NATURVRDIER SOM BERRES VED ANLG AF FREDERIKSSUNDMOTORVEJEN

 

Strategi for undersgelser

Hele egnen mellem Ballerup og A6 er fuld af mosestrg og andre lavbundsomrder. Det samlede areal af denne form for naturomrder er meget stort, og uanset hvilken linjefring, der vlges, vil en del naturomrder blive delagt.

Efter hvad Vejdirektoratet har oplyst, er planen for VVM-undersgelsen frst og fremmest at kortlgge, hvor der overhovedet er srbare naturvrdier i hele omrdet fra den nuvrende Frederikssundsvej og sydp. Da der er tale om meget store naturarealer med et rigt og varieret dyre- og planteliv vil en sdan forelbig overfladisk gennemgang af hele arealet let kunne blive s ressourcekrvende, at den sluger hele belbet for den samlede naturvurdering.

Vi har selv et s godt kendskab til naturomrderne i omrdet, at vi kan sige p forhnd, hvad en sdan registrering vil vise. Den vil vise, at der i omrdet er tre store srlig vrdifulde naturomrder, nemlig Porsemosen, Vrebro -dalen ved Veks med Lje S m.m., samt Gundsmagle S. Ingen af disse tre omrder vil blive berrt direkte af nogen af de foreslede linjefringer, dvs. analysen vil vise, at omrdets vigtigste naturomrder gr ram forbi, og at de valgte linjefringer sledes er naturmssigt relativt sknsomme.

Vi kan sagtens forestille os, hvilket ordvalg man til sin tid vil kunne anvende for at f motorvejsprojektet til at tage sig sknsomt ud: Den valgte linjefring tager vidtgende hensyn til naturvrdierne og ingen af omrdets mest vrdifulde naturlokaliteter bliver berrt eller Kun 5 % af omrdets naturomrder berres af motorvejen, der sledes i meget hj grad tager hensyn til bevaring af naturvrdierne i omrdet, eller hvordan man nu vil formulere det.

Vi anskuer imidlertid sagen anderledes. Naturen er generelt trngt og i tilbagegang, og ethvert tab af naturomrder kan ses som endnu et skridt i uheldig retning. Det er svrt at glde sig specielt meget over, at der er naturomrder som har eksisteret i tusinder af r, som ikke berres af motorvejen og sledes stadig vil ligge urrte i yderligere nogle rtier. Vi vil mere fokusere p det umiddelbare tab af naturomrder, som vil ske ved anlgget af en hjklasset vej.

Dertil kommer, at isr den rde, den grnne og den bl linjefring fres igennem landskaber, som indtil nu har henligget som fredelige og relativt uberrte. De tager hul p et helt nyt landskabsomrde og bevirker, at den fredelige del af kilen mellem Roskildevejen og Frederikssundsvejen indskrnkes betydeligt. Og det er vel at mrke den del af kilen, der rummer de strste naturvrdier, som nu gres ufredelig og hakkes op i nogle mindre, separate felter.

Vi mener, at vi kan spare Vejdirektoratet for en udgift p mange tusind kroner ved at vedlgge det kort, der her er betegnet kort 1. Her er naturomrder vist med skravering, og srlig vrdifulde naturomrder vist med dobbeltskravering. Vurderingen srlig vrdifuld er gjort p basis af forekomst af sjldne dyre- eller plantearter, eller srlig store bestande af f.eks. fugle. Endvidere er planlagte eller vedtagne skovrejsningsomrder angivet med S.

Dette kort viser efter vor mening det samme som den registrering, Vejdirektoratet nu har tnkt sig at betale penge for. Vi tilbyder den her helt gratis, og hber s, at det frigr et strre pengebelb til undersgelse af de specifikke naturomrder, der faktisk vil blive pvirket af vejprojektet.

 

Forekomst af srlig sjldne eller vigtige planter og dyr

Vi opregner her nogle plante- og dyrearter, som forekommer i det omhandlede omrde, og hvis bevaring krver srlig store hensyn. Der er f.eks. tale om arter p Rdlisten eller Gullisten over truede planter og dyr i Danmark (Skov- og Naturstyrelsen, 1997), eller arter hvor Danmark har et srligt internationalt ansvar for deres bevarelse, eller arter der er omfattet af EFs habitatdirektiv.

 

Planter

Rosmarinpil	Rdlistet. strup Holme.
Engblomme	Gullistet. Muligvis stadig enkelte steder i omrdet.
Krfnokurt	Gullistet. Internationalt ansvar. Spredt i omrdet, mest i Vrebro -dalen, forskellige steder fra r til r.
Melet kodriver	Gullistet. Internationalt ansvar. strup Holme.
Leverurt	Gullistet. Bl.a. Vrebro dal.
Vibefedt	Gullistet. Bl.a. enge ved nordsiden af Gundsmagle S ved strup.
Engtroldurt	Gullistet. Enge ved nordstsiden af Gundsmagle S ved strup og mske andre steder.

 

Andre temmelig sjldne og bevaringsvrdige planter i omrdet

Butblomstret siv	Bl.a. Vrebro dal.
Rank Frstjerne	En del steder, bl.a. Bredmose-Pileholm-omrdet og Grns.
Trdstar	Bl.a. Huses Mose ved Ballerup og en mose ved Lundebro.

 

Insekter

Jordkrebs

angives fra Huses Mose ved Ballerup. Sjlden, truet og i tilbagegang, men for den gruppe den tilhrer (grshopper og frekyllinger) findes ikke udarbejdet nogen national rdliste.

 

Padder

Lgfr	Rdlistet. EFs habitatdirektiv. Enkelte sm bestande tilbage i omrdet, hvoraf flere berres direkte af motorvejsprojektet.
Grnbroget tudse	Rdlistet. EFs habitatdirektiv. Muligvis  uddd i det berrte omrde.
Stor vandsalamander	Gullistet. EFs habitatdirektiv. Nppe sjlden i omrdet.
Spidssnudet fr	Gullistet. EFs habitatdirektiv. Ret talrig i visse moseomrder.

Fugle

Mosehornugle	Rdlistet. En mulighed for at den yngler i mosen ved Vrebro .
Sortterne	Rdlistet. Muligvis stadig ganske enkelte par tilbage i omrdet. Ses med rs mellemrum.
Hvid stork	Rdlistet. Et enligt individ har holdt til flere r i trk ved strup. Storkerede sat op i 2000 i hb om yngel.
Atlingand	Rdlistet. Formentlig flere ynglepar spredt i omrdet. Almindelig i trktiden, men yngel er vanskelig at pvise, da de lever meget skjult.
Savisanger	Rdlistet. Hres visse r i rrskov ved Gundsmagle S og Lje S.
Plettet rrvagtel	Rdlistet. Forekommer formentlig i de fleste r et eller flere steder i omrdet. Yngel uvis.
Rrdrum	Rdlistet. Hres dels ved Gundsmagle S, dels ved Lje S, men langtfra hvert r. Yngler mske visse r.
Pungmejse	Rdlistet. En del ynglepar spredt rundt i de fleste af moserne i omrdet. Forekomsten i dette omrde er formentlig n af de vigtigste og mest stabile i Danmark.
Sivsanger	Gullistet. En del steder i hele omrdet.
Gul vipstjert	Gullistet. Yngler nogle f steder i omrdet.
Rdben	Gullistet. Yngler nogle f steder i omrdet, i hvert fald i vde r.
Vibe	Gullistet. Ret store bestande, isr i Vrebro -dalen.
Skgmejse	Sjlden. Rrskove ved Gundsmagle S og Lje S og mske flere steder.
Grshoppesanger	Ret sjlden. Bestandene i omrdet er s store at de har en vis national betydning for arten.

Forslag til generelle natur-registreringer

Man kan vlge at undersge et hvilket som helst udsnit af plante- eller dyrearterne i omrdet for at mle hvor stor en del af omrdets samlede bestand der pvirkes af motorvejsprojekterne.

Nogle forslag til sdanne undersgelser kunne f.eks. vre

Spidssnudet fr	primo eller medio april	Optlling af alle ynglebestande i omrdet.
		Beregning af hvor stor en del af den samlede bestand der berres.
Nattergal	om natten eller tidligt om morgenen i sidste halvdel af maj	Optlling af det samlede antal syngende hanner i omrdet
		Beregning af hvor stor en del af den samlede nattergalesang, der ikke lngere vil kunne hres uforstyrret af vejstj.
Grshoppesanger	om natten omkring 1. juni	Optlling af det samlede antal syngende hanner i omrdet
		Beregning af hvor stor en del af bestanden, der berres.

Specifikke registreringer

Planter	fra maj til ca. 1. september	Vegetationen i de mest relevante omrder m undersges ved flere besg i tiden fra maj til ca. 1. september. Amterne i omrdet kan kontaktes m.h.t. fagfolk, som vil kunne udfre registreringerne.
Jordkrebs	om natten i maj-juni	Undersges bedst ved at hre den. Eksperter p dette dyr findes nppe i Danmark, men forekomsten er s vsentlig, at eftersgning under alle omstndigheder br forsges.
Guldsmede		Faunaen af guldsmede og vandnymfer i omrdet er kun yderst sporadisk undersgt. Da der findes en del renvandede trvegrave spredt rundt i moserne i omrdet, er der mulighed for at sjldne arter findes i de omrder, der berres direkte af en evt. motorvej. Vi vil strkt anbefale at dette undersges. Eksperter som kan udfre en sdan registrering m kunne oplyses ved henvendelse til Entomologisk Forening.
Sommerfugle		Faunaen af sommerfugle i omrdet er ufuldstndig kendt. Der er s vidt vides ikke registreret store sjldenheder i omrdet, men der er f.eks. tidligere registreret perlemorsfugle (ikke artsbestemt) i Bredmose ved Hove; bl.a. denne forekomst br gs efter. Eksperter vil kunne oplyses ved henvendelse til Lepidopterologisk Forening eller Entomologisk Forening.
Lgfr	lune og nsten helt vindstille ntter i tiden omkring 1. maj	Registreres bedst ved lytning p lune og nsten helt vindstille ntter i tiden omkring 1. Maj. Krver velse og erfaring.
Grnbroget tudse (fljtetudse)	lune og stille aftener i frste halvdel af maj	Registreres ved lytning p lune og stille aftener i frste halvdel af maj.
Padder (generelt)		Erfaring i registrering af padder findes frst og fremmest i firmaet Amphi-Consult v. Martin Hesselse, Jens Urthsvej 8, 9440 bybro.
Atlingand	omkring 1. juni	Yngel registreres mske sikrest ved at se efter llinger i tiden omkring 1. juni.
Pungmejse	morgen eller formiddag i maj mned	Registreres mest effektivt ved at lytte efter fljtende hanner morgen eller formiddag i maj mned. Nr hannerne er lokaliseret p denne mde, kan rederne eftersges i nrheden af hvor hannerne hres.
Rastende trkfugle	april mned	En del af mose- og engomrderne har mindst lige s stor betydning for trkfugle som for ynglefugle. Rastende trkfugle (vade- og andefugle) br undersges i april mned.
Fugle (generelt)		Eksperter kan formentlig lettest skaffes gennem firmaet Ornis-Consult, samme adresse som Ornitologisk Forening.

         

GENNEMGANG AF NATUROMRDERNE

 

Nedenstende er ikke en total oversigt over naturlokaliteterne i omrdet, men kun en oversigt over de omrder, der bliver berrt af en eller flere af de foreslede linjefringer eller de tilhrende tilslutningsveje. Vi mener derfor, at det er de lokaliteter som frst og fremmest br undersges.

Lokalitetsnumrene henviser til numrene p kort 2.

 

1.	Omrde umiddelbart vest for Motorvejssljfen i Vestskoven.	Flora	gbladet fliglbe i tusindvis. Nogle f majggeurt. Finbladet mangelv.
2.	Harrestrup Mose. Mose med fugletrn.	Flora	Gul frstjerne talrig. Blgr siv. Vrstar. Trdstnglet lvefod.
		Fugle	Ynglende lille lappedykker, nattergal, grshoppesanger. I visse r skeand. Rrhg og grgs fouragerer.
3.	Ved Rmose .	Flora	Gul frstjerne.
4.	Porsemose.		Fredet omrde med rig natur: planter, padder, fugle m.m. Selv minimale vandstandssnkninger i omrdet vil have afgrende negativ betydning for arter, som lever i lavvandede sumpomrder i omrdets nordside.
5.	Lavbundsareal mellem bakkegrd og Ledje.		Ret udtrret mosestrg. Til dels udyrket, til dels anvendt til heste. Grshoppesanger. I vrigt ingen oplysninger om evt. naturvrdier.
		Fugle	Grshoppesanger.

 

6.	Engomrde ved Nyblle syd for Tanghjgrd.		Afgrsset eng med s. Br undersges m.h.t. botanik og fugle (f.eks. evt. bekkasiner, gul vipstjert).
7.	Centrale del af Tysmose.		Strre mose, hvis naturvrdier lider noget under afvanding. Naturist-campingplads  midt i mosen. Interesse for naturfredning af omrdet. En del fugle og planter (bl.a. stivhret kalkkarse), men s vidt vides ingen sjldenheder.
		Flora	Stivhret kalkkarse
		Andet	En srdeles sjlden art af tusindben er fundet i mosen (nrmere oplysninger p Zoologisk Museum i Kbenhavn).
8.	Trvegrave og eng over for Duekrgrd.	Fugle	Grstrubet lappedykker.
9.	S i tidligere grusgrav vest for Nybllevad.		En del fugleliv.
10.	Kalvehave ved Hove .	Fugle	Rigt fugleliv: Yngel af lille lappedykker, grstrubet lappedykker, taffeland, rrhg, nattergale.
11.	Hove Overdrev for enden af Ulvesen.		Afgrssede folde. Markant landskab. Ingen sjldenheder kendes fra stedet.
12.	Hove grusgrav.		Stort grus- og kalkgravsomrde. Anvendes nu bl.a. rekreativt (fiskeri).
		Fugle	lille lappedykker, grstrubet lappedykker, tidligere og formentlig stadig lille prstekrave m.m. Nattergale langs Hove .
		Padder m.m.	Tidligere grnbroget tudse, formentlig uddd nu. Stor bestand af snoge.

 

13.	Mose ved Srup Rende.		Mose- og engomrde.
		Fugle	Engpiber, dobbeltbekkasin m.m.
14.	Nordstlige del af Veks Mose.		Noget udtrret moseparti langs Vrebro .
		Flora	Stedvis ret artsrig vegetation, men nppe nogen sjldenheder tilbage.
		Fugle	Grgs, dobbeltbekkasin, gul vipstjert, grshoppesanger m.m.
15.	Huses Mose.		Langstrakt mose i dalstrg, omgivet af golfbane. Fugleliv br undersges.
		Flora	Artsrig flora, men vistnok ingen sjldenheder.
		Insekter	Det oplyses, at der lever jordkrebs p stedet. Dette br absolut undersges nrmere, som omtalt oven for.
		Padder	tidligere lgfr, s vidt vides uddd, men det kan ikke helt afvises, at den findes endnu. Grnbroget tudse har vret observeret og br eftersges.
16.	Ammetoft Mose.		En noget mishandlet mose.
		Fugle	Grstrubet lappedykker.
17.	Grns Mose st.		Trvegrave og lavtliggende udyrket terrn.
		Padder	Kbenhavns Amt har ladet grave et enkelt vandhul, og et forsg p at sikre en bestand af grnbroget tudse er gjort, men vistnok slet fejl. Tidligere lgfr, den br eftersges endnu en gang.
		Fugle	Grstrubet og lille lappedykker, vandrikse, grshoppesanger, mange nattergale m.m.

 

18.	Grns Mose, centrale del.		Kbenhavns Amt har anvendt ca. 200.000 kr p et stort vandhulsprojekt i omrdets stdel, af hensyn til grnbroget tudse. Arten findes desvrre nppe i omrdet mere, men vandhullerne udgr en natur-investering, som vil vre spildt, hvis der anlgges en motorvej eller en motorvejsudfletning.
		Flora	Artsrig flora. For den sydlige del, der vil blive mest pvirket, kan nvnes butfinnet mangelv, trenervet snerre, tvebo baldrian, stor bestand af rank frstjerne.
		Padder	Tidligere lgfr, den br eftersges endnu en gang.
		Fugle	Rigt fugleliv. Oplysninger forefindes hos Ornis Consult. Bl.a. kan nvnes pungmejse. I sydenden har der i hvert fald i visse r vret rdrygget tornskade.
19.	Vejlemose.		Ret udtrret mose med omgivende eng og grsningsfolde. En del planter og fugle, men ingen sjldne arter registreret.
20.	Mose syd for Vejlebro st for Hove.		Landskabeligt ganske smukt beliggende i markant dal.
		Fugle	Lille lappedykker, grstrubet lappedykker, grgs, taffeland.
21.	Eng/moseparti ved Vejle.		Trvegrave omgivet af afgrsset bld eng. Naturvrdierne er slet ikke undersgt, men der er bl.a. mulighed for sjldnere arter af planter, og isr botanikken br derfor absolut undersges nje.
22.	Bakkeknold syd for end ved Vejle (omrde 21).		Omrdet er ikke undersgt. Br undersges for eventuelle overdrevsplanter.
23.	Langstrakt s syd for Hove.		Meget snver og langstrakt s, srprget landskabselement. I visse r grstrubet lappedykker.
		Fugle	grstrubet lappedykker.

 

24.	Bredmose, stlige del.		Halvtr mose under tilgroning.
		Flora	Bl.a. rank frstjerne. Br undersges nrmere.
		Insekter	Tidligere Perlemorsfugle. Nu mske forsvundet p grund af tilgroning. Mulighed for interessante arter af guldsmede og andre insekter. Br undersges
		Fugle	1-2 par pungmejse. Dobbeltbekkasin i vde r. Rrhg og andre rovfugle fouragerer. Grshoppesanger.
25.	Bredmose, vestlige del.		Lave trvegrave omgivet af sumpskov. I den vestligste del nrmest amtgrnsen mere bent, med afgrssede partier. En spejderhytte i mosen. Br undersges for insekter (guldsmede m.m.).
		Fugle	Grstrubet lappedykker, 1-2 par pungmejse m.m.
26.	Hovemlle.		Tidligere vandmlle. Hove strmmer rask p dette sted. Vi har ingen viden om eventuelle biologiske vrdier i en p dette sted.v
		Fugle	Om vinteren undertiden vandstr og isfugl.
27.	Hovemlle Grusgrav.		Retableret grusgrav. Nu s omgivet af grsningsarealer. De nuvrende biologiske forhold er ikke undersgt.
28.	Grusgrav i stkanten af sommer­husomrdet, syd for Poppelvang.		Forladt grusgrav. I hvert fald tidligere bl.a. grstrubet lappedykker. Br undersges nrmere.

 

29.	Sumpet eng ud til Hove lige nord for strup.		Afgrsset, vd moseagtig eng.
		Padder	Brune frer yngler i betydeligt antal.
		Fugle	Vrdifuldt omrde. Bl.a. vistnok adskillige par bekkasiner. Muligvis atlingand. Storken har get her i de senere r og fanget frer.
30.	stenden af Gundsmagle S.		Fredet omrde. Sfladen og sydsiden ejes af Fuglevrnsfonden.
		Flora	P nordstsiden af sen vrdifuld engvegetation med bl.a. vibefedt, engtroldurt, djvelsbid og mange andre arter.
		Padder	Ved nordstsiden af sen mange ynglende brune frer.
		Fugle	Rigt fugleliv med mange arter. Fuglevrnsfonden har indrettet parkeringsplads, stier og fugletrne. I det stligste, mest besgte fugletrn vil stjen fra en motorvej med bl eller grn linjefring blive temmelig mrkbar.
31.	Mose i kanten af sommer­husomrdet st for Knudsbjerg.		Denne mose er s vidt vides slet ikke blevet undersgt. Den br undersges m.h.t. planter, insekter, padder og fugle.
		Padder	Lgfren har tidligere levet i omrdet og kunne potentielt yngle i de vandhuller, der ligger mest for sig i sydkanten af omrdet.
32.	Knudsbjerg.		Delvis afgravet bakke. Bruges til dels til rideskole. Det afgravede parti ligger p.t. helt udyrket hen.
		Flora	Overdrevsvegetation muligvis med sjldne arter. Anvendes angiveligt som botanisk  ekskursionslokalitet, det vides ikke af hvilken institution. Floraen br absolut undersges njere.
		Fugle	Skovhornugle har ynglet i de tilgrnsende grantrer.
33.	Falkr.		Eng/moseomrde, som holdes nsten helt afvandet ved pumpning. I perioder med vand meget artsrigt fugleliv. Ellers viber m.m.
34.	strup Holme ved Avns rende.	Flora	Ekstremrigkr med melet kodriver, rosmarinpil, sumphullbe og i vrigt talrige arter. Roskilde Amt foretager naturpleje. En af Sjllands vigtigste botaniske lokaliteter. Vegetationen vil vre srbar over for selv ganske sm snkninger af vandstanden i omrdet.
		Fugle	Pungmejse yngler i visse r.
35.	Avns.		Delvis afvandet moseomrde i kanten af sommerhusomrdet. Varieret flora og fauna.
36.	Mose ved Pileholm.	Flora	Artsrig flora med enkelte halvsjldne arter (rank frstjerne, stivhret kalkkarse, lav tidsel m.m.).
		Padder	Yngler talrigt. Tidligere ogs lgfr, men den er mske uddd.
		Fugle	Rigt fugleliv. Pungmejse, grshoppesanger, grstrubet lappedykker, dobbeltbekkasin, muligvis atlingand m.m. Grgs yngler talrigt.
37.	Mose ved Dueholm.	Fugle	Rigt fugleliv. Grstrubet lappedykker yngler talrigt, desuden lille lappedykker, grgs, gravand, rrhg, pungmejse og grshoppesanger.
38.	Enge p sydsiden af Vrebro .		Vidtstrakte flade enge, en sjldent bevaret landskabsform.
		Fugle	For det meste ret sparsomt. Grgs, gravnder, viber m.m. I vde perioder isr i trktiderne kan der vre mere fugleliv. Rovfugle om vinteren.
39.	Enge st for Stenlse Bro.		Stort engomrde
		Fugle	Ynglefugle: rdben, dobbeltbekkasin, gravnder, grgs, muligvis ogs  kriknder, atlingnder og sjaggere.
40.	Stenlse grusgrav.		Store klarvandede grusgravsser. Anvendes ret intensivt til put-and-take fiskeri.
		Fugle	Tidligere og mske stadig diverse lappedykkere, lille prstekrave m.m.
41.	Kbenhavns Vandforsynings omrde langs sydsiden af Vrebro .		Tidligere eng, nu forsumpet.
		Fugle	Vrdifuldt omrde for klirer, bekkasiner og andre vadefugle i trktiden. Af ynglefugle muligvis bl.a. dobbeltbekkasin og krikand.
42.	mose nordst for Gundsmagle.		Mose- og engomrde med afgrssede vde og trre enge, sumppartier og store lavvandede ser.
		Padder	Forekomst af lgfr, mske kun i ganske ringe antal. Det er et af de ganske f steder i en vid omegn, hvor lgfren endnu har overlevet. Desuden almindelige brune frer i stort antal.
		Fugle	Meget rigt fugleliv. Ynglefugle: Grstrubet lappedykker (meget talrig), lille lappedykker, gravand, formentlig grgs, atlingand (flere par), vibe, dobbeltbekkasin, grshoppesanger m.m. Mosehornugle ses jvnligt i tiden september til april. Det br undersges nrmere om den evt. skulle yngle p stedet. I s fald er der tale om en lokalitet af betydning for hele fuglelivet p Sjlland. Mange vadefugle og andefugleraster vinter og forr.
43.	Lavtliggende arealer langs nordsiden af Vrebro vest for Stenlse Bro.	Fugle	I vde perioder i trktiderne og om vinteren talrige vade- og andefugle af mange arter. I vde r yngler formentlig nogle af disse.
44.	Afgrsset eng og bakke p nordsiden af Vrebro .	Flora	Br undersges nrmere, der kunne vre interessante arter.
45.	Vandhul syd for jttestuen tilhrende lille Kildebk.	Padder	Yngleforekomst af stor vandsalamander og lgfr. Det er et af de ganske f steder i en vid omegn, hvor lgfren endnu har overlevet.
46.	Mosepartier nord for Gundsmagle.		Disse moser vil indg i det kommende skovomrde, eller ligge i skovbrynet. Moserne er stort set ikke undersgt.
47.	Salsmose.		Udtrret moseparti. Br undersges nrmere for eventuelle naturhistoriske vrdier.
48.	Mosestrg mellem Svestrup og Udlejre.		De biologiske vrdier er os bekendt ikke undersgt.

 

LITTERATUR

 

L. Ferdinand, K. Fog & K. Pilegaard (1968): En naturhistorisk undersgelse af moser og ser i Kbenhavns vestegn. Meddelelser om danske Naturlokaliteter nr. 1. 53 pp. Udgivet af Natur og Ungdom Danmarks Feltbiologiske Ungdomsforening.

 

S. Asbirk & C. H. Ovesen (1969): Gundsmagle S. Meddelelser om danske Naturlokaliteter nr. 2. 46 pp. Udgivet af Natur og Ungdom Danmarks Feltbiologiske Ungdomsforening.

 

K. Fog (1971): Om moserne i Veks-omrdet. Natur 12 (2/3): 42-54. Udgivet af natur og Ungdom.

 

L. Ferdinand (1971): Strre danske Fuglelokaliteter. 1. del. 223 pp. Udgivet af Dansk Ornithologisk Forening under medvirken af Statens naturfrednings- og landskabskonsulent. Kbenhavn.

 

Hovedstadsrdet (1984): Ynglefugle i Gundsmagle S 1982. Trykt arbejdsdokument. 24 pp.

 

Hovedstadsrdet (1984): Ynglefugle i Gundsmagle S 1983. Trykt arbejdsdokument. 10 pp.

 

Hovedstadsrdet (1988): Vrebro dal 1987. 68 pp. Naturovervgning nr. 51.

 

Hovedstadsrdet (1989): Overvgning af padde- og krybdyrlokaliteter i hovedstadsregionen 1989. 277 pp. Naturovervgning nr. 75. Desuden mange tidligere rapporter.

 

Frederiksborg Amt (1998): Sjldne padder i Frederiksborg Amt 1990-98. 76 pp. Udarbejdet af Amphi Consult til Frederiksborg Amt.

 

Kbenhavns Amt (1999): Paddelokaliteter i Kbenhavns Amt 1995-1998. 88 pp. Rapport nr. 29. Desuden en del tidligere rapporter.