Foto: fra
Amazonas,
Iquitos, Peru
Den Hvidstrubet
tukan (Ramphastos
tucanus) er en
nr beslgtet
med
spurvefuglene,
og findes i hele
Amazonas i det
sydstlige
Colombia,
stlige Ecuador,
stlige Peru,
det nordlige
Bolivia, sydlige
og stlige
Venezuela,
nordlige og
vestlige
Brasilien,
herunder
Amazonas. Den
foretrkker
tropisk fugtig
skov.
Den blev
tidligere anset
for at vre to
arter, med den
sydlige og
vestlige
underart R. t.
tucanus
(navngivet
Rdnbbet
tukan), og den
nordlige og
stlig underart
R. t. cuvieri (hvidstrubet
tucan) eller
Cuviers tukan.
Men de to
underarter, der
hovedsagelig
afviger i
nbbets farve,
parrer sig med
hinanden i
naturen og de
br derfor kun
betragtes som en
art.
Ligesom andre
tukaner, har
Hvidstrubet
tukan et mget
stort nb p 12
-20 cm. Tucanen
er 50-61 cm.
Kropsvgt
425-830 g
halen er
13,3-16,8 cm Den
eneste art af
tukan, der
overgr
Hvidstrubet
tucan i
strrelse er den
gulnbbede Toco
tukan.
Tucanen har en
sort fjerdragt
med en hvid hals
og bryst
omkranset
nedenfor med en
smal rd linje.
Den ngne hud
omkring jnene
er bl. Nbbet
har en gul
spids, nbbet er
hovedsagelig
sort hos R. t.
cuvieri og
hovedsageligt
rdbrun hos R.
t. tucanus.
Tucanerne
optrder i sm
flokke eller i
par og bevger
sig gennem
skoven med en
tung,
blgende
flyvning, de
flyver sjldent
mere end 100 m
ad gangen. Dens
fde bestr af
skovens frugter
(arboreal
fruit-eater),
men den spiser
ogs insekter,
firben, g og
sm fugle.
Reden bestr af
et uforet hulrum
hjt oppe i
trerne
fx. i en
gammel sptte
rede i et ddt
tr, her lgger
hunnen 2-4 hvide
g.
Begge kn er med
til at udruge
ggene i
de 14-15 dage
det tager, og
Toucan
kyllingerne
forbliver i
reden indtil de
er omkring 6
uger. De fdes
blinde og ngne,
med et kort nb.
De fodres af
begge forldre
indtil de er
flyvefrdige
efter 6
uger. Forldrene
fortstter
fodringen af
ungerne i flere
uger, efter at
de har forladt
reden.
