La Brea Tar pits

i Los Angeles

Tekst og foto: Biolog Lars A. Clark

I hjertet af Los Angeles ligger La Brea tar Pit, p dansk:  tjresumpen i La Brea..  La Brea er et spndende sted, her kan man f en fornemmelse af hvordan omrdet s ud for 10.000 - 40.000 r siden. La Brea tar pit er bde et museum og en tjre sump, p billedet herover kan man se tjresumpen som den den dag i dag ligger midt i Los Angeles, og gr man en tur i og omkring tjresumpen, s kan man lugte tjredampene der stiger op som store bobler i vandet.

Efter den amerikanske borgerkrig i 1870, kbte familien Hancock  Rancho La Brea og det var dem der opdagede de forhistoriske fossiler som La Brea Tar pit gemte p. Familien havde kbt omrdet for at bore efter olie og grave efter asfalt til brug i San Francisco I begyndelsen blev kun f fossiler udgravet - men omkring 1901og 1912 tog University of California, Berkeley fat i udgravningerne og i 1913 blev det frste museum bygget. Billedet herover viser omrdet fra omkring 1900.

Mellem 1913 og 1915 blev der udgravet mere end 1 million knogler, disse knogler blev videnskabeligt beskrevet af Chester Stock. en graduate fra University of California, hvilket var en bedrift i sig selv. Der graves i vrigt stadig fossiler ud, ca. 1000 fossiler i udgravningsperioden p to mneder.

Som billedet viser, s ligger fossilerne tt og antallet er enormt og fordelt p mange forskellige nulevende og uddde arter.

Pattedyr: Rovdyr (90%) - Parrettede (5%) - Uparrettede  (2.5%) - gumlere (2%) - Elefanter (0.5%)

Fugle: Rovfugle (60%) - Hnsefugle (15%) - ugler (7%) - Spurvefugle (8.5%) - andefugle(4%) - vadefugle (2%) - andre (3.5%)

Udover de nvnte grupper af dyr, finder man mange krybdyr, padder og mange laverestende dyr s som insekter og mange planter

Som det ses af billedet stiger der bobler af gasser op fra tjresumpen, lg ogs mrke til olien der ligger som en hinde p vandet.

Dyrene blev fanget i tjresumpen, var en elefant som f.eks. Mastodonten frst kommet ned i tjresumpen, s var den ddsdmt, tjren klbede sig fast til elefanten og jo mere den forsgte at komme op desto mere sad den fast. Det s rovdyrene og de ventede kun p at elefanten blev s udmagret at de kunne angribe den. desvrre for mange af rovdyrene s blev de ogs selv fanget i samme tjre flde som f.eks. elefanten og det er da ogs forklaringen p at man finder s stor en procentdel af dyre fossilerne er rovdyr.

kr musen over billedet

Sabeltands tigeren eller sabeltands katten, der biologisk tilhrer samme familie som losen (lg mrke til den korte hale og de kraftige forben).

Sabeltands katten er blevet Californien officielle fossil og man har da ogs fundet mange tusinde skeletter af sabeltands katten.  Den var mindre end vores dages lver, men med sine store tnder kunne den jage store byttedyr f.eks. mammutter , som den drbte ved at flnse bugen op p bytte dyret og flge det indtil det dde af blodtab. P de mange fossiler man har fundet af Sabeltands katten, kan man se kraftige spor efter skader, hvilket tyder p at Sabeltands katten var et socialt flokdyr, hvor en skadet sabeltands kat kunne overleve skader, ved hjlp fra andre af flokken.

Kr musen over billedet

Dire wolf, eller den frygtelige Ulv, var meget almindelig i omrdet, ulven er nrt beslgtet med vores dages ulve.

Allerede for 25.000 r siden fandtes der store flokke af den nu uddde  Bisson (Bison Antiquus), denne Bisson art der er beslgtet med vores dages Bisson, vandrede rundt p de store sletter, sammen med Vildheste, Kmpe dovendyr, Mastodonter og Mammutter og mange flere spndende dyr, som man kan se p museet.