Vejdirektoratet

Planlgningsafdelingen

Niels Juels Gade 13

Postbox 1569

1020  Kbenhavn K

 

Den 30. marts 2000.

 

Ny hjklasset vej i Frederikssundfingeren

 

Danmarks Naturfredningsforenings lokalkomiter i Kbenhavns Amt har med interesse lst Vejdirektoratets debatoplg til hringsfasen i forbindelse med VVM-redegrelsen for vejprojektet. De implicerede lokalkomiter har ogs deltaget i Vejdirektoratets debatmder. Herefter har Samrdet, som er et fllesforum for alle lokalkomiter, udarbejdet flgende flles udtalelse om de overordnede synspunkter.

Det er hvet over enhver tvivl, at der er problemer med afvikling af biltrafikken i Frederikssund­fingeren, hvilket blandt andet kan ses af en dgntrafik p ca. 40.000 biler gennem Ballerup. Dette tal er mlt ved krydset Frederikssundsvej / Ring4. Imidlertid er kproblemer for bilerne kun knyttet til myldretiden morgen og aften, og hovedsagelig kun p strkningen mellem Mlv og Lautrupparken.

Det er derfor Naturfredningsforeningens hovedsynspunkt, at det overordnede problem ikke er, hvorledes man bygger en ny hjklasset vej, men derimod, hvorledes man lser trafikproblemerne generelt for omrdet, og i srdeles hvorledes man kan dkke behovet for pendling mellem hjem og arbejdsplads.

I tresserne blev der lagt flles planer for alle byfingrene i hovedstadsomrdet. Alle byfingre skulle have en S-bane og en motorvej. Den senere udvikling har derefter vist, at S-banen frst blev frt til Frederikssund i 1989, og frst i r 2002 vil der vre 2 spor hele vejen til Frederikssund, og dermed samme standard som for S-banen i de vrige fingre.

I 1967 blev der frste gang truffet beslutning om en ny vej til Frederikssund og s sent som i 1989 blev der lavet en VVM-undersgelse for en frste etape fra Jyllingevej til Ledje. Som nvnt var det ogs netop i 1989, at  S-banen fra Ballerup til Frederikssund blev indviet, og det var bemrkelsesvrdigt, at prognosen i forbindelse med den davrende VVM-undersgelse fastslog, at S-toget hjst ville aflaste vejtrafikken med 40 personbiler !

Vi er ikke bekendt med prognoser for vksten i passagertallet, nr banen i r 2002 bliver udvidet til 2 spor og hyppigheden ges til 10-min. drift, men vi vil krve, at der nu laves serise prognoser for den kollektive trafik, og at disse prognoser skal indg i VVM-redegrelsen for lsningen af trafikproblemerne i Frederikssundfingeren.

Erfaringerne siden 1989 har vist, at kapaciteten i S-toget har vret for ringe, sledes at mange passagerer kun kan f en stplads. Hvis komforten er ringe, bliver S-toget ikke attraktivt, men p trods af ringe komfort, bliver toget fyldt til bristepunktet i myldretiden, hvilket vi tolker som et stort behov for S-toget.

Selvom motorvejsplanerne nu har eksisteret i mere end 30 r, mener Danmarks Naturfredningsforening, at det nu er p tide at revurdere hele trafikbetjeningen i omrdet og analysere mulighederne for en kombineret udbygning af de kollektive trafiktilbud og en opgradering af det eksisterende vejnet.

 

Alternativer

I Vejdirektoratets debatoplg omtales forskellige forslag til liniefringer. Da reglerne for VVM-undersgelser fastslr, at der ogs skal medtages et 0-alternativ i under­s­gel­sen har Vejdirektoratet omtalt en 0-lsning samt en 0+lsning. 0-lsningen betyder, at der ikke gres noget som helst, mens 0+lsningen indebrer en udbygning af det eksisterende vejnet. Vi gr dog ud fra, at 0-lsningen indebrer, at allerede vedtagne tiltag gennemfres, mens 0+lsningen indebrer regulre ekstraprojekter. Dette er naturligvis af afgrende betydning, nr man skal vurdere kalkulen for de forskellige alternativer.

I Danmarks Naturfredningsforening mener vi, at det er alt for snvert et grundlag for undersgelsen kun at vurdere vejprojekter, idet vi vil krve, at man i undersgelsen inddrager flere trafikformer, nemlig bil, cykel og gben kombineret med kollektive trafiktilbud.

For at kollektive trafiktilbud glder flgende succeskriterier:

 

1.      Regularitet

2.      Hyppighed

3.      Komfort

4.      Kort rejsetid

5.      Konkurrencedygtig pris

De hidtidige erfaringer fra S-toget mellem Ballerup og Frederikssund viser, at trods begrnset komfort bliver toget fyldt til bristepunktet i myldretiden. I det seneste r har regulariteten dog vret ringe p grund af anlgsarbejdet omkring det ekstra spor, og for nylig er det blevet oplyst, at det har kostet mere end 3.000 passagerer dagligt.

Det krver naturligvis investeringer at opfylde de nvnte succeskriterier, og Danmarks Naturfredningsforening vil krve, at VVM-redegrelsen inddrager et alternativ, som belyser dette. For at ppege, at det kollektive element inddrages, har vi indfrt betegnelsen 0+K for dette alternativ, som vil blive nrmere beskrevet i det flgende.

 

 

0+K

0+K-lsningen er betegnelsen for det alternative scenarie, hvor man analyserer mulighederne for lsning af trafikproblemerne i Frederikssundfingeren ved at kombinere bil, tog, bus, cykel og gben alts en kombination af flere individuelle trafikformer og kollektive tilbud.

Der foreligger tal for trafikkens fordeling p forskellige trafikformer i HT-omrdet. Iflge disse tal anvender 18 % af trafikanterne sledes tog eller bus, og i rapporten Kollektiv  Trafikplan 1998 vurderes det, at inden for de nuvrende rammer kan kapaciteten ges til 24 %. Derfor nsker Danmarks Naturfredningsforening en vurdering af, hvad det reelt vil koste at ge kapaciteten yderligere, hvilket primrt indebrer get regularitet og hyp­pig­hed, flere tog/busenheder og mere personale. For at ge fremkommeligheden skal der muligvis anlgges reserverede busbaner, men ellers kan denne trafik afvikles p de eksisterende anlg.

For yderligere at gre de kollektive trafiktilbud attraktive skal man nemt kunne komme til dem. Dette krver gode P-faciliteter for bde biler og cykler, hvor der tilbydes aflst og overvget P-plads. Der kan ogs vre behov for lokale buslinier, som isr i myldretiden betjener trafikknudepunkterne og de omliggende bolig- og erhvervsomrder. Analysen skal naturligvis redegre for behov og lsningsmuligheder.

Vores 0+K-alternativ indeholder ogs en opgradering af det eksisterende vejnet, svarende til Vejdirektoratets 0+-lsning. I denne opgradering skal der primrt fokuseres p de ulykkesplagede strkninger af Frederikssundsvej samt en ombygning af de 3 store vejkryds i Ballerup. Det indebrer ikke ndvendigvis en ombygning af dem alle, men vi kunne foresl skring ude af niveau i krydset Frederiksundsvej/Ring4, og signalstyring af krydsene ved Jonstrupvej og Skovvej, sledes at kdannelsen reduceres.

I Danmarks Naturfredningsforening er vi af den opfattelse, at det er helt urimeligt umiddelbart fr bning af nye store kollektive trafiksystemer i Kbenhavnsomrdet, ikke at vurdere kapacitet og trafikmnstre, nr disse systemer bnes. Her tnkes p Metroen, som giver hurtig forbindelse fra Vanlse og Frederikssberg til City og Amager, ringbanen Hellerup-Flintholm (bner dec. 2001), ringbanen fra Flintholm til Sjlr (bner r 2007).

Disse nye, store anlg giver helt nye muligheder, og det  m nje analyseres i hvilket omfang disse nye systemer kan reducere biltrafik  og krav om P-pladser i Kbenhavn.

Kravet om en analyse af dette 0+K-alternativ begrundes i nsket om at f belyst, hvor stor transportkapacitet, man kan f for pengene. For at analysen kan blive seris m man derfor forsge at lave realistiske prognoser for trafiktal p de forskellige trafikformer, nr de nvnte kollektive anlg er kommet i drift. Basisret for sammenligningen kunne sledes vre r 2010,  og der m sledes ogs laves prognoser for biltrafikkens omfang i r 2010 henholdsvis med og uden motorvej.

 

Motorvej/motortrafikvej

Liniefring

P debatmderne fremgik det, at de implicerede kommuner har peget p den skaldte bl liniefring (forslag 3 fra undersgelsen 1987-89). Ser man imidlertid p trafiktal for strkningen Herlev-Frederikssund er det kun p strkningen Mlv-Lautrupparken at der reelt er kproblemer i myldretiden. Der er sledes ikke trafikale argumenter for at anlgge en ny hjklasset vej helt til Frederikssund, idet den gule liniefring (forslag 4) lser kproblemerne for bilisterne. Den gule liniefring er i princippet en omkrselsvej til Ballerup og Smrum, og en mulig liniefring kunne tnkes at blive en modificeret gul linie, idet tilslutningen til Frederikssundsvej  kan ske ved Kildedal Station/Tvrvej.

 

Tilslutning til vrige vejnet

Vejdirektoratets debatoplg omtaler flere forskellige liniefringer. Imidlertid er det ogs afgrende at f belyst, hvorledes bilerne kommer videre fra den mulige nye vej. Med strre trafikmngde er det vigtigt at f belyst, hvorledes trafikken f.eks. kan komme videre ad Motorringen. Vil det krve udvidelse af Jyllingevej fra Ringvej3 til Vestvolden ? og vil bygningen af motorvejen til Frederikssund affde et uomgngeligt krav om udvidelse af Motorringen til 6 spor ?

 

Uheld

Det er blevet hvdet, at motorveje har lavere ulykkesfrekvens end andre veje. Dette er dog en sandhed med modifikationer, idet man skal vurdere ulykkestallene for det totale anlg, inklusiv tilslutningsveje og de gamle veje. Dette er blevet undersgt p Fyn, og det viste sig, at det samlede ulykkestal ikke faldt, selvom der blev korrigeret for den gede trafik. P borgermdet blev det oplyst, at det aktuelle projekt derfor ogs vil indebre en nedklassificering af den eksisterende Frederikssundsvej. Prisen for denne ombygning krver Danmarks Naturfredningsforening medregnet i prisen for det nye vejanlg, da det fremgik, at det var en ndvendig foranstaltning.

 

Prognose for biltrafikken i Frederikssundsvej

Kommunerne i Frederikssundfingeren har fremsat en prognose for trafikken p den nye motorvej. Man forventer kun, at ca 40 % af totaltrafik vil blive flyttet over til motorvejen. Endvidere  forventes  anlg af en ny vej at ge den totale trafik med ca 40 %, og dermed vil Frederikssundsvej fortstte med at have samme belastning som i dag. Dette problem vil Vejdirektoratet klare ved en nedklassificeringen af Frederikssundsvej. En anden mulighed er at erkende, at grundet placeringen af boliger og erhverv tt p Frederikssundsvej, vil bilisterne stadig vlge Frederikssundsvej, og derfor skal der under alle omstndigheder foretages opgradering af Frederikssundsvej. Uanset hvilken lsning, der vlges for Frederikssundsvej, vil vi i  VVM-redegrelsen krve en nrmere beskrivelse af foranstaltningerne p Frederikssundsvej, og de beregnede udgifter henfrt til motorvejsprojektet.

 

Prognose for trafikudvikling st for Jyllingevej/Ringvej 3.

Hvis man bygger en ny motorvej til Frederikssund vil den samlede biltrafik utvivlsomt ges, og prognoserne regner med en vkst p 40 %. Mange af disse biler vil have rinde st for den nuvrende Jyllingevej. Derfor krver Danmarks Naturfredningsforening en analyse af trafikvksten st for Jyllingevej som flge af den nye motorvej. Her kan primrt vre tale om trafik, som skal mod City-omrdet eller som skal fordeles p motorringvejen, s derfor skal man ogs vurdere virkningerne i Lyngby- og Glostrup-omrdet. Belastningen i disse naboomrder bestr bde i det faktiske antal biler, men ogs i den forurening som disse biler forrsager.

 

Barrierevirkning

 

Faunapassager

Omrdet vest for Ballerup udgr en spredningskorridor mellem Hareskoven og Vestskoven, og hyppigt ser man rdyr i dette omrde. Lngere vestp i Vrebro dalen er der store og faste bestande af rvildt. Kollisioner mellem biler og rvildt kan give alvorlige ulykker. Det skal derfor analyseres ud fra viden om vildtbestandenes vandringer, hvor det er ndvendigt at opfre faunapassager, og passagerne skal opfres efter den nyeste viden p omrdet. Imidlertid skal man ogs vre opmrksom p behovet for faunapassager for andre dyrearter end rdyr, og dette skal derfor ogs indg i VVM-redegrelsen. Padderne sger til vandhullerne for at yngle, og anlgget af en ny vej kan betyde, at deres sdvanlige vandringsvej blokeres. Derfor m der enten opsttes paddehegn eller etableres passagemulighed gennem f.eks. rr.

 

Stier for gende og cyklister

P Vejdirektoratets mder er det blevet oplyst, at man normalt regner med til/frakrsler for hver 5 km. Hvis der kun bliver passage over en eventuel ny vej for hver 5 km, betyder det en enorm barriere for den lokale trafik, og specielt for cyklende og gende vil en omvej p flere km betyde en regulr hindring. Derfor skal undersgelsen ogs belyse behov for over/underfrsel af stier for gende og cyklister, bl.a. for at tilgodese skoletrafikken og anden nrtrafik for denne type trafikanter.

 

 

Vkst

Et argument for at bygge en ny hjklasset vej er omrdets fremtidige vkstpotentiale. Imidlertid er der ingen entydige erfaringer om, hvorvidt en motorvej medfrer konomisk vkst. Et er dog sikkert, at det medfrer en vkst i trafikken, og dermed har man ikke lst det grundlggende problem med at reducere den samlede vejtrafik, specielt i myldretiden.

I Kbenhavns Amt har man til pressen endog udtalt, at man frygter trafikvksten vil kvle den konomiske vkst.

Man skal endvidere vre opmrksom p, at de udlagte erhvervsomrder i kommunerne Ballerup, Ledje, Stenlse og lstykke ligger i umiddelbar tilknytning til den nuvrende Frederikssundsvej eller nuvrende/kommende stationer p jernbanen. Den nye motorvej vil p en stor del af det skitserede forlb ligge omkring 5 km fra udviklingsomrderne. Sfremt motorvejen skal betjene de nye erhvervsomrder, skal transporten alligevel ske p de eksisterende veje.

 

Stj

Den skitserede liniefring gr p strkningen fra Ballerup til Ledje gennem den sydlige del af Ballerup Kommune, som er udlagt til regionalt fritidsomrde og endvidere fungerer som biologisk kerneomrde.

Syd for Ballerup er der store haveby-omrder.  Imidlertid er stjkravene til haveboligomrder mere lempelige end for helrsboliger p trods af, at haveboliger ofte har ringere lydisolering, og derfor vil stjen fra motorvejen opleves som en alvorlig gene. Da havebyerne endvidere ligger hjt i forhold til motorvejen, vil det vre vanskeligt at undg stjens fremtrngen. Danmarks Naturfredningsforening vil krve en vurdering af stjproblemerne for havebyerne og for fritidsomrderne i vrigt.

Ved Gundsmagle S er liniefringen skitseret tt forbi fuglereservatet, som er udstyret med 2 fugletrne. Det fremgr ikke, hvorledes vejen tnkes udformet i dette omrde, men under alle omstndigheder nsker Danmarks Naturfredningsforening en analyse af stjforholdene, som observatrer i fugletrnene vil opleve det.

 

 

Naturdelggelser

Frederikssundfingeren indeholder stadigvk strre sammenhngende omrder, som ikke er gennemskret af store vejanlg. Af vigtige naturomrder kan nvnes Porsemosen, Vrebro dal ved Veks med Lje S og Gundsmagle S. En kommende vej vil ikke direkte berre disse store omrder, men stj og vejgennemskringer vil delgge naturoplevelsen i disse omrder. Det er utroligt svrt at stte pris p tabet af oplevelsen af en syngende nattergal, men mange mennesker vil efter et eventuelt vejbyggeri erfare, at denne oplevelse er blevet spoleret af trafikstj.

Derudover findes der et stort antal mindre vdomrder, som er uhyre vigtige for omrdets dyreliv. De enkelte omrder er ikke srligt store, og derfor kan vi frygte, at man i VVM-redegrelsen vil konkludere, at kun f procent af omrdets naturlokaliteter bliver delagt. Imidlertid er det ikke arealernes strrelse som er afgrende, men derimod at omrderne indeholder en del rd- og gullistede dyre- og plantearter (Skov- og naturstyrelsen, 1997), hvis levesteder vil blive delagt. Blandt planterne kan nvnes rosmarinpil, engblomme, melet kodriver, krfnokurt, leverurt, vibefedt og engtroldurt. Blandt padderne kan nvnes lgfr, grnbroget tudse, stor vandsalamander og spidssnudet fr. Disse arters leve- og opholdssteder skal derfor kortlgges, sledes at man kan reducere skaderne til et minimum. Imidlertid er undersgelsestidspunktet meget kritisk. For ikke at f falsk negative observationer, skal feltundersgelserne planlgges meget nje efter dyrenes rsrytme og vejrfoldene, s vi hber, at Vejdirektoratet rder over ekspertbistand allerede fra den kommende ynglesson. Hvis der skal udfres et serist arbejde, skal feltarbejdet faktisk pbegyndes allerede i april mned.

 

Kulturlandskabet

Den muligvis kommende nye vej gennemskrer et kulturlandskab, som bde indeholder herregrdslandskab (Edelgave-omrdet) og en del uudflyttede landsbyer, hvor stjerneudskiftningen stadig ses afspejlet i vejnet og markskel. Disse kulturspor er ikke direkte beskyttet af frednings­lovgivningen, men Skov- og naturstyrelsen har dog henstillet, at myndighederne gennem planlgningen sger at bevare disse landskabselementer. Danmarks Naturfredningsforening skal derfor anmode om, at disse landskabselementer kortlgges, og at det for de forskellige liniefringer beskrives, hvorledes disse elementer kan fastholdes eller ej.

 

Afsluttende bemrkninger

I Danmarks Naturfredningsforening ser vi frem til, at den kommende VVM-redegrelse ikke blot bliver en redegrelse om vejprojekter, men derimod en redegrelse for flere alternative lsningsmodeller for trafikproblemerne, isr pendlertrafikken, under inddragelse af flere forskellige trafikformer, bde individuelle og kollektive tilbud, og at prognosematerialet serist vurderer trafikadfrden, nr de nye store anlg som dobbeltsporet S-tog til Frederikssund, Metro og Ringbane er taget i drift.  Vi ser frem til en redegrelse, som ikke blot indeholder uformelle hensigtserklringer og generelle almindeligheder, men derimod indeholder flest mulige vurderinger af fordele og ulemper med tal for priser og trafikmngde, s den kommende demokratiske debat kan baseres p et serist grundlag.

 

  

Med venlig hilsen

 

Niels-Henrik Theisler

Formand for Samrdet for Kbenhavns Amt.

Gotfred Rodes Vej 10

2920  Charlottenlund.