Tudser

Tekst og foto: Lars A. Clark

I Danmark er der tre arter af tudser Grønbroget tudse (Bufo viridis), Strandtudsen (Bufo calamita) samt Skrubtudsen (Bufo bufo)

Skrubtudsen (Bufo bufo)

Skrubtudsen kan blive op til 20 cm i længden og den kan opnå en alder af 50 år. Skrubtudsen er et nyttedyr, det opholder sig i skove og haver, her  holder Skrubtudsen jordbærbedet og nyttehaven fri for insekter, orme og snegle. Skrubtudsen har vandrette pupiler, kropsfarven er brunlig til grønbrun, hannerne er mindre end hunnerne. Begge køn har vorter og kan udsondre en giftig slim, der gør dem uspiselig for mange dyr. Skrubtudsen er et nat aktivt dyr, men i parringssæsonen ses de også i dagtimerne.

Hunnen parres i marts- april måned, hvorefter hun lægger ca. 5000 æg i et bånd som hun vikler omkring nogle vandplanter i vandhullet. Æggene udvikles i vandhullet i løbet af ca. 12-14 dage til haletudser, efter ca. 3 mdr. forvandles haletudserne til Skrubtudser og går på land. I løbet af sommeren spiser de godt og overvintrer i tørre jordhuller til næste forår, hvor de begiver sig til et vandhul for at parre sig.

Parringen kan være noget voldsom, hvor flere hanner samtidig prøver at parre en enkelt hun; her er tre små film der viser parringen:

Filmene er i mov-format og fylder ca. 2-3 mb, download derfor filmene først til din pc

Den lille han skrubtudse omklamrer den store hun, ofte ses flere hanner der omklamrer samme hun, hunnen kan endda have svært ved at holde sig oven vande og kan risikere af drukne.

Hannen ligger og venter på at en hun skrubtudse skal dukke op, så han kan parre sig med hende og det gælder jo om at komme før de andre. Tudserne er nat aktive og jager insekter, orme, snegle, i sjældnere tilfælde kan en tudsespise museunger o.lign. Tudserne varierer en hel del i farve fra grålig over rødbrun til grønlig. Øjnene er rødbrune med vandret pupil og hunnerne har flere vorter, med alderen kommer der torne på vorterne.

Mange tudser dør hvert år , fordi de bliver kørt ned på deres natlige vandring, dette kunne forebygges ved at oprette mange flere faunapassager. Ellers bliver de ædt af fugle f.eks. Storken og fiskehejren æder gerne tudser. Parasitter er en anden årsag til at tudserne kan dø, ofte kan de dog godt overleve mindre parasit angreb.