Mns klint et 75 millioner r gammelt landskab

Foto og tekst: Lars A. Clark

 foto: Lars A. Clark

Geologisk og historie

De op til 100 m tykke kridtflager, der udgr "bjergene" i Klinteskoven, er dannet i kridttiden for 75 mill. r siden. Gletchere har gennem de sidste istider de sidste 100.000 r, skubbet kridtflagerne op til de vldige kalkdannelser, "bjerge", med store fald (grnne slugter) i mellem. Her i de grnne slugter finder man ogs nedgangene til stranden.

Mns Klint er en ca. 6 km lang og indtil 128 m hj kridtklint, der lber langs stsiden af Mn. Kridtets lagets tykkelse er kun omkring 60 m tyk. Bag klinten fortstter kridtflagerne som langstrakte bakkerygge mod vest (hjde 143 m).

Skrivekridt, som den blde kalkbjergart klinten overvejende bestr af, blev aflejret for omtrent 75 miollioner r siden i et varmt, tropisk hav i slutningen af Kridttiden, Skrivekridt er en bld, hvid bjergart, der kan bruges som kridt (deraf navnet), Kemisk bestr skrive-kridt overvejende af mineralet kalkspat eller kalcit(CaCO3).

95% af kalcitten er sm krystaller fra skallerne af meget sm, nsten mikroskopiske alger (Coccolithus), der engang levede og svvede rundt i kridthavets vandmasser.

Hajtand: foto: Lars A. Clark

Fossiler

I Skrivekridtet finder man nsten ingen strre fossiler. Derimod hvor kridtet er hrdet til en hrd, gullig bjergart finder man til gengld forsteninger  strre fossile dyr. Af fossiler kan nvnes:

I Skivekridtlagene kan man se lag af sort flint. Den kiselsyre, SiO2, som flinten bestr af, stammer oprindelig fra skeletnle i kiselsvampe, som ved organismernes dd oplstes i havvandet og siden blev udskilt i kridtet under havbunden efter at aflejringen af kridtet havde fundet sted. Flinten er derfor oprindelig af biologisk oprindelse.


Fauna

Beskyttelsesomrde for :

Flora

Mns Klint er kendt for at bgetrerne bevarer forrets lysegrnne farve sommeren igennem. rsagen hertil er at det store kalkindhold i jorden vanskeliggr optagelsen af jern og mangan, som trerne behver ved dannelsen af bladenes grnne farvestof. ( bgene er klorotiske dvs. gulgrnne = blege).

Stor Ggeurt: foto: Poul Evald Hansen

Orkideer

Mns Klint er kendt for sin store rigdom p vilde orkideer. Jordens hje kalkindhold er rsag til, at man alene p mns klint kan finde ca. 20 arter af disse fascinerende og ofte smukke planter i Klinteskoven, ud af Danmarks 43 orkidearter. De fleste orkideer er sjldne og truede planter, som vi kan glde os over og br vrne om. Det er ikke tilladt at plukke eller opgrave orchideerne og andre fredede planter i hele omrdet, Klinteskoven, Jydelejet, Slotsbankerne og Hvblege.

Andre fredede planter p mns klint

Ud over alle orkidarter der er totalfredede i Danmark. S findes der p Mns Klint nogle meget sjldne og truede, og har derfor srlig beskyttelsesstatus arter:

 Det grnne bagland:  foto: Lars A. Clark

Landskaber
Landskaber der er bevaringsvrdige: Naturligt eutrofe ser og vandhuller m. vegetationstyperne "Magnopotamion" (vandaksfam.) eller "Hydrocharition" (frbladfam.), enebrvegetation p heder eller kalkrige grsarealer. Vigtige orkidlokaliteter, alkaliske lavmoser, vegetation i sprkker p kalkrige klippeskrninger, og bgeskov. En stor del af skovomrdet langs klinten er i dag udlagt som naturskov.
 

En grn slugt:    foto: Lars A. Clark

 foto: Lars A. Clark

 Stor Ggeurt  foto: Kaare Jacobsen