Efterret

Nr efterret stter ind i begyndelsen af oktober mned, s forbereder planterne sig til den mrke vinterperiode, bladene p trerne s ndrer deres farve og skoven ndre hermed sin farve fra mrkegrn til de smukkeste orange, rde, gule farve et smukt og betagende syn. I denne artikel vil  vi forklare lidt om skovens efterrsfarve.

Bladene indeholder mange forskellige organiske stoffer, nogle af de organiske stoffer der er med til at give bladenes deres farve ses i tabellen herunder.

Tabel: Farvepigment i bladene:
 

Pigment	Organiskestoffer	Farve
Porphyriner	chlorofyl	Grn
Carotenoider	caroten og lycopen xanthofyl	Gul, orange, rd Gul
Flavonoider	flavon flavonol anthocyanin	Gul GUL rd, bl, Lilla, magenta

Klorofyl A. 

Det der giver bladene deres grnne farve er Klorofyl A.  Den grnne farve fs fordi bladene reflekterer den grnne farve og absorberer de andre. Solens lys indeholder alle farver, tnk f.eks. nr vi ser en regnbuen p himlen. Nr sollyset skinner p bladene, s absorberes de rde og bl farver, det lys der reflekteres fra bladet indeholder derfor ikke disse farve nuancer og bladet kommer til at se grnt ud, netop den farve der ikke absorberes.

 

Klorofyl molekylet er et stort organisk molekyle (C₅₅H₇₀MgN₄O₆). Klorofylet er placeret i nogle tallerken lignende organeller der kaldes chloroplaster ( p dansk grnkorn) og chloroplasterne ligger i de celler der beklder det yderste af bladene. Det er i chloroplasterne at fotosyntesen foregr. Fotosyntesen er en proces hvor lysenergi omdannes til kemiskenergi. I chloroplasterne, opfanges lysenergien i klorofylet, en energi som planterne bruger til at omdanne kuldioxid og vand til sukkerstof og ilt.

6 CO2 + 12 H2O	lys	6 O2 + C6H12O6 + 6 H2O
	klorofyl

 

Klorofyl A og B

Kr musen over billedet og se klorofyl B.

De to klorofyl molekyler varierer ikke ret meget. Klorofyl A har en methyl-gruppe og klorofyl B har en aldehyd-gruppe (begge markeret med bl farve). Begge klorofyl-former er tilstede i planternes blade. Som det fremgr af absorptions figuren herunder, s er der en vsentlig forskel i deres absorption af lys, der er dog ingen af dem der absorberer grnt lys.

Klorofyl er ikke et stabilt molekyle, strkt sollys er med til at nedbryde klorofylet, derfor s producerer bladene hele tiden nyt klorofyl for erstatning for det klorofyl der nedbrydes. For at kunne producere klorofyl skal planterne bruge solenergi og rimelig hje temperaturer - derfor kan planterne om sommeren godt erstatte det nedbrudte klorofyl, men nr temperaturen falder og dagen bliver kortere vil planterne f svre og svre ved at erstatte det nedbrudte klorofyl Nr mngden af grnt klorofyl falder i bladene s trder nogle af de andre pigmenter frem..

Absorptionsspektrum for Klorofyl A og B, som det fremgr af absorptionskurven, s absorberes lyset ikke i den grnne blgelngde omrde.

 

kr musen over billedet for at se spektrum for klorofyl B

 

De andre pigmenter

Carotene er et af de andre pigmenter der findes i chloroplasterne hos mange planters blade, Caroten absorberer lys i det bl-grnne og bllige spektrum. Derfor opfattes blade med megen Caroten at vre gule. Caroten er et stort molekyle  C₄₀H₃₆, opbygget af isopren enheder og derivater. Det betyder ogs at nr bde klorofyl og Caroten er tilstede i et blad, s absorberes det rde, bl-grnne og bllige lys og bladet synes meget grnt.. Carotens funktion i bladet er at hjlpe klorofyllet med at absorbere energi fra sollyset der skinner p bladet. Den energi der absorberes af Caroten transporteres til klorofyllet hvor det bruges i fotosyntesen.Da Caroten er et betydeligt mere stabilt molekyle, s vil det stadigvk vre tilstede i bladene nr klorofyllet om efterret efterhnden mindskes i bladene, da der derfor efterhnden bliver mere Caroten end klorofyl vil bladene skifte farve fra grn mod gul.

En anden gruppe af pigmenter i mange planters blade er Anthocyaninerne. Anthocyanin absorberer bl, bl-grn, og grnt lys. Nr bladet derfor indeholder meget anthocyanin i forhold til de andre to pigmenter vil bladet vre rdt. Tilforskel fra klorofyl og Caroten s er anthocyaninet ikke fstnet til celle membranen, men er oplst i cytoplasmaet og  er pH afhngig. Det betyder at hvis cytoplasmaet er surt er farven rd, er cytoplasmaet neutral er farven lilla og hvis cytoplasmaet er basisk er farven bl.

Det er anthocyanin pigmenter der f.eks. er skyld i blernes rde skin. Anthocyanins dannes ved en reaktion mellem sukker og proteiner i cytoplasmaet, reaktionen sker frst nr sukkerkoncentrationen er hj og ved tilstedevrelse af sol Tnk engang p bler den side der hnger i solen bliver rd (anthocyanin) og den anden side grn-gul.

Isopren er en af byggeklodserne i Caroten
Anthocyanin Anthocyanin ndre sig kemisk ved forskellige pH-vrdier Kr musen over pH-skalaen

Alt i alt. planternes blade producerer  sukker og ilt, ved hjlp af klorofyllet og s lnge koncentrationen af klorofyl er hjt, er bladene grnne - klorofyllet nedbrydes hele tiden men dannes ogs hele tiden, da bladene modtager nringsstoffer og vand fra jorden via rdder og phloem.

Det sukker som dannes ved fotosyntesen bruges til  at opbygge mere af planten, med andre ord planten vokser. Dette kan planten gre hele sommeren, men nr dagene bliver kortere og temperaturen falder, s begynder planten at danne en barriere mellem grenen og bladet desuden dannes der i en bestem del af bladstilken  en brudzone hvor celle vggene efterhnden bliver geleagtig. Nringsforsyningen til baldet bliver herved reduceret og nr nrings forsyningen til bladet falder kan bladet ikke producere nok klorofyl og den grnne farve bliver mindre kraftig, samtidig med at de andre pigmenter begynder at ses tydeligere, bladet bliver gul - rdt.

Nr bladet ikke kan komme af med sukkerstoffet s dannes der anthocyanin hvilken giver en rd farve (se tabel).  Hvis bladet i forvejen indeholder megen Caroten, som hos Birketrer, s bliver bladene gule nr klorofyl koncentrationen falder. Til sidst er bladstilken blevet s geleagtig at bladet falder af, inden bladet falder af tret, s gemmer planten magnesium (Mg)fra det nu nedbrudte klorofyl i nste rs bladknopper.

Hvert efterr falder der milliarder af tons blade af trer p den nordlig halvkugle. Disse blade giver nring til svampe og mikroorganismer og l til insekter, pindsvin og mange andre dyr. I en gennemsnitlig bge skovbund falder der ca. 3 tons blade hvert r pr. hektar (100 meter x 100 meter) svarende til ca. 300 tons pr. km²  , til at nedbryde disse blade er der 350 kg svampe pr. hektar svarende til 35 tons pr. km²   og der er 40 kg. bakterier og 40 kg smdyr pr. hektar svarende til 4 tons. bakterier og 4 tons smdyr pr. km²   .  Af den energi der findes i de nedfaldne blade, s udnytter smdyrene ca. 4 % af energien mens den resterende energi udnyttes af svampe og bakterier.

Nyd efterret

De smukkeste efterrsfarver fs nr vejret er solrigt, temperaturen er over frysepunktet og det er trt vejr, for alle disse faktorer er med til at fremme produktionen af anthocyanin og samtidig er det jo det vejr det er bedst at g en tur i skoven

 

Tekst og foto: Biolog Lars A. Clark