Tamhesten: (Equus caballus) omfatter mange forskellige racer.
Prezewalskihesten: (Equus Prezewalskii) Eneste reprsentant for den europiske vildhest (200 -300 stk tilbage i zoologiskehaver) - den minder om den norske fjordhest, med et kraftigt hoved og spinkle lemmer - der kan i pelsen forekommer striber.
Tarpanen: (Equus gmelini) Uddde i begyndelsen af dette rhundred var den dominerende vilheste art i Asien, Sibirien og dele af Europa - Tarpanen er et af de dyr der direkte har haft indflydelse p mennesket og dets historie - som arbejdskraft og som krigsredskab.
sler afviger fra heste ved at have lange rer, kortere krop, hjere hoved samt sm kastanier kun p forben.

Hestens udviklingshistorie Det har vret muligt , p.g.a mange fund af skeletter af forhistoriske heste, at rekonstruere hestens opsten og udvikling. Igennem fund, fra specielt det nordamerikanske omrde, har man kunnet datere de frste heste lignende dyr tilbage til begyndelsen af Tertir (50 mill. r siden). Hesten opstod i Nordamerika og udvikledes p de store nydannede grssletter, fra det nordamerikanske kontinent udvandrede hesten til mellem og sydamerika, samt til Asien over den dengang landfaste forbindelse ved Beringshavet, mellem Sibirien og Alaska. I Nordamerika uddde heste-familien ret hurtigt efter den var opstet; Hvorimod i Europa, Asien og Afrika trivedes heste-familien godt og udviklede sig til de forskellige reprsentanter som vi kender i dag fra heste familien nemlig : Heste , Zebraer og sler. Det betyder at der ikke fandtes heste i Nordamerika da de frste mennesker kom dertil, og alle de Nordamerikanske vildeste (Mustanger), er alle ferale dyr, dvs. efterkommere fra importerede forvildede tamdyr fra tiden efter columbus genopdagelse af Amerika. De nulevende arter af heste er alle nrt beslgtede, de kan endda f afkom indbyrdes, dog er afkommet ofte sterilt. Tamhesten: (Equus caballus) omfatter mange forskellige racer. Prezewalskihesten: (Equus Prezewalskii) Eneste reprsentant for den europiske vildhest (200 -300 stk tilbage i zoologiskehaver) - den minder om den norske fjordhest, med et kraftigt hoved og spinkle lemmer - der kan i pelsen forekommer striber. Tarpanen: (Equus gmelini) Uddde i begyndelsen af dette rhundred var den dominerende vilheste art i Asien, Sibirien og dele af Europa - Tarpanen er et af de dyr der direkte har haft indflydelse p mennesket og dets historie - som arbejdskraft og som krigsredskab. sler afviger fra heste ved at have lange rer, kortere krop, hjere hoved samt sm kastanier kun p forben. Asiatisk vildsel: (Equus hemionus) er opdelt i forskellige racer : Kulan, Kiang, Onager og indisk vildsel- ligner en mellem ting mellem et sel og en hest - slet blev tmmet meget tidligt i mennesket historie ca. 4500 r f.t. Nubisk sel: (Equus africanus) 2 -3 racer, og kun ftallige dyr. Zebraerne opdeles i tre arter, kendes fra heste ved at de kun har kastanjer p forbenene og har en stribet pels, det er i vrigt pels striber der bruges til at skelne mellem de enkelte arter. Grevys zebra (Equus grevyi) Har smalle lyse striber, lever fra Kenya og mod nordst. Steppezebra (Equus burchelli) brede lyse striber, lever fra Kenya til Sydafrika. Deles i racerne Chapmans zebra, Grants zebra og Selous zebra. Bjerg zebra (Equus zebra) Slyngende striber om haleroden. Kvaggaen (Equus Quagga) En uddd art der indtil midten af forrige rhundrede levede i store flokke i Sydafrika, det sidste levende eksemplar dde i Amsterdam Zoo i 1883. Kvaggaen var den mest hestelignende zebra art. P berlins museum for Naturkundschaft kan man se et udstoppet eksemplar af kvaggaen. Hestens evolution, de frste forfdre til hesten var, bladspisende dyr (Hyracotherium), og forfoden havde flere ter. For 20 - 25 mil. r siden opstr de store grsstepper og det stter gang i udviklingen. Fra at vre skovlevende dyr der spiste blade gr udviklingen mod grsdende dyr (Parahippus), samtidig ndres forfoden opbygning fra at best af flere ter til kun at best af en; ndringen i antallet af ter skyldes at de den nye nieche krvede at dyrene kunne bevge sig hurtigt , flygte fra rovdyr samt n nye grsgange.
	Hyracotherium Tertir (Tidlig Eocen) levested: Asien, Europa samt Amerika - Strrelse: 20 cm hj mlt ved Hyracotherium, er den tidligst kendte equid, man mener at den er forfader til alle heste. Tnderne var tilpasset en kost bestende af blade. P forbenene var der fire ter og tre trer p bagbenene.
	Parahippus Tertir (Tidlig Miocn) Levested: Nord Amerika - Strrelse 1 m hj mlt ved skulderen Parahippus reprsenterer et intermedir stadie i evolutionen af heste. Parahippus har 3 ter p for- og bagben. Det der gr Parahippus er at tnderne er udviklet til at spise en ny slags plante der er dukket op - grs.