Notat om:

Fodring i bynre ser og indvirkningen p vandkvalitet - med Albertslund som eksempel

Udarbejdet af:     Pelle Andersen-Harild

I de seneste r er det ved flere lejligheder blevet hvdet, at fodring af andefugle I ser og parker er til skade for "naturen". Tilfrslen af nringsstoffer via foderet skulle forurene (bedre udtrykt mske eutrofiere) sen eller vandhullet og fre til, at vandplanterne skulle forsvinde og vandet bliver uklart og grnligt.

I litteraturen er der yderst f oplysninger om omfanget og virkningen af publikums fodring af andefugle med brd og lignende. I en tysk undersgelse henstillede man til publikum ved et kursted ikke at fodre fuglene ved to nrliggende ser og herved lykkedes det at halvere antallet af blishns, grnder og knopsvaner ved to fodersteder. Projektets hovedsigte var mere at pdagogisk art - nemlig at mindske den menneskelige pvirkning at et lokalt kosystem og bevare omrdet i s naturlig en tilstand som muligt.

Massivt opdrt at Grnder med henblik p udstning til jagt sker ofte i mindre ser. Her opdrttes ofte hundredvis eller tusindvis af nder i ser med et areal p under en halv hektar og med massiv fodring med korn etc. Skov- og Naturstyrelsen har i sin administration at beskyttede naturtyper afgjort, at etablering at andeopdrt ser, hvor dette hidtil ikke har fundet sted, krver dispensation i forhold til naturbeskyttelsesloven, idet fodringen og de mange opdrtsnder ndrer de naturlige forhold I sen radikalt. P samme mde krves der ogs tilladelse til udstning at f.eks. Grskarper, idet denne fiskeart ogs ndrer de naturlige forhold i en s p.g.a. af omfattende fortring at vandplanter.

Generelt mangler der alts undersgelser til belysning af virkningen af publikums fodring af vandfugle. Fodring at vandfugle er en populr aktivitet I stort set alle bynre ser og anlg. Mange mennesker - og ikke mindst brn - har stor glde at den mulighed for at iagttage fugle p ganske nrt hold, som fodringen giver. Den pdagogiske betydning dette har, er givetvis meget stor.

Desvrre mangler der helt undersgelser at hvor store mngder brd og andet foder publikum uddeler til fuglene, variationen heraf I lbet at ugen og ret, og hvor stor en del at fuglenes fdebehov, der dkkes ved fodring. Det er ligeledes uklart, hvilken effekt fodring har p lokale vandfuglebestandes strrelse.

Nr man fodrer vandfuglene i en s er det jo ubestrideligt, at der tilfres stoffer til omrdet som ikke var der i forvejen. Nedenfor er foretaget nogle overslagsberegner over fodringens betydning for nringsstofbelastningen med kvlstof og fosfor I mindre bynre ser. Desuden gres der nogle betragtninger over forholdet mellem fugle og fisk I ser og fiskenes betydning for nringsstofomstningen.

Fugleforekomster

De almindeligste vandfugle i bynre ser er grnder, Blishns, Knopsvane, Troldand, Httemge og Stormmge. De fleste af disse arter er plantedere og/eller insektdere. Desuden tager de alle i strre eller mindre grad uddelt foder. Itabellen nedenfor er angivet typiske fdeemner for de enkelte arter i ferskvand.

Art	Fdeemner
Grand	Plantefr, insekter, insektlarver samt snegle
Blishns	Vandplanter, snegle, muslinger samt grs
Knopsvane	Vandplanter, grs
Troldand	Insektlatver, snegle. muslinger
Httemge	Insekter, regnorme, smfisk, snegle samt insektlarver

Antallet af fugle i Albertslund smser er ikke optalt systematisk ret igennem. Stikprver fra sommerhalvret 1998 viser flgende typiske forekomster i en rkke ser:

S	Grand	Blishne	Knopsvane	Troldand	Mger
Rdhuss	125	8	4 voksne + 9 unger	5	10
Stadions	20	3	2 voksne + 9 unger	0	25
Brilles	60	3	2 voksne	0	10
Roholms	20	2	2 voksne	5	25
Eges	40	5	2 voksne + 5 unger	0	10
Naverland	15	0	2 voksne + 5 unger	0	20
Tueholms	75	25	2 voksne + 5 unger	20	50
Hyldager s	10	0	0	0	0
Stenslettes	5	0	0	0	0

Andre arter f.eks. taffeland og pibeand forekommer kun i mindre antal og er af perifer betydning i relation til fodring.

Gennem de sidste 20 r er der i Albertslunds ser ringmrket over 300 svaneunger. Ungerne bliver ved mrkningen mlt og vejet. Vgten er en god indikator for ynglelokalitetens kvalitet. De fleste unger mrkes omkring 1. september og for fugle mrket fr eller efter 1.9. +/- 5 dage er vgten korrigeret efter en standardvkstkurve til dette tidspunkt.

For otte forskellige ser i Albertslund svinger gennemsnitsvgten fra 6.5 kg til 8.8. kg, men med variationer fra r til r, som ikke vil blive analyseret her. De laveste svanevgte findes I ser uden undervandsvege- tation og med ingen eller meget begrnsede muligheder for grsning p land (Hyldager S, Naverland, Rdhussen), hvorimod de hjeste vgte findes I ser med mange undervandsplanter (Eges) evt. kombineret med gode grsningsmuligheder p land: Stadions og Brilles. Selvom fodring af svaner kan ge en lokalitets kvalitet for svaner, ses det samtidig, at selvom der fodres ganske intensivt p en lokalitet - f.eks. Rdhussen - er dette I sig selv ikke tilstrkkeligt til at sikre en hj vgt. Der skal grnne planter til.

 

Omfanget af fodring< /STRONG >

Der foreligger ingen eksakte oplysninger om de mngder foder, der gives til vandfuglene. Heller ikke fra andre omrder er det lykkedes at finde oplysninger om de mngder foder publikum bringer til et omrde. I overslagsberegningerne nedenfor er der regnet med en daglig tilfrsel p 3 kg brd pr dag I sommerhalvret (medio marts - medio oktober) til en s med et areal p ca. 1 ha og en vandfuglebestand bestende af 25 Grnder og 2 voksne Knopsvaner med 5 unger. Om vinteren antages fodringen I de fleste smser at vre af begrnset omfang. Der er selvflgelig stor forskel fra s til s. Rdhussen og Brillesen modtager formentlig strre mngder end de fleste andre ser.

Kvlstof

Kvlstof i en lille s i Albertslund er der et par svaner med fem unger og 25 Grnder. Hver dag kommer lokale beboere med brdrester, I alt svarende til Ca. 3 kg brd (svarende til 5-6 store franskbrd). Hjst halvdelen spiser svanerne resten ender I grnderne og en del forsvinder mgerne med straks. For overskuelighedens skyld regner vi med at fodringen finder sted fra svanerne kommer I midten af marts og indtil ungerne letter og forsvinder I midten af oktober. I denne periode bliver der fodret med 3 kg x 210 dage eller 630 kg brd i alt. Da hvert kg brd indeholder 85 gram protein, svarende til ca. 14 gram kvlstof, vil det sige, at der I alt bliver tilfrt 8.8 kg kvlstof til sen. Hvoraf alts halvdelen eller 4.4 kg fortres af svanerne.

I lbet af det samme tidsrum ges mngden af svanekd fra forldrenes Ca. 20 kg ved ankomsten i marts til den samlede families ca. 70 kg i midten af oktober. En tilvkst p 50 kg. ca. 4% af en svanes vgt er kvlstof, d.v.s. at Ca. 2 kg kvlstof er optaget i ungerne. For Grndernes vedkommende gr lignende forhold sig gldende.

Nu er det imidlertid sdan, at der via fuglene ogs fjernes kvlstof (og andre nringsstoffer) fra serne. Fuglene yngler og fr unger, og da antallet af fugle i et omrde jo ikke ger i det uendelige, m der alts vre nogle der dr. De fleste andefugle dr nok ikke i den lille s, de er vokset op i. De bliver mske skudt, nr de besger fjordene, eller en hund eller rv fanger dem og slber dem bort fra sen. De frreste dr i selve sen, men vil s i vrigt ofte blive samlet op og fjernet.

Umiddelbart kunne det se ud til at omkring halvdelen af den kvlstof, der tilfres sen via en fodring af det nvnte omfang, bliver fjernet via fuglene selv. Her er der dog ikke taget hjde for, at noget af kvlstoffet afsttes p land via fuglenes ekskrementer, nr de grsser eller hviler p land.

Imidlertid tilfres der ogs sen kvlstof fra andre kilder. Fra luften isr via regnvand - tilfres i gennemsnit I Danmark ca. 20 kg kvlstof pr hektar pr r. I tt trafikerede omrder er tilfrslen sandsynligvis endog vsentlig hjere. Hertil kommer det kvlstof, der bliver tilfrt ved udvaskning fra jorden omkring sen og det, der tilfres via tilledning af regnvand fra andre omrder, isr hvis sen tjener som regnvandsreservoir.

Da ikke mange ser, der huser svaner er vsentlig mindre end 1 ha, vil det sige at alene tilfrslen fra atmosfren er I strrelsesordenen 5 gange strre end det overskud der opstr via fodring.

Fosfor

Fosforindholdet I franskbrd er i gennemsnit 124 mg pr 100 gram brd (vdevgt) svarende ti Ca. 1,2 g pr kg. Med en daglig fodring p 3kg x 210 dage = 630 kg brd pr sson vil der alts blive tilfrt ekstra 0.8 kg fosfor til sen.

Til gengld indbygges der fosfor i de opvoksende svaner, isr I forbindelse med knogleopbygningen. Den omtrentlige andel af fosfor I en svane er 1.4%. Da der opbygges Ca.50 kg "ekstra" svaner i lbet af sommeren svarer det alts til 0.7 kg fosfor. Hertil kommer det forbrug af fosfor som gr til de vrige vandfugle.

Det vil sige, at der stort set balance mellem tilfrslen af fosfor og frafrslen alene via svanerne og medregnes de vrige vandfugle m man antage at vandfuglene - under de givne forudstninger - samlet fjerner fosfor fra sen.. Tilfrslen af fosfor fra andre kilder er varierende og nppe kendt i detaljer. TiIfrsler sker via nedbren og via overfladevand. Bynre ser har i almindelighed et for­holdsvis stort indhold af fosfor. For Albertslunds vedkommende i strrelsesordenen 300 mikrogram pr liter. Med en gennemsnitdybde p 1.0 meter og et areal p 1 ha indeholder en gennemsnitss alts omkring 10 millioner liter vand a 0.3 mg fosfor eller ca 3 kg fosfor I alt. Hvis opholdstiden for vandet er kort - som den f.eks. m vre det i de mange sm ser, der decideret er konstrueret som regnvandsbassiner er det samlede fosforgennemlb strre, mske i strrelsesordenen 5-10 gange. Vandfuglefodringens bidrag til fosforbelastningen opvejes af fuglene forbrug og fuglene er alts snarere stand til at mindske fosforbelastningen.

Omstning af organisk stof

Foruden selve belastningen af vdomradet med kvlstof og fosfor sker der ved vandfuglenes tilstedevrelse, en get omstning (cirkulation) af nringsstoffer. Vandplanter er I almindelig ikke srligt let fordjelige, idet celluloseindholdet I cellevggene er vanskeligt nedbrydeligt. Selvom vandfugle har et meget langt tarmsystem omsttes kun en lille del af nringsstofferne til energi og/eller vvsopbygning. Brd er derimod lettere fordjeligt og med fuglenes lange tarmsystem kan det antages, at fuglene er I stand til at omstte en forholdsmssig hj andel af nringsvrdien i brd. Biomassen af vandfugle i en "standards" er I strrelsesordenen 50-100 kg, strst sidst p sommeren eller frst p efterret. Biomassen svarer til et svanepar med 5 unger og Ca. 25 Grnder. Dette skal sammenlignes med, at biomassen af fisk er i strrelsesordenen 250-600 kg/ha. i sens kosystem er fiskebestanden og dens sammenstning formentlig af strre betydning for sen balance end fuglebestan­den. Dog skal det naturligvis anfres, at energiforbruget for de varmblodede fugle er forholdsmssigt hjere end for de vekselvarme fisk.

Muligheder for at bedre sernes tilstand

Hvis sernes fiskebestanden indeholder arter og individer som overvejende er plantedende - sledes som det eksempelvis er tilfldet i nogle af Albertslund ser, med udstningen af Grskarper (og Spejlkarper) for r tilbage (i midten af 1 980'erne) - m man ndvendigvis tage hjde herfor, hvis man nsker at reetablere submerse vandplanter eller en bredvegetation af vandplanter, og dermed bedre forholdene ogs for fuglene.

Det er veldokumenteret fra udenlandske undersgelser, at hje fiskebestanden sdvanligvis medfrer nedgang I plantedende vandfugles antal. Eksempelvis medfrte fjernelse af karper fra tre ser I et omrdet nr Mnchen I Sydtyskland en 30 dobling af antallet af vandfugle. rsagen er dels direkte: visse fiskearters direkte nedgrsning af vandplanter, fiskenes fortring af bundlevende invertebrater (snegle, muslinger, insekter), der tjener som fde for fugle, og dels de ndringer, der sker som flge af fiskenes bortdning af zooplankton og dermed opblomstring af planteplankton med forringet gennemskinnelighed af vandet til flge. Hvis de rette kologiske forhold er tilstede for etablering af vandplanter - d.v.s en tilstrkkelig god vandkvalitet (lavt fosforindhold, f zooplanktondere blandt fiskene) og dermed en sigtdybde, der tillader belysning af sbunden) vil vandplanterne normalt komme af sig selv.

En betydelig frpulje findes normalt i bundsedimentet og/eller fr eller vegetative dele af vandplanter vil blive frt til sen med omkringflyvende vandfugle. For at fremskynde etablering af vandplanter vil man kunne foretage en udplantning, som i s fald kun br omfatte arter1 der er hjemmehrende i vandsystemet forvejen. I etableringsfasen kan det blive ndvendigt med en indhegning af planterne, idet en meget massiv tilstedevrelse af plantedende vandfugle I visse tilflde vil kunne hindre retablering af vandplanter, men i s tilflde er der tale om vandfugleantal i strrelsesordenen 3-500 pr ha, eller typisk 5-10 gange de mngder man mder I mindre ser og fortrinsvis af blishns.

Konklusion

Fodring i behersket omfang - sdan som det normalt er tilfldet i bynre ser - med overskudsmngder af brd fra almindelig husholdninger har kun mindre betydning for tilfrslen at nringsstoffer (fosfor og kvlstof) sammenlignet med de mngder der er i sen i forvejen eller som tilfres p anden vis Det begrnsende nringsstof mindre ser er antagelig fosfor. Lave vrdier af fosfor er afgrende for muligheden for at f klarvandede, planterige ser.

Hvis tilfrslen af brd bliver massiv -eksempelvis i tilflde, hvor supermarkeder eller bagere fodrer med overskudsbrd og brdet samtidig tiltrkker store mngder af ikke ynglende vandfugle kan der ske en uhensigtsmssig tilfrsel af isr fosfor. Hvis mngderne af sdant brd er strrelsesordenen 1-2 affaldsskke pr dag er der tale om en vsentlig forurening at sen og en sdan praksis m frardes. tilfrsel af nogle kg brd om dagen til en mindre s vurderes som vrende at mindre betydning og acceptabel i forhold til hvad der i vrigt tilfres sen p anden vis, og I forhold til den fornjelse og opdragende effekt det har for brn og voksne at komme i nr kontakt med andre levende vsener.

For at muliggre etablering at vandplanter til smserne br man overveje at fjerne ikke i Danmark naturligt hjemmehrende plantedende fiskearter som f.eks. Grskarper og Spejlkarper. Endelig br man sge at fremme etablering at bredvegetation at f.eks. tagrr, dunhammer, skeblad, starer og lignende. Herved fremmer man ynglemulighederne for vandfugle samtidig med, at man giver vandets zooplankton skjul og fasthftningsmuligheder I skjul for fisk.