Hvissinge 16. december 2002

Vejdirektoratet

Planlgningsafdelingen

Niels Juelsgade 13

Postbox 1569

1020 Kbenhavn K

 

Grn Guide Glostrup nsker hermed at gre indsigelse mod det ptnkte anlg af Frederikssundsmotorvejen svel som de foreslede linjefringer, bortset fra 0-lsningen (intet anlg af hjklasset vej overhovedet) som anbefales i fremsendt redegrelse fra Vejdirektoratet benvnt Ny Hjklasset Vej i Frederikssundsfingeren.

 

 

Manglefulde biologiske undersgelser.

Der er ikke lavet passende analyser af forekomster af fugle, pattedyr (herunder flagermus) , sommerfugle og guldsmede i Vestskov-omrdet. Ligeledes mangler insektundersgelser stort set fra alle pvirkningszonerne omkring de ptnkte linjefringer i alle berrte kommuner.

Dette har betydet, at der ikke er foretaget undersgelser, eller i alt fald ikke tilstrkkeligt omfattende undersgelser, af forekomsten af rd- og gulliste arter og EF-habitatsarter i den del af linjefringen og de tilgrnsende pvirkningszoner der er beliggende i Glostrup, Albertslund, Ballerup og Ledje-Smrum kommuner. Dette er strkt kritisabelt eftersom de mangelfulde biologiske oplysninger betyder at beslutningen om at etablere motorvejen bliver taget p et alt for lst grundlag.

Sledes er jeg vidende om at de flgende arter forekomme i Vestskoven og at disse arter ikke r medtaget i VVM undersgelsen. Spidssnudet Fr (EF-habitatsart) er udbredt i hele Vestskov-omrdet, ikke mindst i omrdet omkring Harrestrup Mose og terrnet st og vest herfor. Stor Vandsalamander (EF-habitatsart og gullisteart) m efter min opfattelse formodes at forekomme i hel- og halvtemporre ser inden for pvirkningszonerne og i selve linjefringen i Albertslund, Ballerup og Ledje-Smrum. I Vestskoven forekommer af rdlistede svampe bl.a. Lindeskive (p rd- og gulliste, ekstremt sjlden i Europa, flere af de kendte voksesteder er i Danmark) og Snyltende Posesvamp. Det br undersges om disse svampe forekommer inden for pvirkningszonen, i alt fald Lindeskive synes at gre det.

 

Manglende Cost Benefit analyse af  ulemperne ved motorvejen.

Der er omkring 70.000 brugere af Vestskoven som bruger Vestskoven op til 600.000 gange om ret. Alex Dubborg fra Landbohjskolen har i (draft) rapporten :"Villingness to pay for recreational use of a New urban forest - summary of the West Forest survey" spurgt 564 brugere af Vestskoven, hvad de var villige til at betale for at bruge Vestskoven. Svaret var 400 kr. om ret.

Dette betyder at Vestskoven - i dag - har en rekreativ vrdi p 21.000 kr./ha.  Med de 70 ha der direkte indgr i motorvejen i Glostrup vil den nye Frederikssundsmotorvej koste ca. 1,5 millioner om ret i tabt rekreativ vrdi. Oveni skal lgges vrdien af det areal der kommer til at ligge imellem Jyllingevej og den nye Frederikssundsmotorvej. Udover at den rekreative vrdi ikke er medtaget er der heller ikke gjort rede for de erhvervsmssige tab som byggeriet kan forvendtes at medfre alene i Glostrup. Her kan blandt andet nvnes: flytning af rideskolen Parcelgrden, reduktion af besgende i Oxbjerget og deraf flgende dalende indtjening p Oxbjergets kiosk,  reduktion i indtjeningen i kbmndene i Ejby svel som i Hvissinge samt faldende ejendomspriser langs med motorvejen. Oveni er der heller ikke medtaget de vrige samfundsmssige omkostninger som er relateret til de konomiske omkostninger som trafikken medfrer p miljet, trngslen, sundheden og uheld. Jeg savner i hj grad en cost benefit analyse af de konomiske konsekvenser af etableringen af motorvejen.  Trafikministeriet har i den  hovedrapport der hedder: "CO2 reduktioner i transportsektoren" opgjort ekstanalitets omkostningerne forbundet med anvendelsen af forskellige kretjer. En anden rapport der belyser trafikken ekstanaliteter er: Danmarks Miljundersgelser, Ole Kveiborg "Transportens eksterne omkostninger". Miljprojekt nr. 619, Miljstyrelsen 2001.

De ovenstende rapporter viser at der er masser af forudstninger for at lave en mere reel analyse af de samfundsmssige konsekvenser af etableringen af Frederikssundsmotorvejen. Hvorfor er der ikke lavet en samfundskonomisk vurdering af byggeriet, der ogs indeholder ekstanaliteter.  

 

 

Motorvejen er en drlig samfundskonomisk investering

P trods af en investering p op til 4.000 millioner kr. vil motorvejen kun holde i 10 r. Til den tid vil vksten i trafikken betyde at motorvejen skal udvides. En udvidelse der vil betyde at langt flere ejendomme skal eksproprieres.

Motorvejen vil kun betyde en beskeden aflastning af den eksisterende Frederikssundsvej gennem Ballerup.

Vejdirektoratet mener at motorvejen er en god forretning med en frste rs forrentning p 10%. Men denne forrentning baserer sig udelukkende p den sparede tid som motorvejen vil medfre for bilisterne. Hvorfor har man ikke undersgt hvilke konomiske besparelser K+ alternativet vil medfre for dem som transporterer sig kollektivt?

 

 

Manglende konsensus i trafikmlingerne

Jvnfr de mlinger, der er illustreret i rapport nr. 252 siderne 37 - 46 illustreres der en voldsomt get vkst i trafikken for samtlige hovedforslag. Denne vkst i trafikmngde synes at vre mere voldsom end den tilsvarende fremskrivning af alternativ K+. Det synes derfor som endnu en bekrftelse at anlggelsen af en motorvej yderligere vil forge mngden af biler.  Er dette korrekt? Hvis motorvejen forger antallet af biler vil anlggelsen af motorvejen vre i modstrid med regeringens "Nationale strategi for en bredygtig udvikling".  Heri hedder det blandt andet at "Transportsektoren skal bidrage til at opfylde Danmarks forpligtelse til at reducere CO2 udslippet  med 21% fra 1990 til 2012" (s.61).  Hvordan afvejes forholdet mellem regeringens politiske mlstninger og den konstaterede vkst i biltrafikken?

 

Mangelfuld lsning p Frederikssundsfingerens trafikale problemer.

I dag er der trafikproblemer p den eksisterende Frederikssundsvej. Ikke mindst gennem Ballerup og dem skal der findes en lsning p, men motorvejen er ikke lsningen. Hvilket ogs fremgr af VVM redegrelsen selv. Trafikken gennem Ballerup vil kun falde med nogle f tusinde biler i dgnet - fra 44.000 biler i dag til 37.500 biler i dgnet i 2010. Samtidigt fremgr det at trafikken i hele Storkbenhavn vil stige med 0,5% .

De strste trngselsproblemer opstr i det skaldte "Chokoladekryds" (Frederikssundsvej/ring 4). En stor del af de biler der i myldretiden skal til og fra erhvervsomrderne Malmparken og Lautrup parken, krer gennem Chokolade krydset. Denne trafik skal gennem krydset uanset om der anlgges en motorvej eller ej.

Det har vret fremfrt at en ny motorvej vil afhjlpe problemet med den skaldte sivetrafi, dvs. trafik der krer ad kommunevejen for at undg trafikproblemerne p Frederikssundsvejen i myldretiden. En sivetrafikrapport fra Vejdirektoratet viser imidlertid at udover omrdet omkring Ring 4 i Ballerup, udgr sivetrafikken kun omkring 10% af de samlede trafikanter. Den resterende trafik er tvrtrafik, dvs. trafik som under alle omstndigheder vil vre i omrdet. For de trafikanter der skal p tvrs i findersystemet er lsningen heller ikke en ny Frederikssundsmotorvej, men en udbedring af vejsystemet p tvrs.

 

Erhvervslivet lettes ikke af en  motorvej

Alle eksisterende og planlagte erhvervs- og boligomrder i Frederikssundsfingeren er beliggende ved den eksisterende Frederikssundsvej, hvorfor en stor del af trafikken under alle omstndigheder vil blive centreret omkring denne rute. I vrigt ligger erhvervsomrderne hovedsageligt nord for Frederikssundsvejen mens motorvejen foresls syd for vejen. Trafik gennem byerne til erhvervsomrderne lettes derfor ikke.

Erfaringerne fra Glostrup viser at nye virksomheder ikke eftersprger en motorvej ved lokalisering i omrdet, med mindre der er tale om transportvirksomheder eller lignende. De videnstunge virksomheder, indenfor IT, medico og Biotec, som kommunerne forsger at tiltrkke, eftersprger derimod naboskab med lignende virksomheder, mulighed for at kunne rekruttere hjtuddannet arbejdskraft samt en stationsnre placering. Som et eksempel p denne tendens kan nvnes etableringen af Motorola der har etableret nyt hovedsde i Glostrup tt p stationen.  Placeringen skyldes medarbejdernes nske om at vre tt p gode kollektive forbindelser.

Etableringen af en Motorvej vil blot medvirke til at den st vest vendte pendling forbedres. Men eftersom det meste pendling i dag foregr Nord syd vil motorvejen ikke forbedre forholdene for de eksisterende trafikanter.  Hvilke erhvervsmssige hensyn tnkes der p at tilgodese ved etableringen af motorvejen?

 

Byplanlggere er ikke medtaget i beslutningen

Samtlige kommuner i Danmark arbejder med en erhvervslokaliseringspolitik der har til forml at sikre at erhvervslivet er placeret der hvor der er medarbejderressourcer. Etableringen af en motorvej vil blot yderligere forstrke tendensen mod at der bliver lngere og lngere mellem bopl og arbejde. I direkte modstrid med god planlgningspraksis. Hvilken erhvervslokaliseringspolitik ligger bag nsket om at etablere motorvejen? Hvordan tilgodeser etableringen af en motorvej det lokale erhvervsliv p det lange sigt?

 

Manglende undersgelse af alternativer til motorvejen.

Udfordringen er at finde lsninger p de trafikale myldretidsproblemer  (som det jo i virkeligheden drejer sig om)  uden at skulle anlgge en motorvej. I VVM vurderingen er alternativerne kun sparsomt beskrevet og lsrevet fra hinanden. Hvorfor har man ikke lavet en tilsvarende grundig undersgelse af alternativerne?

Hvorfor er der ikke i VVM undersgelsen undersgt de flgende muligheder:

 

Konsekvenser ved over/underfringer af vejene til niveaufri skringer i "Chokoladekrydset" samt andre kritiske kryds p Frederikssundsvejen.

Opgradering af Frederikssundsvejen til motortrafikvej.

Etablering af spor 5 p Frederikssundsvejen ( 3 ind om morgenen og 3 ud om aftenen).

Forbedring af mulighederne for at komme p tvrs i fingersystemet.

Etablering af pendlercykelstier.

Andre ndringer der kan hjlpe med til at afhjlpe de trafikale problemer.

 S vidt det kan aflses drejer K+ alternativet sig udelukkende om at fordoble S togs afgangene og indstte pendlerbusser p Frederikssundsvejen.

Jeg vil derfor gerne hre hvorfor de flgende alternativer ikke er undersgt:

 

Pendlerebusser fra bl.a. Ballerup st. til Lautrup parken hver 5 min i myldretiden.

Srlige busbaner p Frederikssundsvejen.

Bedre adgang til S-togsstationer for bde bil og cykel.

Park and ride anlg ved alle stationer.

Overdkket og aflst cykleparkering ved alle stationer.

Mulighed for at medbringe cykel i toget i myldretiden.

Letbaner p ring 3 og ring 4.

Samkrsel.

Udarbejdelse af transporthandlingsplaner for alle strre virksomheder.

Logistisk styring af erhvervslivets transportbehov.

Delebiler.

ndring af taksstruktur i HT omrdet hen imod en billiggrelse af  den kollektive transport.

Og i det hele taget en beskrivelse af hvilken kollektiv og flles trafik der skal til for at matche behovet.

 

Jeg savner ogs en undersgelse af hvilke andre alternativer der findes for at afhjlpe de trafikale problemer

Hvad sker der hvis der opkrves Road Pricing?

Hvad sker der hvis man opkrver Bompenge?

Hvad sker der hvis befordringsfradrages reduceres?

Hvordan vil situationen vre om 20 r hvis benzinpriserne skulle stige?

 

Jeg nsker en 0-lsning hvor der ikke sker anlg af yderligere hjklasset vejstrkninger i Frederikssundsfingeren. Trafikproblemerne skal i stedet lses ved get satsning p den kollektive trafik, bedre forhold for cyklisterne bl.a. i form af flere cykelstierne, yderligere forbedringer af S-togsdriften til Frederikssund samt helt lokale forbedringer af vejnettet.

Hvis der alligevel skal ske anlg af hjklasset vejstrkninger i Frederikssundsfingeren nsker jeg at disse skal flge de nuvrende tracer, her Jyllingevejens hhv. Frederikssundsvejens trac. Jeg nsker ikke at der skal anlgges nye hjklassede vejstrkninger i Vestskoven eller i det bne land i Frederikssundsfingeren.

 

Med venlig hilsen

 

Thorbjrn Stenholm

Grn Guide Glostrup

Paraplyen

stre Lindeskov 251

2600 Glostrup