Odonata (guldsmede, vandnymfer)

af: Biolog Lars A. Clark
Sympetrum sanguineum - foto: Clark  

Til ordenen odonata (guldsmede og vandnymfer) er der ca.  5.000 arter, hvilket er et lille antal nr der er tale om insektordener. Odonata udgr derfor kun en lille del af verdenens samlede antal insekt arter ( > 1,5 mill.)

 

Guldsmedene er en af de ldste insektgrupper p jorden, allerede i kultiden ( 300 mill. r) fandtes der insekter, de fossiler man har fundet fra den tid tyder p at disse de frste flyvende dyr p jorden er nrt beslgtede med de nulevende guldsmede og vandnymfer. De frste flyvende insekter er placeret i ordenen  Protoodnata (fr odonata) - i denne uddde gruppe finder man ogs det stste kendte insekt kmpeguldsmeden (Meganeura monyi) der havde et vingefang p 70 cm.

De frste arter af odonata optrder allerede i Perm (250 mill. r) og for godt 50 mill. r siden i begyndelsen af tertir ses de frste arter der helt ligner nutidens guldsmede og vandnymfer. De danske navne p guldsmede og vandnymfer kan variere lidt, derfor er her en liste med danske og latinske navne p guldsmede og vandnymfer.

Odonata (guldsmede, vandnymfer) opdeles i to underordner:

• Vandnymfer (Zygoptera) : Vandnymferne er sm spinkle insekter, der holder deres ens forvinger og bagvinger samlet bagud over kroppen nr de hviler. Hos vandnymferne mdes de to jne ikke p midten af hovedet. Metamorfosen er en ufuldstndig metamorfose.
  
  
  Ischnura elegans - foto: Clark

Coenagrion pulchellum - foto: Clark

Lestes sponsa - foto: Clark

Ischnura elegans - foto: Clark

Livscyklus:

De meste af sit liv er Guldsmeden  ikke et flyvende insekt, men derimod et vandlevende rovdyr - efter at guldsmede gget er klkket, s lever guldsmeden som rovdyr i ferskvand indtil den er udvokset, denne periode hvor guldsmeden er larve kan vare mellem 2 og 6 r. Nr larven er ved at vre frdig udviklet, s kravler den i nattetimerne op p land og her sker forvandlingen (metamorfosen) fra larve til voksen guldsmed (imago), forlbet tager normalt et par timer. Herefter lever den voksne guldsmed som et flyvende rovinsekt i op til en mned. Guldsmeden skal i denne korte periode n at parre sig og lgge g.

Guldsmeden fde bestr af insekter som den fanger og gerne fortrer i luften, guldsmedens byttedyr kan vre ganske store i forhold til guldsmeden selv ( I. elegans med byttedyr: galnsmyg ).

Guldsmeden egene fjender er primrt fugle og edderkopper ( C. pulchellum fanget af korsedderkop). Guldsmedens mest srbare periode er under metamorfosen ( se nederst p siden ), som for de store arter godt kan tage 5 timer, og hvor guldsmeden hnger forsvarsls mens skelettet hrder og vingerne fyldes med blod.

Parring:

Nr han guldsmeden er knsmoden,  finder hanguldsmeden hunnen udelukkende ved hjlp af synet, hos enkelte arter opretholder guldsmedene et territorium og hos enkelte arter kender man til et egentlig parringsforspil.

Selve parringen starter med, at han guldsmeden stter sig p ryggen af hunnen, herefter bjer han bagkroppen fremad under sine ben og griber fat om hunnens hoved med anal vedhngene hos Guldsmedearter  eller protothorax hos Vandnymfer. Nr hannen har fet godt fat i hunnen, slipper hanguldsmeden grebet i hunnen og retter kroppen ud. Herefter flyver de ofte lidt rundt koblet til hinanden, mens de flyver sammenkoblet rundt overfrer hannen sin sd fra knsbningen til undersiden af 2. og 3. bagkropsled, hvor det midlertidigt deponeres.

 

Parring start ( Sympetrum sanguineum )

Herefter  bjer hunnen sin bagkrop op til hannens 2. og 3. bagkropsled - hunnens parringsorgan er placeret p 8. og 9. bagkropsled - det betyder at nr hunnens 8. og 9. bagkropsled og hannens 2. og 3. bagkropsled rrer ved hinanden, s  kan sdoverfrelsen ske. Denne specielle parringsstilling benvnes parringshjulet, ofte kan man se guldsmedene flyve rundt i denne position eller de sidder og holder fast p nogle planter. En kompliceret parring der skal sikre en effektiv parring hos guldsmedene i deres korte liv som voksen og flyvende rovinsekt.

 

Parringshjul  ( Ischnura elegans ) - set fra siden

Parringshjul  ( Ischnura elegans ) - set ovenfra

Parringshjul  ( Sympetrum sanguineum ) - set fra siden

 

Efter et liv som rovdyr i vandet, kravler nymfen op p et blad i vegetationen og herefter sker forvandlingen fra vandrovdyr til flyvende rovdyr.

Metamorfose ( Aeshna grandis ) - fra nymfe til frdig udviklet ( billedeserie p 10 billeder)