Rrdrum (Botaurus stellaris)
Den amerikanske Rrdrum (Botaurus lentiginosus) er set i nordjylland ved Vejlerne. Rrdrummen tilhrer ordenen: Storkefugle of familienHejrer. Den herboende Rrdrum (B. stellaris) har korte ben og til forskel fra andre hejre har den en tyk hals. Ffjerdragten er brunlig med sorte pletter/striber. Rrdrummen lever skjult i sivene, men kan oftes hres p grund af den karakteristiske dybe strubelyd "uy-brummb"
Den amerikanske Rrdrum kendes fra den europiske ved at have en lidt lysere fjerdragt.

Engsnarren (Crex crex)
er vendt tilbage. I over 30 r, har Varde dal ikke genlydt af den karakteristiske lidt raspende rrrp-rrrrp lyd som er Engsnarren( Crex crex) sang - men efter 30 rs fravr er Engsnarren tilbage igen i Varde dal. Alt i alt , findes der mske maksimal 4 par engsnarrer, og genkomsten af engsnarren viser, at det kan betale sig at passe p naturen - Det er Ornitologer med tilknytning til Varde dal projektet der har hrt engsnarrens parringskald, her blot tre r efter projektets begyndelse. Det er en berigelse af den danske natur, at Engsnarren er vendt tilbage. Engsnarren ell. Vagtelkonge (ldre dansk navn) tilhrer familien af vandhns, der foruden Engsnarren i danmark omfatter Vandriksen, Grnbenet Rrhne, samt Blishnen. Engsnarren lever p bent, dyrket og udyrket land . f.eks. enge med hjt grs, kornmarker o.lign. - og at Engsnarren netop er vendt tilbage i Varde dal omrdet, skyldes at landmndene mod konomisk kompensation har plejet omrdet og dyrket markerne mindre intensivt. Engsnarren er en mellemstor vandhne med en lngde p 26 cm. Den har en slank og sammentrykt krop, vingerne er brede, korte og lidt afrundede. benene er lange of med kraftige ter. Ryg og vinger er sortbrun, nrmest plettet (se foto, bryster rdbrun til grt,  og p de rdbrune sider er der hvidlige striber. Hovedet er grligt med en rdbrun stribe der gr fra nbbet over jet og ned langs halsen. Engsnarren lever primrt af insekter og smdyr som snegle, regnorme o.lign. - den bygger sin rede i en fordybning p jorden, godt skjult af det hje grs den foretrkker at leve i. Engsnarren lgger 8-10 g i sin rede Ungerne forlader straks reden nr de er udklkket og er flyvefrdige i lbet af 5-6 uger. Engsnarren er en trkfugl der om vinteren trkker til Afrika. Med sin tilbagekomst til den danske natur er der hb for at, den igen vil forekomme i stort antal.

Kogalskab (BSE)
Kogalskab (BSE = bovine spongiform encephalopathy = kvgs svampeformede hjernetilstand) er en ddelig sygdom, der forrsages af et protein "Prion", der angriber hjernen hos kvg og sansynligvis nogle f andre dyrearter. Smitten sker, nr dyr fodres med benmel, herunder hjerne og rygmarv fra inficerede dyr. Alt tyder p, at BSE ad denne vej ogs kan overfres til mennesker ved f.eks. at spise hjerne eller rygmarv fra inficerede ker, eksempelvis "T-bone steak". Hos mennesker kaldes den ddelige sygdom Creutzfeldt Jacob sygdom. kologisk kd fra bestninger, der har vret kologiske i over 10 r, vil sansynligvis ikke vre inficeret med BSE, da inkubationstiden er ca. 8-10 r og da det samtidigt er forbudt at fodre kologiske ker med kd og benmel.

Status:
Over 200.000 britiske ker har vret syge af kogalskab fra slutningen af 1980erne og til i dag. Ud over at sygdommen har betydet tab p flere milliarder kroner for de britiske landmnd, har den ogs forrsaget mere end 70 menneskers dd. Andre europiske lande har konstateret kogalskab i deres nationale bestninger, og her sidst i juni mned ogs bde i Tjekkiet og Grkenland ,men ingen andre steder i s stort et omfang som i Storbritannien. I Danmark er der kun konstateret et tilflde af kogalskab, d. 27. februar 2000. Fundet af en inficeret ko, betd at man straks indfrte nye slagtemetoder, hvor man fjerner de dele af koen, hvor smitten med kogalskab kan forekomme, dvs. hjerne og rygmarv.

Ud over den nye slagtemetode har Fdevaredirektoratet indfrt en udvidet kontrol, der indebrer at 15.000 dyr skal undersges for kogalskab, hver r. Overvgningsprogrammet trdte i kraft i begyndelsen af oktober 2000. Den udvidede kontrol har indtil dato ikke frt til nye fund af syge dyr.










Mangrover.
Mangrover er meget produktive skove, der er karakteriseret ved daglige oversvmmelser, som flge af tidevandets cyklus. De findes primrt i tropiske egne. Skovene er buffer-zoner mellem land og hav. De modvirker erosion og anses ligefrem for at fre kystlinien lngere ud mod havet. Mangrovetrer har et meget karakteristisk rodnet, der ud over at tilfre sedimentet ilt, kan fange partikler i vandsjlen. Dette er den primre mekanisme bag deres evne til at bygge land.
Ud over at beskytte kysten er mangrover et vigtigt yngleomrde for mange organismer, heriblandt fisk, samt vigtige for lokalbefolkningen, der lever og fisker i omrdet.

De tropiske mangroveskove er skrbelige kosystemer, der er i hurtig tilbagegang. Skovenes areal svinder som flge af en kraftig fremgang i bl.a. rejefarmindustrien i det meste af Sydstasien. Thailand er i disse r srlig hrdt ramt af denne tendens. Skovene fldes for at give plads til rejefarme og samtidig udnyttes kanalerne i den resterende skov dels som vandkilde og dels til udledning af affaldsvand.
Jo mere intensivt farmene drives des mere miljbelastende er de. De ekstensivt dyrkede rejefarme har for det frste et mindre areal end de intensive farme. Samtidig tager de vand ind i dammen ved hvert kuld rejer, som frst skiftes nr rejerne hstes (tager omkring 2 mneder). Derefter ledes vandet tilbage til mangroven og processen gentages. Denne form for drift kan give udbytte p omkring 100-300 kg rejer per hektar per r.
I de mere intensivt dyrkede farme gdes vandet og samtidig fodres rejerne med kunstfoder. Gdningen stimulerer algevkst, s der kommer et alge-bloom, hvilket ogs er ernringskilde for rejerne. Vandet skiftes lbende, s resten af mangroven bliver mere belastet end tilfldet med de ekstensive farme. I visse farme tilfres ogs kalk for at opretholde den rette pH i vandet og dermed optimere vilkrene for algevkst. For at undg iltsvind i selve dammene iltes og/eller cirkuleres vandet. Sdanne intensive farme kan give et udbytte p op til 20 tons rejer per hektar per r.
Nr mngden af rejer stiger forges samtidig risikoen for sygdomme blandt populationen. Derfor tilfres ogs antibiotika for at undg tab af produktionen.
Nr rejerne er hstet tmmes dammene, og sedimentet fjernes. Dette sediment indeholder hje koncentrationer af nringsstoffer, bakterier og antibiotika. Visse steder opsamles sedimentet og spredes over afgrnsede affaldsarealer, mens det andre steder spredes i mangrovens vandkanaler.

Undersgelser viser, at sedimentet i mangroven kan optage en del overskydende nringsstoffer i forhold til hvad der naturligt findes i systemet. Men evnen til at optage de overskydende nringsstoffer vil med tiden overskrides, afhngig af antallet af farme og belastningen af disse, med katastrofale ndringer til flge.

I mangroven er der en fin balance mellem planter, sediment og vand. Mngden af nringsstoffer er begrnsende og der findes mange forskellige mekanismer som tilbageholder nringsstoffer, s de ikke forlader kosystemet. Hvis skovene fjernes og hvis der ydermere tilfres omrderne store mngder nringsstoffer fra rejefarmenes spildevand kan denne fine balancegang delgges og omrdet, i det ellers nringsfattige vand i troperne, vil langsomt blive eutroft, med flger som allerede kendes fra de danske farvande.

(Baggrunden for denne artikel bunder i mit specialeprojekt ( red:Annemarie Bachmann Olsen ), der udgr en mindre del af en samlet undersgelse: Et forskerhold bestende af forskere og studerende fra Syddansk Universitet i Odense har i samarbejde med forskere og studerende i Thailand arbejdet p et DANIDA-sponsoreret projekt omkring et mangrovesystem p Phuket, Thailand. De har bl.a. undersgt nringsstofforholdende i selve mangroven, i de rejefarme, der ligger i mangrove og forholdene lige udenfor mangrove. (5 rigt projekt). Projektet afsluttes i dette r.)