Menneskets udvikling

2,3 millioner r

Australopithecus boisei

Har samme kropsdimensioner som A. robustus. Der er stor forskel p hanner og hunner, hvilket er gldende for de fleste Australopithecus arter. Noget tyder dog p at A. Boisei havde strre tnder en A. Robustus speciel molarerne er tydelig strre p de fund kber. Med tndernes strrelse p ca. 2 cm eller mere p tyggefladen, tyder det p at A. Bosei spiste fde som ndder, rdder o.lign.og arten har derfor givetvis levet p grnsen mellem savanne og skov.

Homo habilis (se billede) 

Homo habilis (homo = menneske , habilis =  dygtigt) har siden fundet i 1960, vret omdiskuteret. Man har anfrt at arten enten skulle tilhre arten Australopithecus eller arten Homo erectus. I dag regnes H. habilis som sin egen art, af mange forskere. H. habilis har fet navnet fordi der i samme lag er fundet en del primitive vrktjer, s H. habilis har vret i stand til at bruge og tilvirke vrktjer. H. habilis hjerne er betydelig strren en den der er hos Australopithecus og den del af hjernen der er ansvarlig for tale (Broca), kan man p kraniet udseende se, at det var veludviklet. H. habilis har derfor haft en eller anden form for  kommunikation. Estimeret: H. habilis havde en hjde p ca. 150 cm og en vgt p 80 Kg.