Hvordan klarer dyrene sig om vinteren ?

Pattedyrene er ndt til at blive i landet vinteren over, og de har derfor udviklet forskellige strategier.

• Gr i Hi - Pindsvinet er et af de pattedyr der gr i hi vinteren over. Pindsvinet har i lbet af sommeren/efterret opbygget et fedtdepot som det kan tre p. Pindsvinet finder et lunt sted at overvintre, hvor der er grene og kvas, og ved at regulere kropstemperaturen og derved bruge mindre energi - så forbruges fedtdepoteterne ikke så hurtigt og kan holde vinteren over. Vkkes et dyr der er get i dvale kan det f fatale konsekvenser for duret. Et andet pattedyr der gr i hi er flagermusen, den finder en hule hvor temperaturen nppe nr ned under 0 Celsius.
• Jager som sdvanligt: Rven er aktiv hele vinteren, den jager mus og fugle, og har anlagt en tykkere pels der isolerer bedre mod kulden, meget af dagen ligger den i sin underjordiske hule og sparer p energien. (billede Rv p musejagt).
• Samler forrd: En del Pattedyr som f.eks. mus og egern samler et mindre forrd i lbet af efterret, som de kan tre p i lbet af vinteren - men de vover sig dog ogs ud nr vejr og vind byder det.

Rv p musejagt - foto: Clark

 

Fuglene har flere muligheder

• Trkker sydp til Afrika og varme egne. Mange af vores insektdende fugle trkker hvert efterr syd p hvor de bliver hele vinteren, mens det er koldt i Danmark. Andre insektdende fugle bliver men slr over p anden fde i form af korn, br eller frugt. Fuglekongen er dog en undtagelse da den vedbliver med at de insekter i form af grantrets bladlus, disse bladlus indeholde en frost vske der gr dem i stand til at overleve som bladlus i vinteren og det giver fuglekongen mad p bordet.
• Bliver i Danmark: De fugle der bliver i Danmark, spiser af de fr der er p planternes frstande, de spiser br, frugt og fr. Rovfugle ernrer sig ved at fange byttedyr.
• For at holde varmen har fuglene brug for isolering, og netop fuglenes fjerdragt er god som isolator, vi kender det selv fra edderdundyner o.lign. og dunene er de inderste isolerende fjer, uden p disse er der de almindelige fjer f.eks. kropsfjer. Nr Fugle s har brug for ekstre isolering puster den sig op s der kommer mere luft mellem dunene, hvilket giver en strre isoleringseffekt (se billedet af Hun solsorten) at Fjerdragten er effektiv illustreres mske bedst fra pingvinerne i anarktis, hvor hanne ruger p gget, ved at holde det i en fold i sin fjer dragt, her har gget en temperatur p ca. 40 C, ogs mens temperaturen uden for er - 45 C, alts en temperaturforskel p 85 C.
• For at undg varmetab fra benene s er blodtilfrelsen reduceret til benene yderste dele, musklerne sidder oppe under fjerdragten og fr derfor blod nok. Herudover kan fuglen delvis lukke af for blodtilfrelse til benene og som en yderligere tilpasning bliver det kolde blod fra benene opvarmet af det varme blod til benene, sdan at temperatur gradienten ikke bliver for stor.
• Fuglene hviler ofte stende p et ben , for at reducere varmetabet og ofte med nb og hoved gemt i fjerdragten endnu en metode til at reducere varmetabet. ( se billedet af Pibenderne).

Pibender - Foto: Clark

Hun Solsort - foto: Clark