Med godt en million beskrevne arter og mske 2-3 gange s mange endnu ikke beskrevne arter, s udgr insekterne den strste del af dyr her p jorden. Insekterne er mske den mest succesfulde klasse af dyr her p jorden, man finder insekter i nste alle de miljer der findes p jorden, i den trreste rken, bunde af ser og i artiske omrder. Diversiteten og fdeemnerne blandt insekter er enorm stor, nsten alle typer af fde spises af et eller andet insekt.

Insekterne udviser nsten alle former for form og figur, kun med undtagelse af strrelsen - der findes ingen meget store insekter -  hvilket i stor grad skyldes respirationssystemets udformning hos insekterne (Trache-system) - tidlere i Devon -tiden for godt 400 -360 mill. r siden, fandtes der meget store insekter, p denne tid var oxygen indholdet i atsmosfren hjere end idag.

Insektets krop opdeles i tre afsnit (tagmata), Hoved = Cephalo, Bryst = Thorax samt Bagkrop = abodmen virtuelt insekt . Hovedet er hos insekterne udstyret med et par relativ store sammensatte jne + ofte tre lyssensitive omrder oceller. Et par  antenner; munden er opbygget af nogle forskellige munddele: labrum (overlbe), et par  mandibler (kindbakker), et par  maxillarer (mellemlbe),  labium (underlbe), labial og maxilar palper og lige under munden er hypopharynx (tungelignende vedhng hvor spytkirtlerne udmunder). Kroppen er udstyret med to par vinger, der er dannet som udposninger af kropsvggen (hos nogle insekter er de reduceret, eller helt forsvundet) samt 3 par ben

Insekter er udstyret med et kompliceret fordjelsesapparat og munddelene er udformet alt efter insektets fdevalg. Insekter trkker vejret gennen et forgrenet trachee system, der udmunder p ydersiden af insektet (spiraklebninger) - vandlevende insekter trkker enten vejret gennem hudndning eller ved hjlp af specielle gller (vrfluelarver), Eskretion af urinstof foregr gennem de malpignskerr.

Nerve systemet hos insekter er komplest, det bestr af en antal ganglier og en ventralliggende dobbeltnervetrd. Ganglierne er storset selvstndige og kan styre forskellige dele af insektet uden hjlp fra andre ganglier. Visse ting er dog centraltstyret f.eks. syn, fle og andre sensorer.

Lbebille - carabus violaceus
foto: Clark

Klassen Entognatha

• Diplura (sm jordlevende insekter)
• Collembola (springhaler)
• Protura (sm jordlevende insekter)
  

Klassen Insecta

• Microcoryphia
• Thysanura (Slvkr)
• Paleoptera
  • Ephemeroptera (dgnfluer)
  • Odonata (guldsmede, vandnymfer)
• Neoptera
• "Orthopteroids" (dem med de stive forvinger)
  • Grylloblattaria  (jordlevende insekter, kendes kun fra amerika)
  • Phasmida  (Vandrende pinde og vandrende blade)
  • Orthoptera (Grshopper frekyllinger
  • Mantodea (knler)
  • Blattaria (Kakelakker)
  • Isoptera (termitter)
  • Dermaptera (rentviste)
  • Embiidina (jordboende insekter)
  • Plecoptera (slrvinger)
  • "Hemipteroids"
  • Zoraptera (meget sm insekter, usikker placering)
  • Psocoptera (barklus, boglus)
  • Phthiraptera (pelslus, fjerlus, egentlige lus) *1
  • (tger)
  • Homoptera (cikader,bladlus)
  • Thysanoptera (Frynsevinger)

  
  

• Holometabola (insekter med fuldstndig forvandling)
  • Neuroptera (Dovenfluer, kamelhalsfluer, guldjer.)
  • Coleoptera (biller)
  • Strepsiptera (viftevinger)
  • Mecoptera (skopionsfluer)
  • Siphonaptera (lopper)
  • Diptera (myg, fluer)
  • Trichoptera (vrfluer)
  • Lepidoptera (sommerfugle, ml)
  • Hymenoptera (myrer, bier, hvepse)

*1  = Phthiraptera (pelslus, fjerlus, egentlige lus) opdeles af nogle entomologer i:

• Mallophaga (fjer og pelslus)
• Anoplura (egentlige lus)