Fugle og eutrofiering af serne i Albertslund

Vestegnens Ornitologiske Forenings bemrkninger til forvaltningens anbefaling om ikke at fodre fuglene i serne. Denne skrivelse skal ses som en overordnet vurdering af effekten ved fodring af andefugle i de Albertslundske ser.

1) Mange mennesker finder stor glde ved at fodre nder og andre fugle i serne, det er en af de aktiviteter som hele familien med glde kan deltage i, samtidig er det en af de f gange hvor man som bymenneske fr kontakt til den frie natur, derfor br man prioritere denne mulighed meget hjt.

2) Regulering af fugle bestande sker nemmest ved, at man planter varieret og meget ved serne. Hermed fr man et varieret antal biotoper, der igen betyder, at der i lbet af kort tid vil indfinde sig mange forskellige dyr i omrdet, biodiversiteten ges, mens det samlede antal af dyr vil vre konstant (et lille forgelse kan vre resultatet). Ser vi p Brillesen, s vil en mere varieret bredvegetation og strre mngde af bredvegetation resultere i frre grnder og strre reprsentation af andre arter.

3) "Normal" fodring af andefugle vil ikke have nogen vsentlig betydning for eutrofiering af serne. Andefuglene vil under normale forhold fjerne nringsstoffer fra serne. Et svane par i Brillesen fr 5 unger a 7 kg. = 35 kg. disse unger vil fjerne sig fra sen i lbet af efterret, hvilket betyder at der fjernes 35 kg. organiskstof fra sen (vdvgt) kun forldrene vender tilbage igen om forret, da der ikke er plads til mere end et svane par i sen. Tilstedevrelsen af svaner i sen betyder, at der hvert r fjernes ca. 35 kg nringsstof fra sen. Det samme princip gr sig selvflgelig ogs gldende for de andre andefugle fodring af fuglene vil blot betyde, at en mindre andel af ungernes vgt, kommer fra organiskstof hentet i sen.

4) Fiskene i sen fjerner ikke nringsstoffer. De lever og dr i sen. Det er derfor vigtigt, at der er balance i fiskebestanden isr med hensyn til zooplankton spisende fisk. En del fugle arter der fisk f.eks. fiskehejre, skallesluger. Hermed bidrager disse fuglearter til fjernelse af organiskstof fra sen.

5) Fugleer er vigtige. Fuglene fr ofte ikke mulighed for, at yngle i bredvegetationen, enten fordi den mangler eller ikke er stor nok, eller fordi lse hunde og mennesker forstyrrer fuglene.

6) Fugleer er ogs med til at ge den samlede lngde af sens bred f.eks. giver en fugle med en diameter p 2 meter godt 6,2 meter ekstra bred. Fugleerne er med sine bredvegetationer med til at give ly for zooplanktonen, og . tr-/busk beplantning p fugleerne er med til at reducere lysmngden (skygning).

7) Zooplankton er det bedste middel til at fjerne fytoplankton

8) Overskygning er et godt middel til at mindske fytoplankton produktionen

9) Se vedlagte beregninger af Pelle Andersen-Harild "Fodring i bynre ser og indvirkningen p vandkvaliteten"

Der er tre hovedfaktorer der styrer den store primrproduktion i serne:

Nrringsstof: Store mngder af nringsstoffer i vandet, fra afstrmningsfladerne.

CO2: Rigelig mngder af CO2 og vand til rdighed (kan ikke reguleres)

Lys: Lysintensiteten (stor indstrling)

De faktorer der kan regulerer hovedfaktorerne til den store primrproduktionen er:

Mngden af Zooplankton, zooplankton der fytoplanktonen

Zoo plankton mngden afhnger af bredvegetation, jo mere bredvegetation og jo flere sm fugleer, desto mere zooplankton, da zooplanktonen kan gemme sig for fiskene i vegetation

Balance i fiske bestanden

Lyseintensiteten, jo mere ly des strre primrproduktion. En effektiv regulering af primrproduktionen kan ske ved at skabe mere bredvegetation, skyggende tr beplantning samt sm er i serne. Hermed dannes der skygge og dermed reduceres indstrlingen og fytoplankton produktionen.

Mere varieret fugleliv, her er det vigtigt, at vegetationen og levestederne er alsidige og uforstyrrede.

Vegetationen

Vi vil som udgangspunkt for vores estimeringer bruge Brillesen.

Bredvegetation 30%

Overskygning 20%

Fugleer 10%

Udregnet i procent i forhold til den samlede lngde af sens bred. Bredvegetation og Overskygning kan godt forekomme i samme sted. Bredvegetation: Vegetation der vokser i kanten af sen og/eller i selve sen nr bredden f.eks. siv, frytle De fleste steder i Brillesen er bredvegetationen svagt udviklet. Overskygning: Overskygning sker de steder, hvor trer og buske har mulighed for at kasteskygge over en del af sen areal, en stor del, af det arealet hvor trerne skygger, er der kun tale om ringe eller delvis skygning. Fugleer: Fugleernes bredlngde udgr ca. 8-10 % af sens Bredlngde.

Estimering af primr produktion

Primrproduktionen er f.eks. Brille sen ligger p et niveau af 490 g fytoplankton pr. m2 pr. r - Brillesen har et areal p ca. 21.000 m2 og primrproduktionen for Brillesen af algetrstof er 490 gr. Pr. m2 pr. r * 21.000 m2 = 10.290 kg pr. r ( 10 tons ) fytoplankton Der er derfor rigelig af nringsstof i sen - s de f kilo af brd der ender i sen ved fodring af andefugle ( se vedlagte beregninger af Pelle Andersen-Harild ), er af uendelig ringe betydning. Ser der fr deres vand som afstrmning vand og ikke som grundvand (regnvandsbassiner) vil altid have rigeligt med nringsstoffer, da de nedfaldne blade og afblste jordtyper er nsten ren humus.

Andefugle og andre fugle ved serne

Tager man udgangspunkt i de beregninger som Pelle Andersen-Harild har foretaget, s er det tydeligt at fodring nppe har nogen srlig betydning, generelt m man antage at andefuglene fjerner organiskstof fra serne i nogle f enkelte tilflde har ekstrem fodring af fuglene mske haft en lille indflydelse p nringsbalancen, men der er nppe nogen steder i Albertslund hvor fodring sker i s stor stil at det kan f betydning for eutrofieringen I Albertslund br man sledes ikke tage skridt til, at forbyde fodring af nder og heller ikke at opfodre til ikke at fodre hvis der skal gres noget, s br man tage kontakt til de f personer der fodre fuglene i stor stil og lave en aftale med dem om, p hvilke tider de skal fodre fuglene, hvordan de skal fodre fuglene og hvor meget de skal fodre fuglene der er nu bedre, at tage hnd om to til tre personer end opfodre alle indbyggerne til ikke at fodre. Man skal ogs vre opmrksom p, at fjerner man f.eks. grnder og svaner fra en s, s bliver der mere plads til f.eks. flere troldnder (der ikke absolut krver, at bo i sen) og blishns disse fugle der Zooplankton , der igen er med til at de fytoplanktonen resultatet vil vre mere fytoplanton.. I vrigt har blishns for vane at delgge bundvegetationen, isr nr der er ringe bredvegetation.

Vestegnens ornitologiske forening foreslr:

Der tages kontakt til de f personer der i stor stil fodre fuglene i serne og aftaler en foderplanlgning sammen med dem og eventuelt i samarbejde med vestegnens ornitologiske forening.

Der ivrksttes en biologisk undersgelse af sernes tilstand, enten ved at anstte en biolog til at lave eutrofierings bedmmelse af serne og recipient bedmmelse af vandlbene, samt udarbejdning af en biologisk handlingsplaner for serne og vandlbene, alternativt kan kommunen rette henvendelse til "Videnskabsbutikken ved Kbenhavns Universitet" og f nogle kologi specialestuderende til at lave de ovennvnte grundige biologiske undersgelserne, i s fald vil Vestegnens ornitologiske forening gerne stille sig til rdighed som eksterne vejledere og miljbutikken kunne danne udgangspunkt for et sdan samarbejde. Vestegnens ornitologiske forening opfodre til, at man ikke laver yderligere henstillinger om "ikke at fodre fuglene i serne", vi ser ogs gerne, at de eksisterende henstillinger fjernes og i stedet erstattes af oplysningstavler om fugle livet i serne og behovet for fodring.

Vestegnens ornitologiske forening ser gerne, at man arbejder for at ge bredvegetationen i serne samt skaber noget mere tr beplantning ved serne, sledes at man ad denne vej kan reducere fytoplankton produktionen f.eks. kunne man i Rdhussen hnge nedsnkede plantekasser langs kanten af sen og udstte planter som kander i sen hvilket vil bevirke at sen fremstod som en knnere s og en s med betydeligt mere varieret dyreliv og planteliv.

Vestegnens Ornitologiske Forening

Formand Biolog, Adfrdsbiolog

Lars A. Clark tlf. 43 62 06 82

Best. Medl. Biolog, PhD

Jens-Erik Tingstedt tlf. 43 42 21 38