Golgi apparatet

Golgi apparatet er det centrale membrankomplekt i eukaryote celler. Golgiapparatet fungerer ved at afsnrre membran stykker omkring forskellige proteiner f.eks. fordjelsesenzymer , der ikke m komme i kontakt med cytoplasmaet. Golgiapparatet kan sledes pakke affaldsstoffer ind i sm vesikler, vesiklerne vil s bevge sig mod membranen hvor de fusionerer med membranen og indholdet i vesiklen frigres uden for cytoplasmaet.

 

Aktin
Aktin er et protein der sttes i forbindelse med cytokinetikken (Cellens bevgelse)

 

Cytosol
Den oplselige del af cellens indhold, uden organeller, membraner, ribosomer o.lign. I mikroskopet er det den strukturlse del af cellens indhold

 

Plasma membranen / biomembranen
Alle cellerer omsluttet af en Plasmamembran. Plasmamembraner bestr af en dobbeltlagsstruktur af polre lipider som phospholipider og glycolipider. I membranen er der indlejret forskellige proteiner, disse kan groft inddeles i integrerede membranproteiner (de er enten nedsnkede eller helt gennemgende i membranen og fungerer som kanaler i membranen) eller i perifere membranproteiner som er lst bundet til membranstrukturen, til de forskellige perifere membranproteiner kan forskellige stoffer binde sig..

• Eksempler p den frste gruppe er proteiner som F₀-partiklen hos ATPasen og de fleste proteiner i elektrontransportkden.
• Eksempler p den anden gruppe er proteiner som F₁-partiklen hos ATPasen og cytochrom c i elektrontransportkden

 

Peroxisomer
Catalasen er i cellen lokaliseret i organeller der benvnes peroxisomer. Catalasen har en molar altivitet (omdannelseshastighed) p 5.600.000 dvs. antallet af substratmolekyler som omdannes af et enkelt enzymmolekyle pr. minut under optimale betingelser Catalase er et enzym der katalyserer reaktionen hvorhydrogenperoxid disproportioneres til vand og oxyge

2H₂O₂ => 2H₂O + O₂

Det ene molekyle H₂O₂ reduceres til H₂O, det andet H₂O₂ molekyle oxideres til O₂.

Med nogle f undtagelser indeholder alle aerobe organismer catalase. Hos dyr forekommer catalasen i de fleste organer men er specielt koncentreret i leveren. Planter indeholder flere catalaser, hver isr kodet af separate gener. Catalase har en molvgt p ca. 240000. Catalaserne hos dyr bestr af 4 subunits som hver indeh. en ferri-hm gruppe i det aktive site (se bl.a. hmoglobin), hver subunit har et molekyle NADPH bundet til sig.

 

Lysosomer
Lysosomerne kan indeholde en lang rkke enzymer som har deres optimale pH i det sure omrde. Enzymerne kan vre: Proteaser, nucleaser, glycosidaser, arylsulfataser, lipaser, phospholipaser og sure phosphataser. Lysosomerne dannes ud fra golgiapparatet, sledes at enzymerne i lysosomerne er pakket i en membran (vacuole), s de ikke skader cellen. Lysosomer forekommer ikke i planteceller

Lysosomer er deltager i nedbrydningen af:

• cellens egne komponenter
• indholdet i pinocytiske vesicler
• indholdet i fagocytiske vesicler.

Mitochondrie
Mitochondrierne er  cellernes energiproducerende organeller ( hos de aerobe eukaryote organismer ). Mitochondrierne indeholder membranskke i hvis membraner de energiproducerende enzymsystemer er lokaliseret. Mitochondrierne indeholder som chloroplastrene deres eget DNA i form af et lille kromosom. Proteinsyntesen foregr p ribosomer der er specielle for mitochondriet og som har en vis lighed med ribosomer hos bakterier. Det er en almindelig opfattelse at bde mitochondrier og Chloroplast er opstet ved symbiose mellem to organismer. Elektrontransportkden er lokaliseret i den indre mitochoindrie membran. Ved elektrontransporten pumpes protoner (H⁺ ) ud gennem den indre mitochondriemembran, herved skabes der en elektrokemisk gradient over membranen som udnyttes ved ATP-syntesen. Oxidationen af NADH og FADH₂ er alts energetisk koblet med ATP-syntesen via den elektrokemiske gradient over den indre mitochondriemembran. ( elektrokemisk betyder at forskellen mellem de to sider af den indre mitochondriemembran udgres bde af en pH-gradient og en elektrisk gradient, idet ydersiden bliver positivt ladet medens indersiden bliver negativt ladet ).

 

Glycogen granula
Glycogen er et oplagringspolysaccharid ( kun i dyreceller), Glycogen er organismens glucose lager. Glycogen er en stor forgrenet polymer bestende af glucose-estere.

 

Centrioler
Centrioler er sm hule cylindere af mikrotubuli. De er kun aktive nr cellen skal dele sig, her spiller de en vigtig rolle i delingen af kromosomerne.

 

 

Golgi apparatet er navngivet