Er vi ved at delgge vores mulighed for at kunne reproducere os?

Af : Biolog Jens-Erik Tingstedt & Biolog Lars A. Clark

 Sprjtemidler med hormon-lignende egenskaber er blevet sat i forbindelse med faldende sdkvalitet hos mennesker. Nu viser ny forskning offentliggjort i det ansete tidsskrift Science, at pesticidet Methoxychlor og svampemidlet Vinclozolin ikke bare forringer sdkvaliteten hos hanrotter, men ogs kan forrsage permanente forandringer i rotternes arvemasse, sledes at den drlige reproduktionsevne nedarves til efterflgende generationer. Det er den foruroligende konklusion forskeren Michael Skinner og hans team fra Washington State University er kommet frem til.

 Vinclozolin bruges af vinindustrien til bekmpelse af svampeinfektioner. Det er kendt, at Vinclozolin kan forrsage reproduktionsforstyrrelser hos hanner. Udsttes hunrotter for hje doser af Vinclozolin hver dag under graviditeten, s fder de hanrotter, der er sterile. Nr Skinners gruppe begrnsede perioden med vinclozolin behandling til tidspunktet for dannelsen af testikler hos rotter, det vil sige kun dag 8 15 under graviditeten, s blev afkommets hanner ikke lngere sterile, men havde dog en markant (20%) nedsat sdcelle produktion.

 Avlede forskerne videre p dette afkom af Vinclozolin behandlede hunner, s opdagede de til deres store overraskelse, at effekten af Vinclozolin var arvelig. Den samme drlige sdkvalitet (20% reduktion i antal af sdceller) gik i arv hos 90% af hannerne i alle de fire generationer forsget varede. Ingen af disse rotter havde vret udsat for Vinclozolin behandling, og alligevel arvede fjerdegenerationsrotte hannerne den samme lave sdkvalitet som deres tipoldefar, der havde fet det af sin Vinclozolin behandlede mor.

 Ved at parre andengenerationsrotter af hvert kn fra bedstemdre, der havde vret behandlet med svampemidlet med normale rotter dvs. rotter, der ikke havde vret udsat for vinclozolin, fandt forskerne, at den defekte sdkvalitet nedarves fra faderen, og ikke fra moderen. Lignende resultater blev ogs opnet med methoxychlor, der anvendes som pesticid i stedet for DDT. Farerne ved disse miljgifte er langt mere udtalte, end vi havde troet udtaler en bekymret Michael Skinner til Science.

 Der eksisterer alts en reel mulighed for, at nr frst en sdan reproduktionsdefekt er blevet introduceret i en population, s vil den nedarves fra generation til generation i en uendelighed. Med andre ord, nr skaden frst er sket, s synes den uoprettelig. Hvis disse resultater bekrftes af andre forskere, s vil det radikalt ndre vores syn p stoffer med hormon lignende egenskaber, og vores omgang med dem, for hvis disse stoffer kan fre til arvelige forringelser af reproduktionsevnen hos hanner, s vil de formodentligt ogs kunne pvirke andre vigtige omrder af dyrs og menneskers biologi.

 Hvordan disse miljgiftes virkning kan skrives ind i arveanlggene vides ikke med sikkerhed. Den mest sandsynlige forklaring er efter Skinners mening, at det skyldes ndringer i den epigenetiske programmering af arveanlggene (se faktaboks 1). Andre forskere har tidligere vist, at ganske f dage efter befrugtningen fjernes alle de epigenetiske markeringer fra kromosomerne, de nulstilles, s at sige. Men p et tidspunkt mellem nulstillingen af kromosomerne og til midt i graviditetsperioden genskrives alle de epigenetiske markeringer igen ind i arveanlggene. Skinner gruppen mener, at det netop er i denne kritiske periode, at miljgifte med hormon lignende egenskaber kan pvirke reprogrammeringen af arveanlggne negativt, og f.eks. forrsage reproduktionsdefekter, der nedarves fra generation til generation.

 At miljmssige pvirkninger kan skrives ind i arvemassen, og nedarves i fremtidige generationer er opsigtvkkende nyt for forskerne. Og der er ingen grund til, at tro, at dette ikke ogs glder for mennesker. Hos danske mnd er sdkvaliteten faldet markant. Den internationalt kendte danske reproduktionsbiolog Professor Niels E. Skakkebk har dokumenteret, at siden 1938 er antallet af sdceller hos danske mnd mere end halveret fra 133 millioner sdceller til 66 millioner per milliliter i 1990. Vi er alts allerede meget tt p den grnse p ca. 40 millioner sdceller pr. ml., hvor menneskets forplantningsevne, iflge N. E. Skakkebk, vil pvirkes negativt. Kilde: Professor N.E. Skakkebk et al.. Evidence for decreasing quality of semen during past 50 years. British Medical Journal. 1992 Sep 12;305(6854):609-13

 Det kan betyde, at vi gennem vores brug af svampemidler og pesticider langsomt er ved, at forringe vores mulighed for at reproducere os selv. I Danmark er Vinoclozolin og nogle lignende pesticider forbudt, men I mange importerede produkter er der brugt vinoclozolin, og det sker endda hyppigt, at de gnge grnsevrdier er overskredet. Grnsevrdier der kun er lavet i henhold til stoffets giftvirkning, og ikke dets effekt p forplantningsevnen. Men selv om stofferne ikke bruges i dag, s kan de allerede have forrsaget vedvarende negative kvalitets ndringer af sden hos mange mnd, da stoffet tidligere har vret brugt meget. Og endelig findes der mange andre stoffer med hormon lignende virkninger, der endnu ikke er forbudte, og som stadig bruges i f.eks. rengringsmidler og plastik.

 Hvis disse forsg med rotter ogs er gldende for mennesker, hvilket ikke er en urimelig antagelse, s betyder det at gravide kvinder I en 3 mneders periode af graviditeten vil vre flsomme overfor pesticider og svampemidler som Vinoclozolin. Hvis en kvinde i denne periode bliver udsat for vinclozolin, s vil ikke bare hendes drenge brn f en forringelse af sdkvaliteten, men ogs alle efterflgende drengebrn af hendes snner vil passere denne egenskab videre generation efter generation. En arvelig virkning, der er irreversibel, og som direkte truer vores mulighed for at forplante os.

Faktaboks   Termen epigenetik dkker over, at en egenskab kan nedarves uden, at det direkte involverer DNA-sekvensen i arvemassen. Sm kemiske molekyler kaldet methyl (CH3) vedhftes til DNA sekvensen, og de styrer, hvornr og hvor lnge gener skal aktiveres eller inaktiveres. Epigenetik er en form for cellulr hukommelse. Det menes, at cellens RNA kan methylere nucleotiderne i DNA, og derved styre aflsningn.