Maven

Maveskken - ventrikulus

Maveskken er opdelt i tre dele: Det verste del ved spiserret kaldes Fundus ( A ), der gr over i Corpus ( B ) og tilsammen udgr den egentlige mave, den nederste rrformede del ved tyndtarmen kaldes Pylorus ( C ).

Nr fden nr ned til maveskken s udspiles ventrikelvggen, herved  stimuleres  sensoriske nerveender i ventrikelvggen, via central nerve systemet (CNS) stimuleres sekretionen af mavesaften - stimuleringen kan ogs ske ved tilstedevrelse af protein og peptider i maveskken.        

Maden opholder sig ca. 2 timer i maveskken hvis rumfang er 1-2 liter. Maden blandes med mavesaften til en homogen masse (chymus), det sker ved at maven foretager sm peristaltiske bevgelser ca. 3 pr. minut - kraftist i pylorus delen.

I Fundus og Corpus er der nogle hovedceller der producerer pepsinogen,  parietalcellerne  der laver HCl, intrinsic faktor er ogs placeret i selve maveskken.Intrinsic faktor er et glycoprotein, der binder sig til vitamin B12. Maveskkens epithelceller producerer mucin der beskytter slimhinden mod den strke syrer som paritalcellerne producerer.
 

Mavesaften bestr af:  Mucin Pepsinogen HCl Intrinsic faktor

Mavesyren HCl eller saltsyre har flere forml, bl.a. nedstte pH, s bakterier der er kommet med fden drbes. herudover skal mave indholdets pH skal vre surt for at det proteinspaltende enzym pepsin kan fungere optimalt. Mavens saltsyre omdanner pepsinogen til aktivt pepsin, og den lave pH i ventriklen stimulerer frigrelse af cholesystokinin og sekretin fra slimhinden i duodenum.

 

 

 

Fden kan opdeles i flgende hoved bestanddele
Fden skal frst bearbejdes i maven, fr det kan transporteres over tarmvggen og ind i blodet - Arbejdet udfres af mavesaften - kun lipiderne bliver ikke egentligt forarbejdet.

KULHYDRATER (SUKKER)	PROTEIN	LIPIDER (FEDT)
Amylase spalter kulhydraterne  til mindre mindre sukkerstoffer  indtil saltsyren  inaktiverer amylasen.	Pepsinogen aktiveres af HCl til pepsin, som spalter protein til polypeptider og  aminosyrer	Nedbrydes ikke vsentligt i maveskken

 

Mavesyre produktion

Parietal cellerne i mucosaen, som udgr den inderste del fundus, producerer saltsyre (HCl) - fra Parital cellerne sekreres mavesyren ud i selve maveskken.

Saltsyren i paritalcellerne angriber ikke cellerne, fordi pH inde i parietal cellerne er pH neutral, det sker ved hjlp af flgende mekanisme. (note: alle af de flgende trin foregr santidigt)
(1) Kalium ioner, K⁺, diffunderer passivt fra  parietal cellen ind i maveskken.
(2) Ved brug af energi, aktivt transport pumpes K⁺ tilbage i parietal cellen, samtidig sker der en sekrering af H⁺ fra cellen mavesakken. Der pumpes lige s meget K⁺ ind i parital cellen som der diffunderer ud.
(3) Klorid ioner, Cl^-, diffunderer ogs passivt fra parital cellen til maveskken,  Cl^- med sin negative ladningres balance af den positive ladning fra sekretionen  af H⁺.
(4) For at f ballance i parietal cellen p grund af den passive tab af Cl^- , modvirkes p den modsatte side af parital cellen, hvor der sker en import af Cl ^- fra blodet, i bytte for frigivelse af bicarbonat ioner (HCO3^-).
(5) Inde i parital cellen dannes carbon syre (H₂CO₃),  nr vand H₂O reagerer med kuldioxid CO_2,  under frigivelse af  H⁺ og HCO₃^-.  - Kort kan man sige at saltsyren i maveskken dannes fra  H⁺ , fra vand og Cl^- fra blodet.. Saltsyren opstr derfor frst i maveskken og ikke i selve parital cellen.

 

Maveskken skal ogs beskyttes mod mavesyren

HCl i maveskken kan ikke nedbryde mucosaen, da specielle celler i  mucosaen sekrerer store mngder af beskyttende slim. p indersiden af slimen findes f,eks, HCO₃^-,der neutraliserer HCl.

Slimlaget beskytter ogs cellerne mod fordjelses enzymerne, i selve cellen hvor fordjelses enzymerne dannes, er beskyttet mod enzymerne da de enzymer der dannes er skaldte proenzymer, der frst bliver til rigtige enzymer nr de kommer ud i maveskken.