Miltbrand (Anthrax)
Sygdommen forrsages af bakterien (Bacillus anthracis), som findes i jorden, p nr de arktiske omrder. Anthrax er i stand til under ugunstige leveforhold at danne sporer, som er yderst modstandsdygtige over for varme, udtrring, kogning og kemiske desinfektionsmidler, og den kan faktisk overleve i mange r. Der er lavet forsg med Anthrax i england p nogle sm er, og selv om man har prvet nsten alt, s er det endnu ikke lykkedes at fjerne alle spore.

Sygdommen er kendt i den fattige verden for at angribe  grsdende dyr som geder og ker m.fl., som optager bakterien/sporen gennem fden. Derefter udvikler bakterierne sig med stor hast i dyrets mave-tarmsystem, spreder sig til andre organer og kan forrsage dyrets dd i lbet af ganske kort tid. Hvis dyret bliver slagtet inden sygdommen er erkendt, s kan  mennesker smittes ved at spise kdet eller ved at vre i kontakt med bacillens sporer i ben, horn, knogler eller skind.

Mennesker smittes p 3 mder:

• Gennem huden (hud-miltbrand)
• Gennem indtagelse af smittet fdevare  (tarm-miltbrand)
• Gennem en lungeinfektion (lunge-miltbrand) efter indnding.

Rendyrkning af bakterien

Robert Koch var i 1876 istand til at rendyrke Anthrax, og dermed dokumentere forbindelsen mellem sygdommen og Anthrax bakterien

Vaccine mod Anthrax

Datidens kendte bakteriolog Louis Pasteur, var f r senere i stand til at lave den frste vaccine mod Antrax, hos Fr og kvg.

Mennesker bliver kun sekondrt smittet af Anthrax.

Genome

Genome