Carl Von Linn  etablerede  i 1758 et system (system naturae), der betd at alle dyr og planter fik et todelt latinsk navn bestende af et slgtsnavn og et artsnavn. Hvis der yderligere ogs er tale om en underart tilfjes et tredje navn.( Salmo trutta fario )

• Slgter, arter og underarter skrives med kursiv (trutta)

• Alt over Artsniveau, skrives med stort begyndelses bogstav f.eks. familie navnet Laks (Salmo) eller Fagus (bg).

• Efter artsnavnet tilfjes navnet p personen der navngiver pgldende art frste gang  f.eks. Salmo trutta fario (Linn.)

• Efter navngiveren  skrives rstal for navngivning.

• Hvis slgtsnavnet ndres eller arten flyttes til en anden slgt end den oprindelige angives navngiver og rstal i parentes. f.eks. Almindelig Mjdurt ( Filipendula ulmaria (L.) Maxim.).

I 1898 blev der oprettet en kommision,  "Internationale Nomenklaturkommission" (ICZN), der har til forml at opstille retningslinier for navngivning af levende organismer.

Til enhver art der bliver beskrevet, skal der findes en type-beskrivelse og i nyere tid, et bestemt typeeksemplar, s man altid kan g tilbage og se  njagtig det dyr eller plante, der ligger til grund for typebeskrivelsen.

 Nr det glder planter, er der ikke nogen egentlig bestemmelse om endelserne p slgts og arts niveau, dog skal navnet skrives med kursiv. Derimod skal ordener have endelsen -ales og familier have endelsen -aceae.

Hybrider, navnet p en hybrid skrives ved, at angive navnet p de to planter der er krydset adskilt af et x, f.eks. Larix decidua x Larix kaempferi.

I forbindelse med de latinske navne, stder man ofte p diverse forkortelser:

Forkortelse	Betydning
sp.	Species (Ental) - Art
spp.	Species (Flertal) - Arter
ssp.	Subspecies - Underart
var.	Varietet
f.	Form
ab.	Aberration (et "lst" begreb, der dkker over former, varianter, genetiske anomalier )
cf.
nov. sp. (eller n. sp.)	Nybeskreven art
nov. gen. (eller n. gen.)	Nybeskreven slgt
s.l.	Sensu lato - I bred forstand
s.s.	Sensu stricto - I snver forstand

Carl Von Linn (1707-1778).
Linns hovedvrk "Systema Natura", udkom i 1735 og er grundlaget for den moderne taksonomiske videnskab

Hans vsentligste indsats var ved opstillingen af seksualsystemet med inddeling af planter, som blev fremlagt som systema naturae. (udgivet 1735 i Leiden). Carl von Linn indfrte ogs dobbeltnavnsystemet for planter og dyr.

Carl von Linn gennemgik sin uddannelse gennem studier i Holland og England fra 1735, og blev fra professor i naturhistorie i , og forstander for den botaniske have. Carl von Linns originale botaniske have kan fortsat ses i Uppsala. Giftede sig i med Sara Morea, og blev slet til ridder i 1755.

Hans inddeling af dyreriget indeholdt seks grupper:

• Navn (Dansk), Navn (Latin), Bemrkninger
• Pattedyr, Quadrupedia Quadripedia = "De firfodede"
• Fugle, Aves,
• Padder, Amphibia, omfattede ogs visse slanger
• Fisk, Pisces, omfattede ogs hvaler
• Insekter, Insecta, omfattede ogs tusindben og visse krebsdyr
• Orme, Vermes, en zoologisk rodekasse af alle andre dyr (fladorme, blddyr, visse krebsdyr)

Forklaring

Binominale nomenklatur: Navngivning med et slgtsnavn samt et artsnavn

Trinominale nomenklatur: Hvis en underart skal angives med et tredje navn F.eks. Mennesket betegnes som Homo sapiens sapien - homo er slgtsnavnet sapiens er artsnavnet som vi deler med neantahaleren  og det sidste sapiens angiver at vi ikke er en neatathaler men en sapiens

Homonymer: To arter har samme navn

Synonymer:  En art har flere navne

Autor: Den der navngiver et dyr eller en plante

Nomenklatur: navngivning af dyr og planter