indgives skriftligt til den myndighed, der har truffet afgrelsen. Myndigheden sender klagen til Naturklagenvnet sammen med den pklagede afgrelse og det materiale, der er indget i sagens bedmmelse.

Stk. 3. En afgrelse efter  6 eller  38 m ikke udnyttes, fr klagefristen er udlbet.

Stk. 4. Klage over en afgrelse efter  6 eller  38 har opsttende virkning, indtil klagemyndigheden har truffet afgrelse eller bestemmer andet.

Stk. 5. Klage over en afgrelse efter  19-21 eller et pbud efter  51, stk. 2 eller 3, om at ivrkstte foranstaltninger har opsttende virkning, indtil klagemyndigheden har truffet afgrelse eller bestemmer andet.

Stk. 6. Hvis der klages over en afgrelse efter  19-21 eller et pbud efter  51, stk. 2 eller 3, om at ivrkstte foranstaltninger, kan miljministeren dog uanset stk. 4 bestemme, at klage ikke har opsttende virkning, hvis der ellers er fare for at delgge eller vsentligt forringe en naturtype eller for at skabe forstyrrelse med betydelige konsekvenser for de arter, omrdet er udpeget for.

Stk. 7. Klage over en afgrelse efter  19-21 eller et pbud efter  51, stk. 2 eller 3, om at ophre med eller undlade foranstaltninger har ikke opsttende virkning, medmindre klagemyndigheden bestemmer andet.

 64. Sgsml til prvelse af afgrelser efter loven eller de regler, der udstedes efter loven, skal vre anlagt inden 6 mneder efter, at afgrelsen er meddelt den pgldende.

Kapitel 10

Straf og konfiskation

 65. Medmindre hjere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bde den, der

1) overtrder  8,  9,  10, nr. 4,  11, stk. 1,  26, 1. pkt.,  27 eller  28,

2) undlader at efterkomme en afgrelse efter  13 eller  19-21,

3) giver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger af betydning for afgrelser, der trffes efter  29, stk. 1, eller  31, stk. 1, eller regler udstedt i medfr af  29, stk. 2,  30 eller  33,

4) tilsidestter vilkr, der er knyttet til en afgrelse efter  4,  6,  29, stk. 1,  31, stk. 1, eller  38, eller vilkr, der er knyttet til afgrelser, der er truffet efter regler, der er udstedt i medfr af  29, stk. 2,  30 eller  33,

5) undlader at give meddelelse som nvnt i  17, stk. 1,

6) undlader at give oplysninger efter  50, nr. 1, eller

7) undlader at efterkomme et pbud efter  51, stk. 2 eller 3.

Stk. 2. Straffen kan stige til fngsel i indtil 1 r, hvis overtrdelsen er beget forstligt eller ved grov uagtsomhed, og hvis der ved overtrdelsen er

1) voldt skade p de interesser, som loven tilsigter at beskytte, jf.  1, eller fremkaldt fare derfor eller

2) opnet eller tilsigtet en konomisk fordel for den pgldende selv eller andre, herunder ved besparelser.

Stk. 3. I regler, der er udstedt efter loven, kan der faststtes straf af bde for overtrdelse af bestemmelser i forskrifterne eller for overtrdelse af bestemmelser i forordninger omfattet af  46, stk. 3. Det kan endvidere faststtes, at straffen kan stige til fngsel i indtil 1 r under tilsvarende omstndigheder som anfrt i stk. 2.

Stk. 4. Forldelsesfristen for strafansvaret efter stk. 1 og 3 er 5 r.

Stk. 5. Hvis det, som er opnet ved overtrdelsen, ikke konfiskeres, skal der ved udmling af bde tages srligt hensyn til strrelsen af en opnet eller tilsigtet konomisk gevinst.

 66. Der kan plgges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Kapitel 11

Ikrafttrdelses- og overgangsbestemmelser

 67. Loven trder i kraft den 1. oktober 2004.

Stk. 2. Flgende lovbestemmelser ophves:

1) Skovloven, jf. lovbekendtgrelse nr. 959 af 2. november 1996.

2)  5, stk. 1, 3, 4 og 6-8, og  5 a-5 c i lov om lens, stamhuses og fideikommisgodsers, samt de herhen hrende fideikommiskapitalers overgang til fri ejendom, jf. lovbekendtgrelse nr. 638 af 16. september 1986.

 68. I lov om planlgning, jf. lovbekendtgrelse nr. 763 af 11. september 2002, som ndret ved lov nr. 440 af 10. juni 2003 og  4 i lov nr. 1151 af 17. december 2003, foretages flgende ndringer:

1. I  6, stk. 2, indsttes efter stk. 3: , eller en Natura 2000-skovplan, jf. kapitel 4 i lov om skove.

2. I  6, stk. 6, indsttes i 2. pkt. efter naturbeskyttelsesomrder,: og de i Natura 2000-skovplanen, jf. kapitel 4 i lov om skove.

3. I  11, stk. 2, indsttes efter stk. 3: , eller en Natura 2000-skovplan, jf. kapitel 4 i lov om skove.

4. I  13, stk. 1, 2. pkt., indsttes efter stk. 3: , eller en Natura 2000-skovplan, jf. kapitel 4 i lov om skove.

 69. Regler, der er udstedt i medfr af den tidligere skovlov, jf.  67, stk. 2, nr. 1, glder, indtil de ophves eller aflses af regler udstedt efter denne lov.

 70. Afgrelser og vilkr i afgrelser, herunder vilkr om bortfald, der er meddelt efter den tidligere lovgivning, bevarer deres gyldighed.

Stk. 2. Bygninger, anlg, lystskove, dyrehaver og andre indretninger fra fr den 14. maj 1935, der ikke opfylder lovens regler, kan bevares, s lnge anvendelsen ikke ndres.

Stk. 3. Tinglyste deklarationer, der er oprettet af ejeren for at frede enkelte trer eller partier af en skov af hensyn til bevaring af natursknheden, bevarer deres gyldighed, medmindre miljministeren bestemmer andet.

 71. Tilsagn om tilskud, der er meddelt efter reglerne i den tidligere skovlov, jf.  67, stk. 2, nr. 1, frdigbehandles efter de hidtil gldende regler.

 72. Egekrat, der eksisterede den 1. juli 1989, er fredskovspligtige.

Stk. 2. Miljministeren beslutter, om et areal er omfattet af stk. 1.

Stk. 3. Stk. 1 og 2 ophves efter ministerens bestemmelse, nr registreringen af egekrat, jf.  26, er afsluttet.

 73. Loven glder ikke for Frerne og Grnland.

Givet p Christiansborg Slot, den 9. juni 2004

Under Vor Kongelige Hnd og Segl

Margrethe R.