Egernet
af Annette Juul Iversen
Jeg husker, at min morfar og jeg, da jeg var barn, gik mange ture i skoven. Egernene kom tit helt hen til os, s vi kunne fodre dem fra hnden. Som voksen m jeg konstatere, at det er sjldent, jeg ser et egern, og hvis jeg gr, er det som regel, fordi det ligger p vejen og er blevet krt ned
Jeg har dog til min store overraskelse set egern flere gange i vores nddetr hjemme i haven, og nr jeg er ude hos min hest, ser jeg pludselig egern meget tt p mig, men dette er frst observeret efter, at jeg havde besluttet at skrive om egernet. Jeg tror, at egernet prver at fortlle mig noget, og min afhandling kan forhbentlig hjlpe mig og andre mennesker til at forst dette dyr.
Egern i
Vestskoven medio April - foto:
Clark
Det fysiske egern.
Egernet har et forholdsvis rundt hoved. Pelsen p siderne af hovedet er som regel rdgr. rerne er store med duske. Pelsen p rerne skiftes kun n gang, og det sker i lbet af sommeren. jnene er store og runde og har et stort synsfelt. Synet er meget skarpt og indrettet p at opfatte bevgelser og lodrette genstande som trer og huse. Egernet ser bedst i dagslys, men kan ogs se i svagt lys. Hrelsen og lugtesansen er godt udviklet. Kroppen er mellem 19-24 cm lang. Kroppens lngdevkst standser omkring 11/2 rs- alderen. Egernet har strke og smidige lemmer
Egernets bug er altid hvid, mens ryg og kropssider varierer fra rd over brun til nsten helt sort. Egernet skifter pels p hoved, krop og ben to gange om ret (forr og efterr). Fldningen begynder om forret p snudepartiet og breder sig bagud, mens det om efterret starter ved haleroden og breder sig fremad. Sommer- og vinterdragt er nsten ens hos sorte egern, men hos de vrige farvetyper er vinterdragten altid lidt gr. Halen er mellem 15-20 cm lang, busket og en god tilpasning til egernets klatrende og springende levevis. Halen bruges til blandt andet at holde balancen og ved at sl halen mod trer og grene kan halen ogs virke skrmmende p eventuelle fjender. Pelsen p halen skiftes kun n gang, og det sker i lbet af sommeren. Forbenene er noget kortere end bagbenene, der er lange og kraftige. Forfdderne er ligeledes kortere end bagfdderne. Bagfdderne har 5 ter, forfdderne har kun 4, foruden en lille kort tommel. Tommelen har en kort og flad klo, mens de vrige ter har lange krumme kler. Egernet kan springe 3-4 meter fra tr til tr. Kropsvgten stiger indtil 3 rs-alderen og et voksent egern vejer normalt 275-425 gram. Man har ingen konkret viden om, hvor gammel et egern egentlig kan blive.
Tnder
Egernet har et typisk gnaver-tandst. De kraftige, krumme fortnder, n i hver kbehalvdel, vokser hele livet igennem. Egernet har ingen hjrnetnder, men et tandlst mellemrum mellem fortnderne og kindtnderne
Egernet har 2 forkindtnder og 3 bagkindtnder i hver overkbehalvdel og 1 forkindtand og 3 bagkindtnder i hver underkbehalvdel, s et egern har i alt 22 tnder. Egernet har ikke et srligt veludviklet sprog. Faktisk siger egernet kun "tjuk tjuk" men kan supplere med skarpe skrig og hje pibelyde. Disse lyde bruges hvis egernet bliver forskrkket eller hvis mange egern er samlet p et sted bruges lydene til at vise dominans. Evolutionen. Egernet hrer til gnaverne, som med cirka 1650 arter - det vil sige op til 40% af alle nulevende pattedyrearter - og er den strste orden inden for pattedyrene. Gnaverne opdeles i tre undergrupper: musegruppen, pigrottegruppen og egerngruppen. Musegruppen er den strste, idet den omfatter 2/3 af alle gnaverarter. I egerngruppen er der cirka 365 arter fordelt p 7 familier, hvoraf den ene egernfamilie med 250 arter er den strste. Det danske egern tilhrer gruppen tregern, da egernet lever i trerne, og kun kortvarigt kommer p jorden
Hvor lever egernet primrt ? De danske egern tilhrer arten Sciurus Vulgaris, som nok er den egernart, der p verdensplan har den strste udbredelse. Arten forekommer overalt i skovkldte omrder i Europa, Asien, Irland, Portugal, Korea, Middelhavet, bjergene i Mongoliet og det nordstlige Kina. I 1970'erne blev det pvist at der i Danmark findes to underarter. De bornholmske egern tilhrer den skandinaviske underart Sciurus Vulgaris Vulgaris, mens alle andre danske egern tilhrer den mellemeuropiske underart Sciurus Vulgaris Fuscoater
Spredningen i Danmark.
Der har vret egern her i landet i hen ved 10.000 r. De ldste, danske knoglefund stammer fra 7.000 - 6.000 f.Kr., men indvandringen formodes at have fundet sted i den forudgende tid 8.000 - 7.000 f.Kr., som er den periode efter sidste istid, hvor skovfyr og hassel bredte sig sydfra til det omrde, der senere skulle blive Danmark. Egernets levevilkr har ndret sig betydeligt siden, hvor landet var dkket af skov. Naturlige svel som menneskeskabte forandringer i skovenes udstrkning og trartssammenstning har forrsaget store ndringer i udbredelse og bestandstthed. I 1600- og 1700-tallet blev der drevet rovdrift p de danske skove, sledes at skovene omkring r 1800 var reduceret til kun at dkke 4% af landets samlede areal (i dag er 11% dkket af skov). Dette har betydet en enorm nedgang i egernbestanden. Omkring r 1900 var udbredelsen begrnset til Fyn og Midtsjlland samt nogle f, spredte lokaliteter i Jylland med rester af en oprindelig bestand. Fra omkring 1920'erne til 1970'erne er bestanden dog spredt over hele landet. I 1930'erne mente mange mennesker dog, at egernet skadede skovene i sdan grad, at man ivrksatte en bekmpelseskampagne. Jagtfonden udbetalte kr. 1 pr. nedlagt egern, og i finansret 1933/34 blev der udbetalt prmier for 31.327 egern. Egernet har en utrolig god spredningshastighed, sfremt forholdene alts er gunstige. Efter den store spredning i 1900-tallet findes egernet i dag udbredt overalt i landet, hvor der er skov dog med undtagelse af en rkke er, f.eks. Langeland, r, Als, Sams, Anholt, Ls, Fan og Rm. De tre farvetyper optrder ikke i klart adskilte bestande, idet der mange steder er sket en omfattende indblanding af tilfangetagne egern, der er blevet sat fri og egern der med eller uden menneskets indblanding, har bevget sig til andre egne, men der er alligevel nogle karakteristiske trk ved fordelingen. Bestanden p Sjlland er adskilt i to. I Nordstsjlland findes der udelukkende rde egern, mens der p det vrige Sjlland foruden rde og brune er mange mrkebrune og sorte egern. P Lolland, Falster og Mn findes rde og brune egern. P Fyn er den sorte type absolut dominerende. I Vestjylland er den rde til brune farvetype dominerende
I stjylland findes sorte egern, mens der i Nordjylland findes bde rde, brune og sorte egern. P Bornholm er de rdbrune, og hale og reduske er meget mrkere. Krisen i 1980'erne. I rene 1974-1986 havde jgerne drbt s mange egern, at bde jgerne, skovens folk og almindelige skovgster bemrkede, at de aldrig s nogle egern. Egernbestande er kendt for at udvise store rlige svingninger, men nedgangen var voldsommere og af lngere varighed end sdvanligt. En kort overgang var der endda ved at opst bekymring for egernets overlevelse som dansk art. I 1987 blev der lavet et rundsprge til egernjgere angende bestandsudviklingen. De fleste jger gav her udtryk for, at bestanden var helt i bund i midten af 80'erne, men at der allerede i 1987 var ny fremgang at spore p enkelte skovdistrikter. I 1989 var der endnu en rundsprge som gav grund til yderligere optimisme, idet kun et ftal af besvarelserne meldte om fortsat tilbagegang, mens et stort flertal meldte om stabile eller stigende egernbestande. Dermed kunne man med sikkerhed fastsl, at krisen var overstet. En anden rsag til tilbagegangen i egernbestanden skyldes noget s naturligt som fdemangel p grund af drlig kogleproduktion. I slutningen af 1980'erne var der fremgang i egernbestanden, som hnger sammen med at kogleproduktionen havde vret gunstig, og jagten p egern var stoppet
Vi mennesker har det med at stte etiketter p de vilde dyr i naturen. Vi ser p dyrenes udseende og kan s sige at dyrene er "sde", "pne", "grimme" eller "ulkre". Andre gange mler vi dyrene efter en konomisk skala, og vi opdele dyrene i "nyttige" eller "skadelige". Skadedyr er netop den betegnelse, som egernet har vret kategoriseret under
Igennem de sidste 70 r er indstillingen til egernet dog ndret. Udviklingen er get fra en offentlig finansieret bekmpelseskampagne og jagttid hele ret, til bekymring for egernets overlevelse som dansk art og totalfredning. Jagten p egernet har vret for at begrnse egernets skader p vores juletrer, pyntegran, fugleg og fugleunger. Nogle jger skd egern for at udstoppe dem, andre for at f egernhalehr til fluebinding eller pensler. Hele egernskind udnyttes ikke lngere. Egernet blev totalfredet fra 1. april 1994. Bare nu ikke at det bliver en sovepude, for naturligvis vil fremtiden have r med en god ynglesson efterfulgt af drlig koglestning. Egernets instinkter. Egernets sociale adfrd bestemmes i stor udstrkning af mngde og fordeling i landskabet af vigtige ressourcer som fde, skjulesteder og forekomsten af rovdyr. Hvis fdeproduktionen er nogenlunde konstant, vil egernet forsvare sit omrde ved at udvise stor aggressivitet. Dette foregr p den mde, at egernet vil lbe efter en uindbudt gst. Gsten vil fortrkke, hvis dette egerns kropsvgt er strre end gstens. Man kender ikke til fysiske slagsml indenfor egern, selvom egernet sikkert godt kunne bruge sine kler og skarpe tnder. I dag har egernet skovmr, duehg og stor hornugle som fjender. Skovmren kan tage egern, der ligger og sover i sin rede, da skovmren kan klatre i trer. Duehgen og hornuglen er fjenderne fra oven, og de kan hurtig sl ned p et egern der sidder i et tr eller bevger sig p jorden. Egernet lever for det meste alene.
Egern p g rov, en regnvejrsdag
- foto: clark
Fde
Egernet er frst og fremmest planteder. Fden bestr af knopper af nletrer, svampe, fr, bog, agern, ndder, frugt og br. Blomster, lav og bark des ogs, men aldrig i strre mngder. Den animalske fde bestr isr af insekter og larver, men fugleg og fugleunger tages ogs, hvis lejlighed byder sig. Egernet begynder at de af rets frproduktion allerede i juli mned, mens koglerne stadig er grnne. Fr fra rdgran udgr langt over halvdelen af egernets fdemngde i vinterhalvret. Svampe er ligeledes et vigtigt fdeemne for egernet, da egernet kan gemme disse i trerne eller nedgrave dem i skovbunden. Fdeemnerne graves ret planlst ned i skovbunden eller stoppes ind i tilfldige revner og sprkker, enten enkeltvis eller nogle f stykker sammen. Omfanget af hamstringen og dennes betydning kendes ikke under danske forhold. Samtidig vides det ikke, om egernet genfinder sine egne depoter. Der er dog ingen grund til at antage, at det danske egern adskiller sig fra det Nordamerikanske gr egern, som ved eksperimenter har vist sig at have en god korttidshukommelse og vre i stand til at finde en stor del af det fde, som den har gemt nogle dage i forvejen
Nr egernet gnaver en kogle, holdes den med forpoterne lodret eller skrt til siden og med den tykkeste ende opad. Koglen har nogle tykke skl, der er sm og ikke indeholder fr. Disse skl bliver revet af med tnderne, og koglens ende fr et flosset udseende. De hrde skl lngere oppe p koglen m gnaves af et for et. Nr skllet er gnavet af, vil egernet slippe koglen med den ene pote og med en hurtig bevgelse vende koglen for at f fat i fret. Fr fret des, bides frvingen af. Da egernet holder p koglens top under gnavningen, kan den ikke komme til at gnave de verste skl af, og disse vil derfor sidde tilbage p den afgnavede akse som en lille dusk. Nr egernet gnaver en kogle, holdes koglens top ud til siden, enten til hjre eller venstre.
Grankogle spist af Egern -
foto: Clark
Egernet holder altid koglen p samme mde, og man kan derfor tale om hjre- og venstre egern. Orienteringen kan som regel ses p den afgnavede kogleakse, da gnavfladen p den resterende del af koglen er skr. Hos et hjre-egern vil koglens hjre siderand vre kortere end den venstre, som ender i en lille spids. Egernet har som regel udset sig sit eget specielle detr, og under disse vil der efterhnden ligge et helt tppe af afgnavede kogler. Kogler der findes p jorden, bliver fortret p jorden, og kogleresterne vil ligge samlet i en bunke p egernets deplads, ofte en trstub eller en anden forhjning, hvor egernet kan holde je med eventuelle fjender
Egernet er jo en meget effektiv nddeknkker. Ndden holdes ligeledes mellem forpoterne, og spidsen af ndden gnaves af, s der kommer en lille bning. Herefter stikker egernet sit brkjern som er underkbens fortnder ind i bningen, og skallen flkker. Hasselndder er en stor udfordring for egernet, og egern, der ikke har nogen erfaring med disse ndder, vil bare gnave p m og f, men hurtigt vil de af sig selv lre den rigtige teknik. Nr egernet gnaver knopper og nletrs skud efterlades tydelige spor. De 5-10 cm lange, afbidte skud kan ligge tt p skovbunden. Fnomenet er tidligere blevet kaldt afspring, idet man antog at trerne selv havde kastet skuddene
Det er r-gamle skud, der bides af ved grunden af skuddet lige under kransen af hanblomsterknopper. Blomsterknopperne, der er meget nringsrige, bliver udhulet og tmt, s kun knopdkket sidder tilbage som et bgerformet hylster. Egernet kan ogs gnave grankviste af, nr egernet der galler. Gallerne, der udvikles p grund af bladluseangreb, sidder ved grunden af sidste rs skud. Det er gallernes indhold af bladlus, som egernet er interesseret i, og for at f fat i dem bides skuddet med gallen af, hvorefter lusene bliver gnavet frem og dt. Egernet bygger sine reder i trerne og kan have op til 5 intakte reder. Den ene er hovedreden, som bruges i nogle mneder bde nat og dag. De andre er hvilereder som bruges i lbet af dagen. Rederne bygges i 5-20 meters hjde, og gerne i nletrer hvor grenene giver god dkning. Rederne forgr som regel inden for et halvt r. rsagen kan vre lopper, vejr og vind, eller hyppig forstyrrelser af rovdyr eller andre egern
Egernet kan dog finde p at flytte ind i fuglekasser og hule trer, men det er meget usdvanligt. Egernets omrde varierer alt efter om det er en hun eller han. Han egernets omrde er mellem 3-5 hektar stort, og hunnens omrde er mellem 2-4 hektar i nleskovsbiotoper. Egernet er meget afhngig af skovenes kvaliteter. Fr af nleskovsbiotoper er for egernet en vedvarende fderessource, s derfor vil egernet vre mere udbredt her end i f.eks. lvskovsbiotoper. Egernet er dagaktivt, men aktivitetsmnstret skifter flere gange i lbet af et r. Om sommeren har egernet to aktive perioder, om vinteren en aktiv periode. Mlt i timer varierer aktiviteten fra under 5 timer til over 10 timer, alt efter rstiden. Uanset rstiden bruges strstedelen af de aktive timer til at spise i (63-78%), endvidere bruges lang tid p at bevge sig fra sted til sted i egernets omrde for at lede efter fde. Egernets aktivitetsmnster hnger ogs sammen med kn, alder, social rangorden, og vejret, isr temperatur, nedbr og vind. Forplantningsinstinkt: Han-egernets rolle i forplantningen indskrnker sig til selve parringen, og hans omrde placeres sledes, at der bliver adgang til s mange yngledygtige hunner som muligt. Hans omrde kan vre helt eller delvist overlappende med andre hanners omrder. Rangorden fastlgges gennem hyppige konfrontationer, hvor kropsvgt, alder og aggressivitet er afgrende. Ynglepleje instinkt: Hun-egernet er alene om opfostringen af ungerne, s hendes ynglesucces er afhngig af, at hun kan forsvare et omrde med s gode fderessourcer, at hun kan opretholde mlkeproduktionen.
Hunnernes mde at fordele sig p i et skovomrde er, at de mest dominerende - i reglen de tungeste og mest aggressive - har omrder som er indbyrdes adskilte eller hjest lapper lidt ind over hinanden. Hun vil altid vre enerdende i den centrale del af omrdet, hvor hun har sin yngle rede og opfostrer ungerne. Hun vil afgrnse sit omrde ved urinering p trernes grene eller ved at gnide siden af hovedet mod grenene, hvorved der afsttes spyt fra kirtlerne i munden. De hunner, der ikke er dominerende, m tage til takke med drligere omrder og leve som vagabonder, hvilket gr at chancen for, at de kan opbygge kondition (kropsvgt) til at yngle, er meget lille. Egernet har en lang ynglesson. Den strkker sig fra den frste brunst i januar-februar, til de sidste unger bliver uafhngige i september-oktober. De fleste hunner kommer i brunst to gange i lbet af ssonen, men om hun kan gennemfre en eller to drgtighedsperioder og opfostre et eller to kuld, afhnger af hendes kondition (kropsvgt). Hunnen afstter dufte som gr at nr hun er klar til parring, vil flere hanner samles om hende. Den han, der er mest dominerende, vil parre sig med hunnen. Selve parringen varer kun 1 minut. Hannen vil dog vogte over hunnen i 1-2 timer efter parringen, for at andre hanner ikke kan komme til. Han vil vre meget aggressiv, og selvom der mske kun er 4-5 egern vil det lyde, som om at der er en hel hr. Efter 38 dgn fdes som regel 3-6 unger. Ungerne er ngne og blinde, og vejer knap 10 g og er knap 6 cm lange. Efter 10 dage vokser pelsen frem og den skiftes nr ungerne er 3-4 mneder. jnene bnes efter 4-5 uger. De frste 7-8 uger lever de kun af modermlk. Derefter kommer de ud af reden og tager fast fde til sig. De bliver uafhngige af moderen, nr de er cirka 10 uger. I nogle mneder vil ungerne blive i moderens omrde, og efter vinteren spredes de
De forskellige arters udvikling.
Foruden tregern indeholder egernfamilien arter med helt anderledes livsformer, fra det skovlevende flyveegern til gravende og helt eller overvejende jordlevende arter som murmeldyr, prriehunde samt steppeegern og jordegern, der holder til i mere bne omrder. Som hovedregel er de trlevende arter dagaktive, mens de jordlevende arter er nataktive. Alle arter lever overvejende af plantefde. De fleste arter heriblandt de trlevende - samler vinterforrd og er aktive hele ret rundt, mens nogle af de jordlevende arter sover vintersvn. Alle tregern ligner hinanden. Har samme kropsform, korte forben, lange bagben og lange busket haler, men strrelse og pelsfarve variere enormt. Det mindste tregern vejer kun 10 gram, mens det strste vejer hele 3 kilo. Dette betyder at der er stor forskel i udviklingen p de forskellige arter indenfor egerngruppen. Forskelle som for eksempel pelsfarve, kropsvgt og levesteder
I Iran, Tyrkiet og p en grsk Lesbos, forekommer det persiske egern, som er lidt mindre end vores egern og endvidere karakteristisk ved at have gul bug og ved ikke at have reduske
I Finland findes flyveegernet, som er et lille dyr. Kroppen mler 15-20 cm, mens halen er 9-14 cm og den vejer 95-175 gram. jnene er store, rerne er sm og uden dusk. Pelsen er slvgr p oversiden og hvid p undersiden. Halen er gr. Det specielle bygningstrk ved flyveegernet er den hudfold p kropssiden, som i udspndt tilstand mellem forben og bagben, virker som svveplan. Trods navnet er den dog ikke i stand til at flyve, men den kan svve-glide fra tr til tr over afstande p op til 50 meter. Flyveegernet er nataktivt. I Nordamerika findes en egernart, som er gr. Denne art har en kropslngde p 23-30 cm, halen er 19-25 cm og den vejer 350-800 gram, hvilket er noget strre end vores danske egern. Pelsen er selvflgelig gr, og bliver slvgr om vinteren og mere grbrun om sommeren. Undersiden er hvid. Det gr egern blev i rene 1876 til 1929 udsat i England, Wales, Irland og Skotland. Det gr egern har vret mistnkt for at have fordrevet det danske egern fra disse omrder men i perioden 1910-1930 forsvandt det danske egern fra mange lokaliteter, hvortil det gr egern endnu ikke var kommet, og der findes lokaliteter, hvor de to arter har levet side om side i mere end 20 r uden tegn p tilbagegang for det danske egern. I England har det gr egern forvoldt s meget skade p skovene, at flere udryddelseskampagner har vret ivrksat, dog uden den store effekt. Det gr egerns historie er desvrre kun et blandt mange eksempler p, at det er en drlig id at udstte dyr i omrder, hvor de ikke forekommer naturligt. Vi kommer sikkert til at hre meget mere om det gr egern, for det er nemlig en kendsgerning, at arten nu ogs findes fritlevende p det europiske fastland, da man har observeret to sm bestande i Norditalien. Perspektiverne for det danske egern er virkelig skrmmende. Hvad sker der, hvis det gr egern, med eller uden hjlp, passerer Alperne ? Srprg ved egernet. Jeg synes at egernet er meget srprget. Dels fordi der er s mange forskellige arter, og fordi det er et usdvanligt smukt dyr. Egernet er meget adrt, fortrinsvis planteder, nogle arter lever i trer andre arter p jorden, og alle arter er gode til at indrette sig efter foreholdende.
Egernets gruppevsen
Hvert enkelt egern har sin egen sjl og sin egen erfaringsmasse. De danske egern har hver deres egen gruppevsen for hver art. Alle egernarter har hver deres gruppevsen. Alle gnavere har et endnu strre gruppevsen. Disse gruppevsener har et endnu strre gruppevsen, som har et endnu strre gruppevsen og s videre, frem til det strste gruppevsen af alle, som er "GUD". Det overordnede gruppevsen EGERN indeholder alt, hvad hvert enkelt egern har erfaret p det fysiske plan. Hvert enkelt egern har sin egen personlighed, men ser vi p alle egern, er de forskellige, og samtidig har de mange ligheder. Alle dyrene indeholder de samme grundprincipper, som er udtrkket af det styrende gruppevsen EGERN. Alle egern er ligesom ifrt en forkldning med forskellige udtryk, men under denne forkldning er alle dyrene det samme - nemlig gruppevsen EGERN. Gruppevsenet er s enormt, at det ikke kan udtrykke alle sine erfaringer i t egern, s derfor har det mange egern som hjlpere
Alle trlevende egern har samme levevis. Hvis jeg forestiller mig, at jeg plantede nletrer p Grnland midt p isen, og jeg satte sm danske egern unger ud, da ville disse egern leve p samme mde som egernene her p Sjlland. Dette skyldes gruppevsenet, der videregiver informationerne til egern-ungerne, da det er et klart overlevelses instinkt for ungerne. Gruppevsenet srger sledes for, at alle hensigtsmssige frdigheder for den videre udvikling for de danske egern opsamles og videregives automatisk, da det sikre en lbende udvikling af alle erfaringer af gruppevsenet. Gruppevsenet organisere og styrer i samarbejde med andre ndelige vsener det enkelte dyrs udviklingsprocesser og derigennem sin egen. Energien fra det overordnede gruppevsen strmmer igennem det enkelte egern og hele dyregruppen. Kommunikation og udveksling foregr konstant mellem det store gruppevsen Egern til gruppevsen Danske egern og ligeledes imellem alle de ndelige vsener, der er knyttet til det enkelte egern
Ved at se p det fysiske Danske egern, vil jeg beskrive gruppevsenet Danske egern som et blandet gruppevsen idet, de tre farvetyper kan formere sig indbyrdes, da det er kropsvgten og aggressivitet, der er afgrende for, om et han-egern vil parre sig med et rdt hun-egern eller et sort hun-egern
Gruppevsenet Danske egern er et meget selvstndigt vsen. Egern lever for det meste alene og hvert egern har kun f opgaver i livet, nemlig at leve og formere sig. Gruppevsen Danske egern er et udspekuleret vsen, idet egernet bygger sine reder hjt oppe i trerne, med den forventning, at egernet kan vre i sikkerhed for rovdyr. Egernet har et instinkt som gr at det ved det har brug for mange reder, da egernets omrde er meget stort. Egernet er fortrinsvis planteder men den kan ogs tage fugleg og fugleunger, hvilket gr egernet til et rovdyr. Dog er det ikke det frste et egern sger efter i jagten p fde. Det vil altid vre kogler, ndder, svampe og andet plantefde. Gruppevsen Danske egern har et livsmnster som mange mennesker ogs har
Egernet er aktivt i dagtimerne og indretter sit aktivitetsniveau, p samme mde som mange mennesker gr, nemlig meget aktiv om sommeren og mindre om vinteren. Gruppevsen Danske egern har et meget veludviklet overlevelsesinstinkt, hvilket det fysiske egern viser ved, at han-egernet vogter over hun-egernet i 1-2 timer efter parringen, derved srger han for at kun hans gener bliver viderefrt. Gruppevsen Danske egern viser i mindre grad evnen til selektiv udvlgelse. Andre egern der p grund af ringere kropsvgt og mindre aggressivitet ikke kan formere sig, vil leve som vagabonder. Egernet vil ligesom vre p bunden af en dyb mrk brnd, men via overlevelsesinstinktet vil det kmpe sig op igen, ved at sge efter bedre fderessourcer, flere skjulesteder og mindre rovdyr i omrdet. Gruppevsen Danske egern indeholder ikke krlighed, tillid eller samhrighed knnene imellem og ej heller til mennesket. Jeg har en meget strk fornemmelse af at det danske egern ikke egner sig til at blive holdt i bur p samme mde som for eksempel kaninen gr
Egernets moderinstinkt derimod er et strkt bnd. Hun passer og plejer ungerne og vil altid forsvarer dem, indtil ungerne selv vlger at forlade hende. Gruppevsen Danske egern indeholder ogs flelsen af at kunne dominere. Dette kommer strkt til udtryk nr egernet har mrket sit territorium af og dagligt gennemgr sit omrde, hvor fdeindtagelsen har frste prioritet, og uindbudte gster bliver jaget ud af omrdet, som anden prioritet. Aggression er et meget markant kendetegn for Gruppevsen Danske egern, og er et vigtigt redskab for egernet i kampen for at leve. Gruppevsen Danske egern er et sky og tilbageholdende vsen, hvilket helt sikkert skyldes os menneskers indblanding i egernets levevilkr
Jeg fler ikke at Gruppevsen Danske egern er kommet srligt langt i den ndelige verden. Gruppevsen Danske egern trner overlevelse. Dette betyder at egernet m udvikle sine forsvarsmekanismer sledes at det for eksempel begynder at bruge sine kler og tnder til angreb mod artsfller og fjender. Egernet burde ogs trne flokinstinktet i stedet for individualisme, da egern i flok vil klarer sig bedre end enlige egern. Hvis et egern bliver pkrt af en bil og dr, har gruppevsenet til opgave at trkke sjlen hurtigt hjem, sledes at denne udefra kommende fare, hurtigst muligt kan videregives og undges. Gruppevsenet Danske egern har en drlig erfaring med mennesker, da egernet jo nsten blev udryddet, men efterhnden er erfaringen ndret fra at vre negativ til mere positiv
Gruppevsen Danske egern skal lre os mennesker, at vi er ndt til at acceptere at det fysiske dyr spiser af vores juletrer, for ellers mister vi "Skovens gode humr". Jeg synes, at det kan sammenlignes med, at vi mennesker indbyrdes skal blive bedre til at acceptere og tolerere hinandens forskelligheder og ligheder. Egern, der bliver ofre for rovdyr, vil udstde et ddsskrig. Dette skrig er en form for modstand og protest mod dden. Egernet vil eller kan ikke acceptere, at det bliver frarvet sit liv, og derved trnes frste del af lreprocessen "den frie vilje". Det fysiske egern er dog ikke bevidst om disse lreprocesser men gruppevsenet har opsamlet disse erfaringer og videregivet dem til alle nye egern. Egernet bestr af sin fysiske krop. Omkring denne krop ligger en kopi, en energikrop. Denne energi kaldes den teriske struktur eller det teriske legeme, og den suser gennem hele den fysiske krop. Omkring det teriske legeme er endnu et legeme, det ndelige legeme. Dette legeme er et evigt legeme, der opsamler ALT hvad dyret har erfaret bde positivt og negativt. Dette har stor pvirkning for gruppevsenet, da gruppevsenet jo sender erfaringerne videre til nyfdte egern
Egern har ikke tanker og flelser p samme plan som vi mennesker. Vi mennesker har en separat opdelt flelses- og tankestruktur, som egern ikke har, men alligevel ligger der i det ndelige legeme strukturer som flelser og tanker. Disse str i direkte forbindelse med gruppevsenet. Hvis et egern bliver udsat for flelsesmssig eller tankemssig energi, vil det vre det ndelige legeme, der bliver pvirket. Gruppevsenet er endnu ikke s langt i sin udvikling, at det indeholder specifikke flelser og tanker, men anlg for at udvikle disse senere hen i sin udvikling er til stede
I Danmark er der ikke forsket meget i egernets levevis. Det krver for mange penge, for meget tid og en enorm stor interesse fra os mennesker. Samtidig er egernet nok en stor mundfuld, da det vil krve, at alle egern blev indfanget og eventuelt chip-mrket og sat fri igen. Jeg tror, at vi mennesker har det sdan, at enten ser vi egernet ind i mellem, eller ogs tnker vi ikke over, om der eksisterer egern, nr vi bevger os i naturen
Konklusion.
Gruppevsen Danske egern er p overlevelsesstadiet. Dette fordi det fysiske egern har mange odds imod sig. Det spiser af vores juletrer, det spiser frugter fra plantagerne, det spiser fugleg og fugleunger, det er et nysgerrigt dyr, der indimellem kommer p jorden, og tit lber ud p vejene og bliver krt ned, og egernet er afhngig af god kogleproduktion. Et egern kan p nuvrende tidspunkt ikke gres tam, som for eksempel en anden gnavertype nemlig kaninen kan. Gruppevsen Danske egern har en stor opgave i at videregive sine erfaringer hurtigst muligt, sledes at det fysiske egern, lrer for eksempel at vlge sit omrde, hvor det kan undg veje og biler, men ligeledes kan finde et omrde hvor kogleproduktionen er gunstig, da dette er egernets foretrukne fde. Jeg tror p at hvis egernet gjorde sig mere synligt for os mennesker, vil vi indse, at det ikke er et skadedyr, ej heller nyttedyr, men et "nydedyr"
At st eller sidde og beundre "skovens gode humr", ja jeg synes det siger sig selv, hvordan vi mennesker, kan blive smittet af egernets vremde eller hvad ? Denne afhandling tilegnes egernet Gabriel, som altid er ved min side.
Annette Juul Iversen (Dyrehealer hold III) Skolevej 1 2600 Glostrup 11-01-2002