GMO afgrder er ikke det scoob som mange Nordamerikanske landmnd troede.

En ny rapport: af Soil Association (U.K.), viser at GMO afgrder ikke giver nogen gevinst til landmndene kun  de BIO-kemiske virksomheder tjener p GMO produkterne.

Hele rapporten kan downloades fra www.okoland.dk

Konklusion:

Oversttelse af executive summary fra rapporten:  Seeds of Doubt: North American Farmers Experiences of GM Crops. Rapporten er udarbejdet af Soil Association (U.K.) og udgivet i Danmark af kologisk Landsforening. Soil Association er en non-profit organisation af forbrugere, landmnd og andre som siden 1946 har arbejdet til fremme af bredygtig produktion af sunde fdevarer.
 

Begreber

GM: Gen Modificerede - ndring af generne f.eks. indsttelse af gener fra andre planter/dyr

GMO: Gen Modificerede Organismer - Planter/Bakterier/dyr der har fet ndret deres oprindeLIge gener

GMP: Gen Modificeret Produktion - Nr de gen modificerede planter dyrkes

BT-majs: Bacillus thuringiensis - Majs der indeholder et bakterie gen fra Bacillus thuringiensis , bakterie genet producerer et insekticid (giftstof) der minsker  insektangreb.

rr-raps: Roundup ready raps - Raps der har fet et gen, der gr dem modstanddygtig verfor herbicidet Roundup.

Regeringen og landbruget str over for at skulle tage en principiel og vidtrkkende beslutning, om hvorvidt genetisk modificerede (GM) planter skal tillades til kommerciel dyrkning. Efter seks r hvor der har vret dyrket GM planter i Nordamerika har biotek-industrien tegnet et billede af dyrkningen som en ubetinget succes. Formlet med denne rapport er at vurdere, om dette billede er retvisende og hvis ikke, hvilke problemer der har vret. Vi bringer interview med nordamerikanske landmnd om deres erfaringer med GM soja, majs og raps og gennemgr en del af den uafhngige forskning.
 
De beviser, der er indsamlet, afslrer, at GMP-dyrkning s langt fra er en succeshistorie.
De viser tvrtimod, at biotek-industrien ikke har opnet nr s mange fordele, som hvdet, og at der har vret tale om en praktisk svel som konomisk katastrofe. Ukontrollabel spredning af GMO-materiale har delagt GMO-fri omrder, herunder kologiske. Det har slet bunden ud af afregningerne og undermineret konkurrencen i hele den amerikanske landbrugssektor. Dyrkning af GM planter har ogs betydet, at landmndene i hjere grad har mttet bruge ukrudtsbekmpelsesmidler og har i vrigt frt til en del juridiske problemer.  

Efter seks r med GM-afgrder er brugen af gensplejsning p verdensplan stadig begrnset. Fire lande herunder USA og Canada dyrker 99% af de GM-afgrder, der dyrkes overhovedet. Og bare fire marker udgr 99% af de omrder, der er tilplantet med GMP.

Vores undersgelser viser, at GM-afgrder vil gre det vanskeLIgt for regeringen at n sit poLItiske forst om, at landbruget skal vre mere konkurrencedygtigt og opfylde forbrugernes krav. En beslutning om at frigive GM-afgrderne vil ogs forhindre regeringen i at opfylde sit ml om at sikre udvikLIngen af kologisk landbrug. Denne rapport vil bidrage til et mere afbalanceret og reaLIstisk debat om de sandsynLIge konsekvenser, som dyrkning af GM-planter vil have p landbruget og vre et fundament for beslutningen om at kommerciaLIsere GM-afgrder.
 

Det globale brug af GM-afgrder

Afgrde	Areal (i milLIon ha)
Soya	72
Bomuld	34
Raps	25
Majs	140

ha: hektar = 100 x 100 meter

 

De lande der hovedsageligt benytter sig af GM (99 %)

Land	Totalt areal med GM (i miLIoner ha)	% af det globale areal med GM
USA	35,7	68 %
Argentina	11,8	22 %
Canada	3,2	6 %
Kina	1,5	3 %

Effekt p landbruget 

Den direkte effekt, som amerikanske landmnd har oplevet i forbindelse med GMP-dyrkning diskuteres i kapitel 3-6, 8 og 9. Mange af de lovede fordele har vist sig ikke at holde stik i praksis og flere uforudsete problemer er opstet:

• RentabiLIteten ved at dyrke GM soja, der er modstandsdygtig over for ukrudtsbekmpelsesmidler og Bt majs, der er modstandsdygtig over for insekter, er mindre end for tilsvarende, konventionelle afgrder p grund af de ekstra omkostninger, der er ved GM-udsd og -fr, og fordi der betales lavere priser for GM-afgrder.
  
• Den hvdede stigning i udbyttet er kun opnet for Bt majs og kun i begrnset omfang. Ydermere giver den mest almindeLIge GM-afgrde (Roundup Ready soja) 6-11% mindre end de tilsvarende almindeLIge afgrder.
  
• GM-afgrder, der er modstandsdygtige over for ukrudtsbekmpelsesmidler har gjort landmndene mere afhngige af ukrudtsbekmpelsesmidler, og der er opstet nye ukrudtsproblemer. Landmndene skal bruge ukrudtsmidler flere gange i modstning til, hvad der hvdes, nemLIg at n gang er nok. GM-rapsplanter er blevet et stort problem som ukrudt i Canada.
  
• Landmndene har fet langt mindre spillerum med hensyn til, hvordan de vil drive landbrug, efter at der er kommet GM-afgrder. Nogle af dem fler, at de er blevet tvunget ud i at dyrke GMP.
  
• Forsg har vist at kvg eller grise der fr valget mellem bt-majs eller normale majs, vlger de normale majs.
  
• En del af GMO afgrderne er grovere, da de danner mere LIgnin.  

Kontaminering  

I Rapportens kapitel 7 ser vi p GMP-kontaminering, som er det strste enkeltproblem. Der er sket omfattende kontaminering p kort tid, og det har skabt stor uro p alle niveauer i landbruget, hos fravlerne, hos planteavlerne, hos forarbejdningsvirksomhederne og p varebrserne. Det har undermineret grundlaget for den nordamerikanske landbrugssektor.

• Kontaminering har forrsaget tab for hele den kologiske rapssektor i Saskatchewan, et tab, der muLIgvis lber op i milLIoner af dollars. kologiske landmnd kmper en brav kamp bde p det praktiske og det konomiske plan. Mange har ikke kunnet slge deres produkter som kologiske p grund af kontaminering.
  
• Alle non-GM planteavlere har besvr med at dyrke GMO-fri afgrder. Fr er blevet nsten helt kontamineret med GMO; det er er blevet svrt at finde gode non-GMO fr, og der er stor risiko for kontaminering.
  
• Fordi afgrderne ikke holdes ordentLIgt adskilt, er hele forarbejdnings- og distributions­sektoren blevet srbar over for omkostningskrvende og belastende forekomster af kontaminering. I september 2000 kontaminerede bare 1% uautoriseret GM majs nsten halvdelen af USA's majsforsyning, og det kostede Aventis tt p USD1 milLIard.  

konomiske konsekvenser

De konomiske flgevirkninger af GMP-produktion behandles i kapitel 10. GM-afgrder har vret en konomisk katastrofe. Ud over den lavere rentabiLItet har de vret et internationalt markedsflop. Fordi man ikke har kunnet magte at holde GM-afgrder totalt adskilt fra non-GM afgrder, er eksporten til Europa kollapset, og der har vret tab p handlen med Asien.  

• F r efter GM-afgrdernes indtog er hele eksporten af amerikansk majs til EU (vrdi USD 300 mil per r) og den canadiske eksport af raps til EU (vrdi USD 300 mil per r) vk, og USA's andel af verdensmarkedet for soja er faldet.
  
• Det var meningen, at subsidierne til amerikansk landbrug skulle have vret nedtrappet i lbet af de seneste r. I stedet er de steget voldsomt i takt med udbredelsen af GMP. Det menes, at den tabte eksport har fet landbrugspriserne til at falde og ndvendiggjort subsidier p ekstra USD 3-5 milLIarder per r.
  
• Totalt set har GMP kostet USA mindst USD 12 milLIarder netto fra 1999 til 2001.

Juridiske aspekter  

GM kontaminering har frt til, at retssager er skudt frem som paddehatte, og der er dukket indviklede, juridiske aspekter op.

• En af de ubehageLIgste resultater af GMP har vret, at landmnd er blevet anklaget for at overtrde visse virksomheders patentrettigheder. Monsanto anlagde for eksempel sag mod en non-GM planteavler, som havde fet sine marker kontamineret med GMP, med krav om erstatning p USD 400.000.
  
• Samtidig med at biotek-virksomheder anlgger sager mod landmnd, gr landmnd rettens vej med erstatningssager for tabt fortjeneste p grund af kontaminering. I Canada har man bragt et kollektivt sgsml for retten p vegne af hele den kologiske sektor i Saskatchewan for tabet af de kologiske rapsmarker.  

Landmndenes reaktion

• Den alvorLIge markedssituation har fet mange nordamerikanske landmnd til at tage den fortsatte udvikLIng af GM-afgrderne op til grundig overvejelse.

Mange amerikanske landbrugsorganisationer har opfordret landmndene til at vlge non-GMP i r.

De nationale amerikanske og canadiske landbrugsorganisationer (National Farmers Union (USA), National Farmers Union (Canada), American Corn Growers Association, Canadian Wheat Board), kologiske landmandssammenslutninger og mere and 200 andre grupper arbejder for et forbud eller moratorium mod dyrkning af den nste vigtig GM-afgrde, nemLIg hvede.

Med opbakning fra adskilLIge landbrugsorganisationer blev der i maj 2002 fremlagt et lovforslag i Kongressen vedrrende mrkning af produkter indeholdende GMP samt produktansvar.