|
Krft
kan opst i flere forskellige organer, og der findes over 100 forskellige
krftsygdomme. Flles for alle krftsygdomme er uhmmet vkst af abnorme
kropsceller. Krft er en kompleks sygdom. Nogle krftsygdomme er hyppigt
forekommende mens andre er sjldne. Ved nogle krftsygdomme er udsigten
til overlevelse god, mens den ved andre krftsygdomme er. Prognosen kan
variere for patienter med den samme krftsygdom. Udsigten til overlevelse
afhnger af tidsfaktoren og karakterisering af krftsvulsten ondartethed.
Krftceller kan inddeles i forskellige grader af ondartethed hvori bl.a.
krftcellernes evne til at sprede sig (metastasere) fra oprindelsesstedet
til andre dele af kroppen indgr. Krftcellerne er opstet udfra kroppens
egne celler. Det har indtil nu ikke vret muligt designe en behandling
der eliminerer krftcellerne selektivt uden samtidigt at skade de normale
celler. Krft prsenterer os derfor for et kompliceret sygdomsbillede
med stor individuel variation fra patient til patient. Men der er fllestrk.
I lbet af de sidste 20 r har forskningen afslret at alle cellerne i
en krftsvulst oprindeligt stammer fra en enkelt celle og derfor er af
monoclonal oprindelse. Cellen er opstet 10-20 r fr end det er muligt
at erkende en egentlig krftknude. Denne primre krftcelle har pdraget
sig en genetisk skade, hvorved den er i stand til at leve et liv i autonomi
udenfor helhedens kontrol. Cellen deler sig og med tiden akkumulerer dens
dtreceller genetiske defekter i deres arveanlg.I dag ved man, at ophober
n celle 5-6 genetiske defekter i vkstkontrollerende generfrer til dannelsen
af en ondartet krftcelle.
Hvad
er gener?
Den menneskelige arvemasse formodes at indeholde ca. 60.000 gener. Alle
celler undtagen knscellerne indeholder 46 (23 par) kromosomer. Generne
findes spredt ud over vores 46 kromosomer. Et gen er en kode for en sekvens
af aminosyrer der bundet til hinanden danner et specifikt protein. Koden
er skrevet med DNA bogstaver. Livets sprog er enkelt. Alfabetet bestr
af 4 bogstaver A,T,C og G. Ordene er altid 3 bogstaver lange og er den
genetiske kode for en aminosyre, byggestenene i proteiner. DNA er en forkortelse
fra det engelske deoxyribonukleinacid. DNA er sammensat af de 4 baser
A,T,C,G, adenin, thymin, cytosin og guanin. DNA er dobbeltstrenget. Baserne
A og T samt G og C sidder altid overfor hinanden p hver sin streng. Et
gen er en streng af DNA sammensat af varierende mngde og forskellige
kombinationer af de 4 baser, der tilsammen danner koden for et protein.
Et protein er en lang kde sammensat af forskellige aminosyrer. Det er
rkkeflgen af de forskellige aminosyrers i kden der er afgrende for
hvilken funktion proteinet udfrer. Der findes et eller flere DNA ord
p 3 bogstaver for hvert af de 20 forskellige aminosyrer der findes i
naturen. Udskiftning af et eller flere bogstaver i et gen, ogs kaldet
mutationer kan ndre koden i et ord, sledes at en aminosyre erstattes
af en anden aminosyre. ndringer i aminosyre sammenstning kan have alvorlige
konsekvenser for proteinets arbejde i cellen. Proteinet kan enten blive
mere aktivt eller blive helt eller delvis inaktivt. Genetiske defekter
i form af mutationer, tab af dele af genet eller sammensmeltning med andre
gener er hyppigt forekommende i krftceller.
Hvad
er proteiner?
Det er proteinerne der laver arbejdet i cellerne. Transport af salte ind
og ud af cellen, kommunikation med andre celler, optagelse af nringsstoffer,
energiproduktion og celledeling m.m. varetages af proteiner. I dag kender
vi lidt over 30.000 gener og aminosyrerkkeflgen af de tilhrende proteinerne.
Men at kende koden er ikke ndvendigvis det samme som at kende funktionen
af genet og dets produkt, proteinet. Det vil vre en af de store opgaver
for forskere i fremtiden.
Cellers liv og dd
Generne
styrer cellens livsfunktioner. Et voksent menneske bestr af ca. 30
trillioner specialiserede celler der varetager hver sin funktion i kroppen.
Cellerne kommunikerer indbyrdes om at opretholde og sikre overlevelsen
af helheden. Normale celler deler sig ikke uden de har modtaget instrukser
fra nabocellerne. En celle modtager bde hmmende og stimulatoriske
vkstsignaler fra naboceller. Signalerne integreres i et molekylrt
apparat kaldet celle cyklus uret, der fortller cellen om den skal pbegynde
en celledeling eller vedblive med at varetage sin arbejdsfunktion.
Krftceller
derimod lever deres eget liv. De er ikke lngere under kontrol af nabocellerne
og deler sig efter deres eget program. Krftceller vokser autonomt og
hvis de ydermere erhverver evnen til at migrere (metastasere) kan de
danne svulster i andre organer. Liv krver dd. Vores krop kan
opfattes som et samfund hvor samarbejde og selvopofrelse er det normale
og hvor asocial adfrd er unormal. Omfattende reparationssystemer og
overvgning og i sidste ende selvdestruktiv adfrd ivrksttes for at
sikre sig mod dannelsen af celler med egoistiske egenskaber for helhedens
skyld. I mange organer erstattes ldre celler kontinuerligt af nye celler.
ldre nedslidte celler undergr programmeret celledd. Efter at have
vret i funktion i fast defineret tidsrum ivrksttes et program i cellen
for dens dd. Herved elimineres ldre celler med nedsat funktionsduelighed
og f.eks ophobede mutationer i deres arveanlg.
Genetiske
defekte i vkstkontrollerende gener kan tilsyneladende transformere
normale celler til krftceller.
|
DNAfragment
ATGCTAACGTTGAATG
TACGATTGCAACTTAC
Fig1.
Bemrk at DNA er dobbeltstrenget
og at A og T og at C og G altid sidder overfor hinanden. Hver streng indeholder
derfor altid information om den anden streng. De to strenge er komplementre.
Den
Genetiske Kode
| Aminosyre |
Codon |
| Alanin |
GCA,
GCC, GCG, GCT |
| Cystein |
TGC,
TGT |
| Asparigin |
GAC,
GAT |
| Glutamat |
GAA,
GAG |
| Phenylalanin |
TTC,
TTT |
| Glycin |
GGA,
GGC, GGG, GGT |
| Histidin |
CAC,
CAT |
| Isoleucin |
ATA,
ATC |
| Lysin |
AAA,
AAG |
| Leucin |
TTA,
TTG, CUA, CTC, CTG, CTT |
| Methionin |
ATG |
| Asparigin |
AAC,
AAT |
| Proline |
CCA,
CCC, CCG, CCT |
| Glutamin |
CAA,
CAG |
| Arginin |
AGA,
AGG, CGA, CGC, CGG, CGT |
| Serin |
AGC,
AGT, TCA, TCC, TCG, TCT |
| Threonin |
ACA,
ACC, ACG, ACT |
| Valin |
GTA,
GTC, GTG, GTT |
| Tryptophan |
TGG |
| Tyrosin |
TAC,
TAT |
Fig 2.
DNA kode p tre bogstaver (codon) for hver af de 20 kendte aminosyrer.
Nogle aminosyrer har helt op til 6 codons. De 2 frste baser i codonet
er de vigtigste. Tredje position er mindre kritisk. Lysin har koden AAA.
Udskiftning af A p anden position med et T ndrer koden fra lysin til
isoleucin. Der er sket en mutation. Det kan medfre delvis eller total
tab af proteinets arbejdsevne, hvis aminosyren lysin sad i et kritisk
omrde for proteinets funktion. Hvis proteinets funktion er hmning af
cellevkst og mutationen er sket i et kritisk omrde kan det ikke lngere
hmme cellevkst.
|