Klapperslanger (Crotalinae)

Over hele jorden findes der slanger, lige p nr de artiske omrderkun en mindre del af slangerne er giftige og kun f er ddelig giftige for mennesker en af de slgter der omfatter en del ddelig giftige slanger er klapperslangeslgten (Crotalus)

Western Rattlesnake (Crotalus viridis cerberus) - Foto: Clark (2002)

Henved 8.000 bliver hvert r bidt af en giftslange hvert r i USA , heraf dr mellem 9-15 af bidet.
25% af voksne klapperslangers bid er uden gift
Klapperslanger kan kun hugge ud i en afstand af ca. af deres lngde.

Klapperslanger kendes p deres triangulre hoved, der er bredere end kroppen. De rasler med deres hale nr de fler sig truet. Men man kan ikke regne med at alle klapperslanger har en indtakt rangle p halen, ofte brkker ranglen af og ofte nr slangen ikke at advare fr den angriber - klapperslanger i vrigt fdt uden rangle og disse ungdyr er lige s farlige som deres forldre.

klik p billedet for at se ranglen

Klapperslangen fr frst sin rangle p halen nr den skifter ham frste gang, det sker nr den er 2-3 uger gammel, herefter kommer der en ny ring af ham p ranglen hver gang den skifter ham, hvilket sker ca. 2-3 gange om ret.

Andre kendetegn for klapperslanger er deres jne som har en vertikal pupil samt de to grupper under nseborene. Grupperne under nseborene er klapperslangernes termodetektorer, der gr klapperslangerne i stand til at jage varmblodede dyr selv i mrke.

Netop grupperne under nseborene er karateristisk for familien hugorme (Viperae) hvortil slgten af klapperslangerne hrer. Der findes 18 arter af klapperslanger primrt i nordamerika, disse arter kan variere meget i farve, f.eks. som vi kender fra den hjemmelige hugorm der findes i farve variation fra gr med en siksakket stribe til en helt sort variant.

Klapperslangerne bruger deres giftige bid til at drbe deres bytte, men giften ikke blot drber byttet men starter ogs en nedbrydning af vvet.
Klapperslanger jager kun byttedyr de kan sluge f.eks. Jordegern, kaniner, mus o.lign.
Klapperslanger vil normalt helt undg strre dyr som mennesker, kun hvis de er meget truet vil de i forsvar hugge ud efter f.eks. mennesker.
Klapperslangernes gifttnder er placeret i overmunden, sledes at de hule gifttnder foldes ud nr klapperslangen hugger. Giften fres fra giftkirtlen gennem kanalen i tnderne og ind i sret, en effektiv injektion af gift.
Klapperslangegift her en hemotoksisk effekt, det betyder at giften delgger vvet (hudcellerne) og nedbryder blodcellerne, hvilket igen medfrer ndedrtsbesvr og indrebldninger.
Klapperslangegift indeholder ogs neurotoksiske stoffer der medfrer at byttedyret lammes og vejrtrkningen (respirationen) stoppes. Alt i alt er klapperslangengift et effektivt jagt redskab.

Slanger stammer fra forfdre der havde fireben som f.eks. gler, firben, slangerne har mindste disse lemmer og bevger sig ved at bruge muskulaturen og skldene p huden.

Over og underkben hos slangerne kan bevges fra hinanden, hvorved slangerne kan sluge endog meget store dyr. Skelettet er opbygget s maven kan indeholde de store byttedyr som slangerne sluger.

Klapperslanger fder levende unger, dvs. de producerer g, der opbevares i hunnen krop indtil ggene klkkes en klapperslange producerer normalt mellem 10-25 g.

Klapperslanger:

Sydamerikansk klapperslange

Prrie klapperslange