|
Nature jan. 2004.
Oprindelig tekst: HELEN PEARSON
bearbejdet af: Lars A. Clark
Prioners adfrd
De mystiske proteiner der kaldes prioner (
ls netbiologen tidl. artikel om
Prion ). Disse proteiner kan skifte mellem to forskellige
udformninger, der mske gr proteinerne i stand til at oplagre
information. En opdagelse der kan stte prionernes funktion i et
helt nyt perspektiv.
Prioner er helt usdvanlige da de er i stand til at konvertere
andre lignende proteiner til kopier af sig selv og de er i stand til
at skabe kopier af sig selv (primitiv reprodution). Disse kopier
viser sig dog ofte at vre srdeles skadelig for organismen, da de
ofte sammenklumpes i store mngder f.eks. i hjernen hos kvg med
kogalskab eller mennesker med Creutzfeldt-Jakob disease (vCJD).
Et amerikans forsker hold, ledet af Eric Kandel at Columbia University
i New York, har fundet ud af at et prion lignende protein CPEB mske
er med til at gemme information i cellen. Et elektrisk signal for
CPEB til at omdanne sig til sig prion lignende struktur (form) og
virker hermed som en hukommelse af impulsen.
Opdagelsen antyder at prionernes funktion i organismen er af
hukommelses mssig karakter og deres biologiske function er at
huske. "I think
there's tons of them," siger forsker og prion ekspert Susan
Lindquist fra Whitehead Institute i Cambridge, Massachusetts.
Prioner der kan skifte i form, kan mske give informationer
videre til andre celler og derved kan information evt. tillrt
adfrd nedarves er et af Lindquist forslag - dette er en form
for protein biologi der sikkert har eksistere siden tidernes morgen.
CPEB i en havsnegl, dette protein er ligger i mellemrummet mellem
eller i selve synapserne - mellem nerve cellerne. Nr CPEB er
aktivt, ger det produktionen af andre proteiner, og medvirker
hermed til at nerve celler laver strkere og strre forbindelser med
nabo neuroner - hvilket er basis for hukommelses dannelsen.
Et andet aspekt af Prion adfrden er at det mske kan bruges som
hukommelse i neurale computere L. A. Clark
|