Menneskets udvikling

4,4 millioner år

Ardipithecus ramidus blev fundet i December 1992. selvom Ar ramidus ikke er så gammelt som Orrorin tugenensis, så er Ar. ramidus generelt  accepteret som et hominid i de videnskabelige kredse, modsat  O. tugenensis. 

Ardipithecus ramidus er derfor generelt anerkendt som det ældste hominid, dette ændres måske pga. fundet af Chad-kraniet. Fundet af Ardipithecus ramidus udgjorde dele af skelettet, som alle tydede på en (delvis) opret gang, her igen spøger Chad-kraniet fordi rygsøjlens fasthæftning til kraniet viser om hominidet kunne gå opret, derfor er kranier alene af denne årsag vigtige for tidlige fund og alt tyder på at hominiderne gik opret for 6-7 mill. år siden.

Selvom Ardipithecus ramidus anses for en meget primitiv hominid, så har Ardipithecus ramidus nogle fælles træk med senere hominider, specielt er molarerne mindre hos Ardipithecus ramidus end hos andre Australopithicus'er (australo: lat. = syd). Andre fund af Ardipithecus ramidus tyder på at arten levede i skove, hviket modsiger den gængse teori om at opret gang opstod da hominiderne gik på savanen og skulle se over græsset efter fjender, derimod så supplerer Chad-kraniet og Ardipithecus ramidus hinanden i teorien om at hominiderne opstod i skoven, dette underbygges af at bonobo'er har en udmærket opret gang selvom de lever i skovområder.