Svamperiget

Af biolog Kasper Jensen Busk




Taksonomi

Indenfor svamperiget er der foretaget en systematisk opdeling af svampene i diverse grupper og undergrupper osv. ordnet efter strukturer i svampenes knnede formeringsorganer. Endelserne p disse betegnelser afslrer hvor i hierakiet man befinder sig:

  • Rkke: -mycota
  • Underrkke: -mycotina
  • Klasse: -mycetes
  • Underklasse: -mycetididae
  • Overorden: -anae
  • Orden: -ales
  • Familie: -aceae
  • Slgt: -a, -us, -um
  • Art: -

Eksempelvis er Svamperiget opdelt i 4 forskellige rkker:

  • Ascomycota (sksvampe)
  • Basidiomycota (basidiesvampe)
  • Zygomycota (koblingssvampe)
  • Chytridiomycota (piskesvampe)

For yderligere information om opdelinger indenfor de 4 rkker henvises til www.mycokey.com












Karaktertrk

Svampe kendetegnes ved flgende:
  • Eukaryot celletype dvs. med cellekerne.
  • For det meste flercellede (med undtagelse af gr).
  • Heterotrofe ligesom dyrene.
  • Cellevgge primrt opbygget af kitin i modstning til planternes cellulose. Hos dyr findes ikke cellevgge.
  • Pladeformede mitokondriecristea ligesom planterne.
  • Har ligesom dyrene ingen kloroplaster.
  • AAA-syntesevej.












Kendte eksempler
"Gode"

  • Bagerigr
  • Spisesvampe: champignon, rrhatte, kantareller osv.
  • Svampe der giver smag til oste ssom Penicillium camemberti
  • Enzymer
"Onde"
  • Ringorm
  • Fodsvamp
  • Allergi
  • Mug p madvarer
  • Rd i bygninger

















Antal

Der er beskrevet omkring 100.000 svampe. Det reelle tal er der stor uenighed om, men et mglende bud er, at der findes omkring 1.500.000 svampe.
































Ordbog

Kloroplast (grnkorn): Organel (cellulrt organ), hvori fotosyntesen finder sted. Forekommer hos planter og alger.

Autotrofi: Det at en organisme kan danne alt sit organiske stof ud fra uorganisk materiale vha. energi fra lys eller redoxprocesser. Omfatter planter og visse bakterier.

Heterotrofi: Det at en organisme optager kulstof i organisk form, der er opbygget af andre organismer. Omfatter alle dyr, svampe og visse bakterier.





























































Generelt om svampe
Er svampe planter eller dyr? Svaret er hverken eller. Svampene tilhrer deres eget rige indenfor biologien, nemlig svamperiget. Svampens placering i et rige for sig selv kan begrundes ud fra nogle f cytologiske (cellulre) karakterer som gennemgs senere.

I almindelig sprogtale forbindes "svampe" med champignoner eller andre mere eksotiske spisesvampe. Disse spiselige vkster er blot en del af svampen kaldet frugtlegemet og kan sammenlignes med blomsten p en plante. De fungerer som svampens knnede formeringsorgan og spreder sporer der spirer til nye svampe. I naturen findes ogs mange andre svampearter, som ikke producerer disse store mere eller mindre velsmagende frugtlegemer.

Den anden del af svampen, som str for optag af nring, kaldes for myceliet og er opbygget af hyfer. Denne del af svampen gennemvver svampens substrat (levebrd), der eksempelvis kan best af vand, jord, tr, madvarer, dyr eller mennesker.

Svampe spiller en vigtig rolle i naturens kredslb, ssom nedbrydere af ddt organisk materiale, snyltere p levende organismer eller som livsndvendige partnere i plante/svampe-samarbejder kaldet mykorrhiza.

Opbygning
Svampe er oftest flercellede organismer opbygget af kder af langstrakte eukaryote celler kaldet hyfer. Den enkelte svampehyfe er mellem 2 og 20 mm (0,002 mm til 0,020 mm) i diameter og kan derfor ikke ses med det blotte je.

Et mycelie. De enkelte
celler er afgrnsede
og cellernes cellekerne
er markeret med en sort
prik. En sammenhngende
rkke af celler udgr
en hyfe, og et
sammenhngende system
af hyfer udgr et mycelie.


Hyferne dannes i stort antal af den enkelte svamp, og strre forgrenede net af disse hyfer udgr myceliet, som kan betegnes som selve svampeindividet og som er det organ der optager og bearbejder nringsstoffer. Ofte vil et sdan mycelium kunne ses uden brug af mikroskop.

Mycelierne ses som
vatagtige strukturer,
der gror cirkulrt ud
fra udpodnings-site.




Svampene indeholder ikke kloroplaster og kan derfor ikke selv opbygge deres sukkerstoffer. Herved er svampe heterotrofe organismer ligesom dyr og modsat de autotrofe planter. I stedet optager svampene sukkerstoffer over cellemembranen via diffusion. De fleste svampe udskiller enzymer over cellemembranen, som udver deres virkning uden for svampecellen. Enzymerne katalyserer (fremskynder) de processer der forlber under nedbrydning af mere eller mindre komplekse kulhydratmedier. Dette kunne eksempelvis vre en trstamme eller et ble. Nr sukkerstofferne er tilpas nedbrudte til en strrelse for hvilken det er muligt at passere cellemembranen vil svampen optage de energirige sukkerstoffer. For at anskueliggre hvad der sker kan denne proces sammenlignes med den proces der finder sted nr mennesker indtager kulhydratrig kost. Nr frst fden har net maveskken, udskilles der diverse enzymer hertil, som bl.a. virker ved at nedbryde store kulhydrater til mindre kulhydrater der kan passere fra maveskken over i blodbanen.

De karakteriseres ved kitinholdige cellevgge, ergosterolholdige membraner (ergosterol er unikt for gte svampe) mitochondrier med flade cristae - de er rrformede hos gsporesvampe (Oomycota) - samt at de syntetiserer lysin via alpha-aminoadipinsyre (AAA-syntesevej) i modstning til Oomycota og planter der syntetiserer lysin via di-amino-pimelinsyre (DAP-syntesevej).

Grceller
Ikke alle svampe er begrnset til at danne hyfer. Visse svampe kan tillige danne grfaser, og nogle er endda helt begrnset til denne vkstform. Grfaser bestr af enkeltvise levende celler, ofte tilnrmelsesvist kugleformede omkring 10 mm i diameter. De lever ofte anaerobt (uden ilt) og formerer sig uknnet, groft sagt ved, at cellen vokser til dobbelt strrelse og deler sig i to. Cellerne er haploide (har t st af hvert kromosom) og udsttes grcellerne for ugunstige forhold vil de finde sammen to og to for s at sige at parre sig. To celler der finder hinanden smelter sammen for at danne en stor diploid celle, som efterflgende kan underg meiose under dannelse af meiosporer eller sagt med andre ord knnet formering.

Grceller. En gruppe af
grceller, hvis diameter
er ca. 10 mm. Udsnittet
udgr 0,1 gange 0,1 mm.

Grceller kendes fra hverdagen som bageri-gr (Saccharomyces cerevisiae). I denne sammenhng kan det nvnes, at en pakke gr (50 g) ca. indeholder 50 milliarder grceller. En anden kendt grsvamp er Saccharomyces carlsbergensis som bruges til brygning af l.

kologi
Alle svampe er heterotrofe organismer, men anvender indbyrdes forskellige strategier i kampen om nringsstofferne. De kan vre

Svampe der skaffer nring ved at nedbryde ddt organisk stof (nedbrydere, parasitter og predatorer) benvnes samlet saprotrofer.

I modstning hertil indgr mutalisterne i et afbalanceret "venskabeligt" samarbejde med autotrofe organismer. Ofte foregr dette samarbejde ved at den autotrofe organisme (plante eller alge) leverer sukkerstoffer til svampen, mens svampen leverer uorganiske nringsstoffer og vand til autotrofen. Fidusen i dette samarbejde skal ses i, at autrofens force er evnen til at omdanne luftens CO2 til sukkerstoffer, mens svampens force er evnen til at optage nringstoffer fra omgivelserne idet deres tynde og vidt forgrenede mycelier har en stor kontaktflade til omgivelserne. Eksempler p sdanne symbioser er likener (svamp/alge) og mykorrhiza (svampeinfektion af planters rdder).

Formering
Formering og spredning sker under dannelse af sporer, som svarer til planternes fr. Sporer dannes sjldent direkte fra myceliet, men derimod fra strukturer af teleomorf eller anamorf karakter. Teleomorfer, ogs kaldet frugtlegemer, str for den knnede formering, mens anamorfer str for den uknnede formering:

Teleomorfer (frugtlegemer): Den teleomorfe struktur kan vre frugtlegemet p en basidiesvamp, og et eksempel herp er champignoner som man spiser. Det vil sige, at de champignoner man spiser er teleomorfe formeringsorganer eller sporedannere som er dannet fra myceliet der kan betegnes som selve svampeindividet.

Frugtlegeme af
basidiesvampen
Cinnober-vokshat
(Hygrocybe Coccinea).

I den teleomorfe struktur sker den knnede formering der er et resultat af meiotisk celledeling, hvor det genetiske materiale i de dannede sporer er en blanding af det genetiske materiale fra to forskellige svampeindivider, sdan som det ogs foregr hos mennesket. En spore som er dannet fra svampens teleomorf og hvis genetiske materiale er en meiotisk mikstur af to andre svampes genetiske materiale, kaldes meiosporer.

Anamorfer: Anamorfe strukturer er ikke i samme grad som teleomorfer synlige i naturen. I de anamorfe strukturer sker en dannelse af uknnede sporer (mitosporer), der giver afkom som er eksakte genetiske kopier af modersvampen.

Anamorf af
sksporesvampen
(ascomycetes)
Grenet stdsvamp
(Xylaria Hypoxylon).







Fungi imperfecti er svampe der helt har bortreduceret evnen til at gennemg knnet formering og som kun sporulerer fra det anamorfe stadie. Et kendt eksempel p en sdan "uperfekt svamp" er koblingssvampen (zygomycota) mug (Mucor). Bestemmelse

At bestemme og navngive svampe er et meget mjsommeligt og besvrligt arbejde, som kun de frreste (ingen) mestrer til fulde. Som almindelig svampeinteresseret skal man dog ikke give helt fortabt. Det er muligt at tilegne sig kendskab til de mest almindelige danske svampe, herunder dejlige spisesvampe. For at opn denne kunnen kan man

Nr det drejer sig om spisesvampe er det dog altid klogt at rdfre sig med personer der har erfaring hermed.

Kendte (eller forvirrende) eksempler som ikke tilhrer de gte svampe

        Slimsvampe (Mycetozoa): De er opbygget af eukaryote celler, som mangler cellevgge og som kan optage fast fde (hvilket ikke er en egenskab hos gte svampe) bestende af bl.a. ddt organisk materiale og bakterier. I sin tid har de fet betegnelsen svampe pga., at de overfladisk ligner svampe, idet de danner svampeagtige frugtlegemer og spredes vha. sporer. Desuden lever de til dels i samme miljer som svampene. Slimsvampene kan beskrives som organismer, der p et tidspunkt af deres livscyklus, minder om svampe, medens de p andre tidspunkter af livscyklus minder om amber, dvs. dyr. P billedet herunder ses slimsvampen Brefeldia maxima, der er ved at nedbryde en gammel elmestamme.

Slimsvampen
Brefeldia maxima.

        gsporesvampe (Oomycota): har eksempelvis cellevgge af cellulose samt stadier med piskesvingstrde. Disse trk kvalificerer gsporesvampene til at vre alger. Heraf er kaldes de ogs gsporealger.

Alle sprgsml ang. svampe er velkomne og kan rettes til .


Links

    www.mycosoc.dk - Foreningen til Svampekundskabens Fremme.

    www.mycokey.com - sitet indeholder bl.a. en visuel bestemmelsesngle.

    www.mycolog.com - Meget illustrativ og forklarende side p engelsk.

 


Litteratur

    Petersen, J.H., (1998): Svamperiget. Gads Forlag. Kbenhavn.
    - God, pdagoisk og illustrativ indgangsvinkel til svampenes verden.

    Svampe. Ud gives af Foreningen til Svampekundskabens Fremme og udkommer to gange rligt.
    - spndende blad for den der har et basalt kendskab til svampe.