Krft rammer ca. 25% af befolkningen og er en af de hyppigste ddsrsager i den vestlige verden. I de sidste 30 r har behandlingen af krft ikke gjort store fremskridt, undtagen for enkelte f krftformer. Alligevel er der god grund til optimisme. Billedet af fjenden er blevet tydeligere.Gennem de sidste 20 r har den molekylrbiologiske krftforskning gjort store fremskridt. Vores viden om hvad krft er og hvordan den opstr er get vsentligt. Krft er en genetisk sygdom.

Krft kan opst i flere forskellige organer, og der findes over 100 forskellige krftsygdomme. Flles for alle krftsygdomme er uhmmet vkst af abnorme kropsceller. Krft er en kompleks sygdom. Nogle krftsygdomme er hyppigt forekommende mens andre er sjldne. Ved nogle krftsygdomme er udsigten til overlevelse god, mens den ved andre krftsygdomme er. Prognosen kan variere for patienter med den samme krftsygdom. Udsigten til overlevelse afhnger af tidsfaktoren og karakterisering af krftsvulsten ondartethed. Krftceller kan inddeles i forskellige grader af ondartethed hvori bl.a. krftcellernes evne til at sprede sig (metastasere) fra oprindelsesstedet til andre dele af kroppen indgr. Krftcellerne er opstet udfra kroppens egne celler. Det har indtil nu ikke vret muligt designe en behandling der eliminerer krftcellerne selektivt uden samtidigt at skade de normale celler. Krft prsenterer os derfor for et kompliceret sygdomsbillede med stor individuel variation fra patient til patient. Men der er fllestrk.

I lbet af de sidste 20 r har forskningen afslret at alle cellerne i en krftsvulst oprindeligt stammer fra en enkelt celle og derfor er af monoclonal oprindelse. Cellen er opstet 10-20 r fr end det er muligt at erkende en egentlig krftknude. Denne primre krftcelle har pdraget sig en genetisk skade, hvorved den er i stand til at leve et liv i autonomi udenfor helhedens kontrol. Cellen deler sig og med tiden akkumulerer dens dtreceller genetiske defekter i deres arveanlg.I dag ved man, at ophober n celle 5-6 genetiske defekter i vkstkontrollerende generfrer til dannelsen af en ondartet krftcelle.

Hvad er gener?
Den menneskelige arvemasse formodes at indeholde ca. 60.000 gener. Alle celler undtagen knscellerne indeholder 46 (23 par) kromosomer. Generne findes spredt ud over vores 46 kromosomer. Et gen er en kode for en sekvens af aminosyrer der bundet til hinanden danner et specifikt protein. Koden er skrevet med DNA bogstaver. Livets sprog er enkelt. Alfabetet bestr af 4 bogstaver A,T,C og G. Ordene er altid 3 bogstaver lange og er den genetiske kode for en aminosyre, byggestenene i proteiner. DNA er en forkortelse fra det engelske deoxyribonukleinacid. DNA er sammensat af de 4 baser A,T,C,G, adenin, thymin, cytosin og guanin. DNA er dobbeltstrenget. Baserne A og T samt G og C sidder altid overfor hinanden p hver sin streng. Et gen er en streng af DNA sammensat af varierende mngde og forskellige kombinationer af de 4 baser, der tilsammen danner koden for et protein. Et protein er en lang kde sammensat af forskellige aminosyrer. Det er rkkeflgen af de forskellige aminosyrers i kden der er afgrende for hvilken funktion proteinet udfrer. Der findes et eller flere DNA ord p 3 bogstaver for hvert af de 20 forskellige aminosyrer der findes i naturen. Udskiftning af et eller flere bogstaver i et gen, ogs kaldet mutationer kan ndre koden i et ord, sledes at en aminosyre erstattes af en anden aminosyre. ndringer i aminosyre sammenstning kan have alvorlige konsekvenser for proteinets arbejde i cellen. Proteinet kan enten blive mere aktivt eller blive helt eller delvis inaktivt. Genetiske defekter i form af mutationer, tab af dele af genet eller sammensmeltning med andre gener er hyppigt forekommende i krftceller.

Hvad er proteiner?
Det er proteinerne der laver arbejdet i cellerne. Transport af salte ind og ud af cellen, kommunikation med andre celler, optagelse af nringsstoffer, energiproduktion og celledeling m.m. varetages af proteiner. I dag kender vi lidt over 30.000 gener og aminosyrerkkeflgen af de tilhrende proteinerne. Men at kende koden er ikke ndvendigvis det samme som at kende funktionen af genet og dets produkt, proteinet. Det vil vre en af de store opgaver for forskere i fremtiden.


Cellers liv og dd

Generne styrer cellens livsfunktioner. Et voksent menneske bestr af ca. 30 trillioner specialiserede celler der varetager hver sin funktion i kroppen. Cellerne kommunikerer indbyrdes om at opretholde og sikre overlevelsen af helheden. Normale celler deler sig ikke uden de har modtaget instrukser fra nabocellerne. En celle modtager bde hmmende og stimulatoriske vkstsignaler fra naboceller. Signalerne integreres i et molekylrt apparat kaldet celle cyklus uret, der fortller cellen om den skal pbegynde en celledeling eller vedblive med at varetage sin arbejdsfunktion.

Krftceller derimod lever deres eget liv. De er ikke lngere under kontrol af nabocellerne og deler sig efter deres eget program. Krftceller vokser autonomt og hvis de ydermere erhverver evnen til at migrere (metastasere) kan de danne svulster i andre organer. Liv krver dd. Vores krop kan opfattes som et samfund hvor samarbejde og selvopofrelse er det normale og hvor asocial adfrd er unormal. Omfattende reparationssystemer og overvgning og i sidste ende selvdestruktiv adfrd ivrksttes for at sikre sig mod dannelsen af celler med egoistiske egenskaber for helhedens skyld. I mange organer erstattes ldre celler kontinuerligt af nye celler. ldre nedslidte celler undergr programmeret celledd. Efter at have vret i funktion i fast defineret tidsrum ivrksttes et program i cellen for dens dd. Herved elimineres ldre celler med nedsat funktionsduelighed og f.eks ophobede mutationer i deres arveanlg.

Genetiske defekte i vkstkontrollerende gener kan tilsyneladende transformere normale celler til krftceller.

 

DNAfragment

ATGCTAACGTTGAATG
TACGATTGCAACTTAC

Fig1. Bemrk at DNA er dobbeltstrenget og at A og T og at C og G altid sidder overfor hinanden. Hver streng indeholder derfor altid information om den anden streng. De to strenge er komplementre.

Den Genetiske Kode

Aminosyre Codon
Alanin GCA, GCC, GCG, GCT
Cystein TGC, TGT
Asparigin GAC, GAT
Glutamat GAA, GAG
Phenylalanin TTC, TTT
Glycin GGA, GGC, GGG, GGT
Histidin CAC, CAT
Isoleucin ATA, ATC
Lysin AAA, AAG
Leucin TTA, TTG, CUA, CTC, CTG, CTT
Methionin ATG
Asparigin AAC, AAT
Proline CCA, CCC, CCG, CCT
Glutamin CAA, CAG
Arginin AGA, AGG, CGA, CGC, CGG, CGT
Serin AGC, AGT, TCA, TCC, TCG, TCT
Threonin ACA, ACC, ACG, ACT
Valin GTA, GTC, GTG, GTT
Tryptophan TGG
Tyrosin TAC, TAT

Fig 2. DNA kode p tre bogstaver (codon) for hver af de 20 kendte aminosyrer.
Nogle aminosyrer har helt op til 6 codons. De 2 frste baser i codonet er de vigtigste. Tredje position er mindre kritisk. Lysin har koden AAA. Udskiftning af A p anden position med et T ndrer koden fra lysin til isoleucin. Der er sket en mutation. Det kan medfre delvis eller total tab af proteinets arbejdsevne, hvis aminosyren lysin sad i et kritisk omrde for proteinets funktion. Hvis proteinets funktion er hmning af cellevkst og mutationen er sket i et kritisk omrde kan det ikke lngere hmme cellevkst.