I jeblikket er alles jne rettet mod asien specielt, Thailand, Kina,
Indonesien samt Vietnam hvor flere mennesker er blevet smittet med
fugleinfluenza.
Det er ikke noget nyt at en sygdom hos en art kan
springe over og ramme en anden art, i de sidste mange r har de
farligste infektionssygdomme, vret virus der er sprunget fra dyr til
mennesker, f.eks. HIV (AIDS) der er sprunget fra aber og over p
mennesker, SARS der i de seneste r har krvet flere ddsfald i Asien,
Ebola der p forskellige tidspunkter rammer Central Afrikanske lande,
Hansa-virus o. lign. som er dukket op i det vestlige lande og nu fugle
influenza.
Fugle influenza er en smitsom virussygdom hos fugle der har
vret kendt siden 1880, influenzaen kan medfre op til 100% ddelighed
blandt fjerkr. Fugle influenzaen findes i to varianter en meget
smitsom, den hjpatogene
(HPAI) form samt en mindre smitsom, lavvirulent form (LPAI). Alle fuglearter kan
rammes af sygdommen, men der er stor forskel p hvor ddelig sygdommen
er hos de enkelte arter. Generelt rammes hnsefugle meget hrdere end
svmmefugle - hvordan ddeligheden er blandt vildtbestanden vides ikke,
men det m formodes, at den ligner ddeligheden hos svmmefuglene.
Foruden forskelle mellem arter i ddeligheden, s viser undersgelser at
Stress, drlige levevilkr, store populationsttheder er med til at ge
ddeligheden.
Fugle influenza er en influenza virus A(H5N1)-type (ortomyxovirus), denne
influenza virus findes som mange andre influenza virus i mange varianter,
indtil dato er der registreret ca. 140 typer. Netop de mange varianter
er en indikation p at virusen er hj muterbar, hvilket gr den srdeles
farlig for mennesker, hvis den muterer s den kan spredes fra menneske
til menneske. I jeblikket smittes mennesker kun ved kontakt med syge
dyr. Hvis virusen derimod muterer s den kan smitte mellem mennesker, s
vil vi str over for en skaldt pandemisk influenza, i vrste fald
kan den spredes og smitte, som f.eks. den spanske syge lige efter 1.
verdenskrig, der kostede over 20 millioner mennesker livet. En anden
ting der gr virussen srdeles farlig er, at den ogs kan overfres til
svin og netop svin er en almindelig fdekilde for mennesker.
Forskere fra mange lande og WHO forsger i jeblikket at DNA
sekvensere virussen, s man kan konstruere en vaccine mod influenzaen.
Hvorfor ser vi flere og flere sygdomme der springer fra dyr til
mennesker ?
rsagerne hertil er flere, for det frste s flytter mennesket
lngere og lngere ind p omrder hvor der aldrig fr har levet
mennesker og derfor har vi som mennesker ikke fr vret i kontakt med de
virus/bakterie sygdomme der findes der og vi har ikke kunne danne noget
immunitet mod sygdommen. Den anden forklaring er mere en statistisk
forklaring, fordi vi som mennesker holder strre og strre bestande af
f.eks. fugle i fangenskab, for at dkke det stigende fdebehov til den
voksende befolkning. Nr fugle bestningerne bliver strre s er der en
strre chance for at fuglene smitter hinanden og derved at flere fugle
bliver syge - med mange syge fugle er der en strre chance for at en af
fuglene har en virus-stamme der er muteret s den kan springe over p
mennesker. Samtidig s bor flere og flere mennesker tttere p de steder
hvor dyrene lever (holdes i fangenskab) og tilsammen ger det
sandsynligheden for, at et smitteflsomt menneske kommer i kontakt med
nogle enkelte fugle der brer en muteret virus der kan springe over p
mennesker. Det er derfor ikke underligt at en del af disse sygdomme
bl.a. er opstet i de ttbefolkede egne af Asien hvor man har opdrt af
dyr.
Sygdomsforlbet hos fugle
Symptomerne luftvejsinfektioner, jenbetndelse samt diarr.
tekst: Lars A. Clark