Den Store Panda
 

Underfamilie: AILUROPODINAE
Ailuropoda melanoleuca

Tekst og foto: Lars A. Clark



 

  • Underfamilie Ailurinae
  • Slægt Ailuropoda
  • Art: Ailuropoda melanoleuca

Den store Pandas forholdsvise ensidige kost af bambus er meget usædvanligt blandt pattedyr. Der findes kun en håndfuld dyr der næsten udelukkende lever af bambus, her skal nævnes den Røde Panda, bambus lemuren ( Gylden bambus Lemur , Stor Bambus Lemur) samt bambus lemuren (Hapalemur griseus)) alle fra Madagaskar, endvidere Bambus rotter (Rhizomys sinensis, R. pruinosus, og R. sumatrensis) fra Kina og det sydøstlige asien

Udseende: Pandaen ligner en bjørn klædt på i kontrast farverne sort og hvid, ingen andre dyr ligner Pandaen og de fleste mennesker er ikke i tvivl om hvordan den Store Panda ser ud. Hovedet, nakken samt rumpe og mave er hvid på Pandaen, omkring øjnene er der en sort karakteristisk ring og  ørene er sorte (se billedet nederst på siden), endelig er den nederste del af benene også sort. Sammenlignet med andre bjørne, er Pandaens hoved proportionelt meget større i forhold til kroppen. Forbenene har 6 fingre/tær, det skyldes en udvækst på spolebenet (Radius), hos alle arter af Ursus (bjørne) er der en forlænget udvækst på radius, men hos Den store Panda er den udviklet til en slags 6. finger og bruges som en tommelfinger af Pandaen. Pandaen er i stand til at modstille denne 6. finger i forhold til de andre fingre og kan derfor som os mennesker gribe om f.eks. bambus grene.

Størrelse: En voksen Panda har en kropslængde på 160 til 190 centimeter. Hannerne er 20- 30 % tungere end hunnerne og hannerne er også lidt længere og lidt kraftigere bygget. En han Panda vejer mellem 90 og 125 kg, og en hun mellem 70 og 100 kg. Levealderen for vildtlevende Pandaer kendes ikke, men Pandaer i fangenskab kan blive mellem 30- 35 år gammel.
 

Levested:  Den store Panda lever i de tætte bambusskove, ide bjergrige egne af det Sydvestlige Kina, ved kanten af Tibet plateauet, i en højde mellem 1200 og 3500 meter, i vinterperioden trækker Pandaen ned fra de tætte bambusskove til nogle mindre bambusskove i en højde på 500 - 1000. meter. Pandaen er hovedsageligt et nataktivt dyr og det kan derfor være besværligt at studere det i naturen. Pandaen færdes for det meste på jorden, men er i stand til at klatre i træer.

Se kortet:  Pandas findes i det sydvestlige Kina, i dag er Pandaens levesteder begrænset til  Sichuan, Gansu, og Shaanzi provinserne, et areal på 14.000 Km2. Tidligere var Pandaen mere udbredt og den største trussel mod Pandaen, er da også at mennesket efter hånden opdyrker og beboer de områder hvor Pandaen lever.


Føde: Bambus udgør ca. 99 procent af den store Pandas kost, Pandaens menu består af grene, blade samt stammer fra de mere end 30 bambus arter der er i de områder hvor Pandaen lever - kosten kan variere lidt alt efter i hvilket område Pandaen lever. En voksen Panda spiser mellem 12 og 15 kg bambus hver dag. I perioder hvor der er nye unge bambusskud kan Pandaen fortære op til 35 kg bambus pr. dag, hvilket svarer til ca. 40 % af kropsvægten. Pandaen udnytter kun godt 20% af næringsværdi der er i bambus, det betyder at den er afhængig af, at der er en overflod af bambus tilgængelig for den. Pandaer kan godt leve af andre plantearter i kortere tid f.eks. frugt (Kiwi) og engang imellem ser man også at Pandaen spiser kød, som f.eks. ådsler, små pattedyr, fisk eller insekter. 

Fordøjelsessystemet: For at kunne spise en kost bestående af bambus, har Pandaen evolutionært været nød til at tilpasse sin anatomi for at kunne æde og fordøje bambusplanterne. For det første er hånden udviklet så der er dannet en 6. finger, en tommel, der kan modstilles de andre fingre, så Pandaen kan holde om bambusplanterne når den spiser ( se billedet nederst på siden, som viser en normal spise position for en Panda). For det andet er kraniet ændret så molar- og præmolarerne fået en mere flad overflade, samtidig er de blevet bredere og der er udviklet nogle forhøjninger på overfladen, molar- og præmolarerne bedre kan bruges til at knuse (male) bambusplanterne når Pandaen spiser. Hjørnetænderne er blevet mindre i forhold til andre medlemmer af Ursus. Der ligeledes sket tilpasning af mavesækken, selve mavesæk væggen er meget muskuløs så Pandaen bedre kan male bambusplanterne og tarmsystemet er dækket af et tykt slimlag, der skal hindre splinter fra bambusplanterne i at beskadige tarmen.

Reproduktion: Pandaen bliver kønsmoden i 5-7 års alderen. Parringstiden ligger i marts til maj måned, hvor hunnen er modtagelig i ca. 1-3 uger (østrus), specielt i slutningen af perioden. Drægtigheden varer mellem 120 og 160 dage, ofte udsættes embryon udviklingen helt op til 45 dage, så Ungen fødes i den bedste periode. Hunnen kommer i brunst hvert andet år.

Unger: Pandaen får 1-2 unger, sjældent 3, der fødes i slutningen af august eller september måned. Når Pandaen skal føde finder hun et hult træ og bygger en bambus rede i træet, når ungerne fødes vejer de mellem 85 og 150 g, normalt er det kun den ene unge der overlever, men enkelte gange kan man se Panda hunner med to teenage unger. Når ungerne fødes er de som andre bjørne unger blinde og helt hjælpeløse, men i modsætning til andre bjørne unger, har Panda ungerne en veludviklet pels. Panda moderen hjælper ungen op til digevorten, hvor den diger 12-15 gange pr. dag i perioder af op til 30 min. Når ungerne er ca. 3 uger får de øjne og ved 12-16 ugers alderen kan de selv begynde at bevæge sig rundt, ved 45 ugers alderen vænnes ungerne fra. Ungerne bliver hos deres mor indtil de er 16-20 måneder gamle.
 

Social adfærd: Den store Panda er et solitært levende dyr, når man ser bort far hunner med unger. Kun i forbindelse med parringsperioden i marts til maj måned ses Panda hanner kæmpe om hunnens gunst ellers holder pandaerne sig for sig selv. En Panda hans territorium er på 8-10 km2 og de overlapper sjældent hinandens territorier, derimod overlapper hannens territorium ofte en eller flere hunners territorier. Hunnens territorium er på hen ved 4- 5 km2.  Pandaerne afmærker deres territorium ved at gnide en lille duftkirtel der er placeret ved kønsorganerne, mod træer og sten, de kan også finde på at skrælle træer og kan sige forskellige lyde for at markere deres territorium.
 

Pandaer i zoologiske haver

I dag findes der ca. 1000 vildtlevende Pandaer og ca. 20 i fangenskab - her er en liste over zoologiske haver hvor de har Pandaer (tal i parentes) eller har haft Pandaer.

KINA Det eneste sted hvor Pandaen lever vildt
ASIEN (6)  Tokyo (1)  Kobe (2)  Wakayama (3)
 Yongin Pyongyang  
AMERIKA (10)  New York Washington (2)  Chicago
 Saint Louis Atlanta (2)  San Diego (3 + to unger)
 Mexico (3)    
EUROPAE (2) Moscow  Berlin (2)  London
Paris  Madrid  

Links:

Smithsonian - live camera

Panda - kort filmklip