Klapperslanger (Crotalinae)


Over hele jorden findes der slanger, lige på nær de artiske områderkun en mindre del af slangerne er giftige og kun få er dødelig giftige for mennesker – en af de slægter der omfatter en del dødelig giftige slanger er klapperslangeslægten (Crotalus)


 
Western Rattlesnake (Crotalus viridis cerberus) - Foto: Clark (2002)

  • Henved 8.000 bliver hvert år bidt af en giftslange hvert år i USA , heraf dør mellem 9-15 af bidet.
  • 25% af voksne klapperslangers bid er uden gift
  • Klapperslanger kan kun hugge ud i en afstand af ca. ½ af deres længde.
 
Klapperslanger kendes på deres triangulære hoved, der er bredere end kroppen. De rasler med deres hale når de føler sig truet. Men man kan ikke regne med at alle klapperslanger har en indtakt rangle på halen, ofte brækker ranglen af og ofte når slangen ikke at advare før den angriber -  klapperslanger i øvrigt født uden rangle og disse ungdyr er lige så farlige som deres forældre.
klik på billedet for at se ranglen
Klapperslangen får først sin rangle på halen når den skifter ham første gang, det sker når den er 2-3 uger gammel, herefter kommer der en ny ring af ham på ranglen hver gang den skifter ham, hvilket sker ca. 2-3 gange om året.

Andre kendetegn for klapperslanger er deres øjne som har en vertikal pupil samt de to grupper under næseborene. Grupperne under næseborene er klapperslangernes termodetektorer, der gør klapperslangerne i stand til at jage varmblodede dyr selv i mørke.

Netop grupperne under næseborene er karateristisk for familien hugorme (Viperae) hvortil slægten af klapperslangerne hører. Der findes 18 arter af klapperslanger  primært i nordamerika, disse arter kan variere meget i farve, f.eks. som vi kender fra den hjemmelige hugorm der findes i farve variation fra grå med en siksakket stribe til en helt sort variant.
 

Slanger stammer fra forfædre der havde fireben som f.eks. øgler, firben, slangerne har mindste disse lemmer og bevæger sig ved at bruge muskulaturen og skældene på huden.

Over og underkæben hos slangerne kan bevæges fra hinanden, hvorved slangerne kan sluge endog meget store dyr. Skelettet er opbygget så maven kan indeholde de store byttedyr som slangerne sluger.

 

Klapperslanger føder levende unger, dvs. de  producerer æg, der opbevares i hunnen krop indtil æggene klækkes – en klapperslange producerer normalt mellem 10-25 æg.

 

Klapperslanger:

Sydamerikansk klapperslange

Prærie klapperslange