Egentlige hugorme (Vipera )

Over hele jorden findes der slanger, lige p nr de arktiske omrder, kun en mindre del af slangerne er giftige og kun f er ddelig giftige for mennesker en af de slgter der omfatter en del ddelig giftige slanger er de egentlige hugorme (vipera)

Hugorm med  zigzag stribe (Vipera berus) - Foto: Clark (2002)

 

Hugormens Levevis

Hvor er hugormen om vinteren ?

Hugormen overvintrer bde enkeltvis eller i grupper, de overvintrer i huller under jorden i 75-125 cm dybde . Hugormen kommer tidligst frem ultimo marts. Det er ofte hannerne der kommer frst, hunnerne kommer  frst frem 25 - 30 dage senere.

Hvordan sker parringen ?

Parringen foregr oftest i et trt omrde, gerne med lav plantevkst og nr vinterkvarteret. I april-maj kan man vre heldig at se mange aktive hugorme indenfor et lille omrde, hvor hannerne kmper om hunnerne. Selve parringsperioden er ca. 1 mned.

Parring mellem hugorme sort (hun) zigzag (han)  - Hugorm (Vipera berus) - Foto: Clark (2002)

Hvor er hugormen om sommeren ?

Om sommeren bor hugormen ofte i stendynger, kvasbunker og lignende steder. Der m gerne vre omrder med spredte buske og trer, hvor den hurtigt kan skifte mellem solrige steder og skygge.

Hugormen er vekselvarmet og kan p den mde  hurtigt regulere sin kropstemperatur. Sorte hugorme varmes i vrigt hurtigere op, da sort farve suger mere energi til sig.

   Dansk Hugorm med zigzag striber (Vipera berus) - Foto: Clark (2003)

Dansk Hugorm sort (Vipera berus) - Foto: Clark (2003)

Ham

Hugormen skifter ham 1-3 gange rligt, og ser man godt efter kan man finde den gamle hud (ham), ofte i nrheden af smbuske der bruges af hugormen til at f den gamle ham trukket af.

Ham fra Hugorm (Vipera berus) - Foto: Clark (2003)

Udseende

Netop grubberne under nseborene er karakteristisk for familien hugorme (Viperae). Grubberne under nseborene er det sted hvor hugormens termodetektorer er placeret, termoreceptorerne gr Hugormene i stand til at jage varmblodede dyr selv i mrke. 

Hugormen kendes fra Snogen ved at Hugormen er mere plump og hovedet er tydeligere afsat, Hugorme har aldrig to hvide nakkepletter , men hugormen kan variere meget i farve, f.eks. findes hugormen i farve-variationer fra gr eller brun  med en siksakket stribe til en helt sort variant (den sorte Hugorm er ofte Hunner).

Fde
Hugormen kan jage ved brug af flere metoder. En af metoderne er at ligge stille og vente p, at byttet nrmer sig og herefter hugge ud og lamme byttedyret . En anden metode er at flge lugtsporet efter et bytte. Nr den er tt p byttet, hugger den hurtigt og med stor kraft,  giften presses ind i byttet gennem de to hule hugtnder. Byttedyrene er typisk  mus og firben evt. fugleunger som den kan fange ved at kravle op i buske og tmme fuglereder.

Fjender
Hugormen har mange fjender.  Musvger, krager, pindsvin og hnsefugle s som fasaner. Men ogs grvlinger, hermeliner, ildere og tamkatte har hugormen p deres spiseseddel. Desvrre m man nok konstatere at mennesket er den strste fjende/trussel for hugormene.

Unger

Hugormen parrer sig kun hvert andet r. Hugorme levendefdende, dvs. de  producerer g, der opbevares i hunnens krop indtil ggene klkkes,  det sker nr de tynde ghinder brister under fdslen en hugorm producerer normalt mellem 10-15 g, ungerne er giftige lige fra de er fdt.

Beskyttelse Hugormen blev fredet i 1981. Den m ikke samles ind eller sls ihjel. Men man har dog lov til at fange den og sl den ihjel, hvis man finder den tt p beboelse og mener, den kan vre farlig. Mange af hugormens levesteder er beskyttede efter 3 i naturbeskyttelsesloven.

 

Slanger stammer fra forfdre der havde fire ben som f.eks. gler, firben, slangerne har mindste disse lemmer og bevger sig ved at bruge muskulaturen og skllene p huden.

Over og underkben hos slangerne kan bevges fra hinanden, hvorved slangerne kan sluge endog meget store dyr. Skelettet er opbygget s maven kan indeholde de store byttedyr som slangerne sluger.