Løven  Panthera leo

Tekst og foto:  Lars A. Clark

Løven er det næststørste kattedyr, men en vægt op til 275 kg, er Hanløven et imponerende, majestætisk kattedyr - intet under at Løven går igen i mange våbenskjolde. Der findes flere racer af løver, den mindste er nok Gir løven der lever i Gir-skoven i Indien, der mens kun at eksistere ca. 300 individer af denne løverace - Gir løven er mindre og mere lys i farven end de afrikanske racer. den sidste løve art der uddøde var Hule løven Panthera leo spelaea, der levede i Europa for godt 2000 år siden. huleløven var ca. 25 % større end de nulevende racer.

Hanløve foto:Clark

Løven er det eneste kattedyr, der lever i flokke, dog kendes Familie flokke hos ferale huskatte men også hos Geparder. Løveflokkens størrelse varierer fra nogle få individer op til mere end 20 medlemmer. Det er hunløverne der er grundstammen i flokken, og alle hunløverne er i familie med hinanden søstre, mormødre, tanter etc..

Det er normalt hunnerne der går på jagt hunnerne hjælpes ad, når de jager et bytte, ofte er det den højest rangerende hun der styrer jagten. Hunnerne kommer i brunst næsten samtidig og føder herfor unger samtidig, de deles om at passe ungerne.
Hannens job er at passe på flokken f.eks. mod hyæner og andre hanløver samt opretholde territoriet så andre flokke ikke kommer ind.
 Efter en jagt  bringer hunløverne byttet hjem til flokken, normalt er det den stærke han, der æder først. Derefter spiser hunnerne og til sidst bliver det ungernes tur til at få mad.  Årsagen hertil er, at skulle der ikke være føde nok til hele flokken, så er det de svageste, der først dør af sult og ungerne før de voksne, fordi de voksne kan altid næste år få unger igen, hvorimod ungerne ikke kan klare sig uden de voksne. Det kan virke barsk, men er trods alt den bedste løsning.

Hannens opgave er at forsvare flokken og dens territorium. Den store manke får hanløven til at se større ud og fungerer som skjold under kampene med de andre hanner, er der flere hanner i flokken så varierer mankens størrelse alt efter position..

Hunløve ungerne bliver som regel i flokken, mens de unge hanner forlader flokken i 2-3 års alderen. Nogle brødre følges ad og danner en ungdyrs gruppe. De vil herefter forsøge at overtage en anden løveflok og jage den/de dominerende hanløver på porten. En hanløve regeringstid varer næppe mere end et par år - derefter bliver flokken overtaget af en ny, frisk han - han kan dog godt komme tilbage igen og overtage flokken.

Hunløve - foto:Clark

Hanløve: foto:Clark