Generelle fakta om Delfiner
- En gennemsnits Delfin bliver
ca. 20-25 r
- Maksimal alder for en delfin
er 40 r.
- Vgten for delfiner varierer
meget alt efter art fra sm delfiner p 40 kg og en længde
på 1,2 m (Maui's Delfin). til Spkhuggeren p henved
8 tons og en længde på 9 m, dog har hovedparten
af delfiner en vægt mellem 50-550 kg.
- En Delfin behver fde
svarende til 5 -10 % af kropsvgten ca. 10 - 25 kg.
- En Delfin svmmer med en
hastighed p
6-7 knob, 11 - 12.5
km/t.
- Den
maksimale hastighed er ca. 50 - 55 km/t - ved hje hastigheder
springer Delfinerne ofte op i luften, herved sparer de energi.
- Den
optimale hastighed for en Delfin ligger p ca. 18-29 km/t.
- Delfiner
opholder sig sjldent dybt nede i vandet 0 - 10 meter. men
kan dykke ned til store dybder. enkelte rapporter omtaler
dyk p hen ved 1000 meter.
- Drgtighed
ca. 330 dage.
-
Delfinens anatomi
Delfiner langs den Californiske kyst -
har man mulighed for det s er Californiens kyst et eldorado for delfiner
og hvaler, isr Grhvaler og flere arter af Delfiner kommer tt p
kysten.
Delfinernes sprog:
Delfin sang
Delfiner
kommunikerer med hinanden ved hjlp af lyde. Lydene omfatter fljt
og de skaldte
pulserende lyde, der nrmest kan
beskrives som kvk, gen eller knitren.
Udover de omtalte
lyde benytter delfinen sig ogs af plasken i vandet f.eks. springe op i
luften og falde ned med et plask samt bevgelse af rygfinne eller slag
p vandoverfladen med halefinnen. Ligeledes kropspositurer og
kbesmkken har en rolle i deres kommunikation. Meget tyder p at
Delfinerne er i stand til at "navngive" eller 'lydsignaturer' for at
kunne identificere de enkelte medlemmer af flokken. I vrigt kan
delfiner af forskellige arter kommunikerer med hinanden og endda gre
hinanden selskab.
Delfinernes fde
Delfinernes fde bestr
hovedsageligt af Fisk, enkelte arter som f.eks. Rissos delfiner ernrer
sig hovedsageligt af blksprutter og Spkhuggeren ernrer sig af fisk,
slver samt mindre Delfiner. Delfinen har behov for energi svarende til
mellem 5% - 10% af kropsvgten pr. dag.
Delfiner drikker ikke havvand, da
det er for salt, Delfinens vandbehov dkkes af den vske der er i
byttedyrene samt den vske der opstr under fedt forbrndningen (fedt
metabolismen).
Delfinens
sonar
sonar
Delfiner kan skabe hjttonede
lyde. Nr disse hjfrekvente lyde rammer en genstand eller byttedyr, vil
noget af lyden blive sendt tilbage som et ekko til Delfinen (ligesom hos
et andet pattedyr
Flagermusen). Herved kan Delfinen beregne tiden det tog, og dermed
ansl afstanden til genstanden. Ved at registrere ekkoet i begge re og
tidsforskellen i rene kan Delfinen beregne retningen.
Alt efter
objektets
opbygning og materiale, vil noget af Sonar lyden trnge igennem
genstanden eller reflekteres. Hvis objektet er en fisk, vil noget af
lyden blive kastet tilbage af skllene og noget af knoglerne etc.
S et enkelt klik tilbage kaster en rkke svagere ekko lyde.
Sejler man langs den Californiske kyst,
flges skibet ofte af flokke af legende Delfiner, herunder den
Almindelige Californiske Delfin (Delphinus delphis).
Ser man godt efter, s ser man to
Delfiner der flges tt sammen, det er en mor med unge - ungen holder
sig tt p moderen.
Delfinernes sociale liv
Delfiner har et hjt udviklet
socialt liv, hvor de enkelte familie/gruppe medlemmer kender hinanden.
Delfinerne hjlper med at beskytte hinanden f.eks. mod angreb fra den
store hvide haj - Normalt kan en delfin godt undslippe hajen, men unge
uerfarne Delfiner kan nemt komme i knibe - Delfinerne forsvarer sig ved
at svmme strkt ind i siden p hajen - nr hajen rammes af flere
Delfiners kraftige kbepartier med en hastighed p 25 km/t s
forsvinder den igen.
Man kender ogs eksempler p at
Delfiner der en blevet moppet af en anden gruppe Delfiner, senere har
taget hvn p mopperne ved sttte fra egne gruppe medlemmer.
Rissos Delfin
Rissos Delfin bliver ca. 4 - 5 meter
og er dermed en ret stor Delfin - Rissos delfiner optrder enten alene
eller i sm flokke, deres hovedfde er blksprutter. Rissos delfiner
minder lidt om grindehvaler.
foto: Lars
A. Clark, Oceanside, California - Dec. 2003 |