Gopler - Vandmænd

Tekst og Foto: Clark

Øregoplen (Alm. Vandmand) og Nældegoplen (brandmanden) er to af de dyr, som man med sikkerhed ser ved de danske kyster. De fleste synes nok ikke om øregopler når de bader, en af årsagerne hertil er, at man ofte finder øregopler der er skyllet op eller efterladt af tidevandet, på stranden og som ligger og ligner nogle slimede klumper. I det stille vand i havnene  kan man ofte se gopler i nærheden af overfladen.
Vandmænd er lettest at kende fra de orangerøde brandmænd eller brandgopler på, at vandmænd har en helt gennemsigtig klokke. Ser man efter på den hvælvede klokke, så indeholder goplerne normalt fire hesteskoformede (Øre-formet) eller hos viksne individer ringformede strukturer, det er goplens kønsorganer, farven er  gullige til cremehvid .



Goplerne svømmer ved at trække klokken rytmisk sammen, herved fejes randtentaklerne der er placeret langs randen af goplen, gennem vandet i en bølge-formet bevægelse. På denne måde filtrerer Øregoplen vandet for plankton, den opfangede planton føres til munden ved hjælp af de fire tykke mundarme, placeret på undersiden af goplen og rundt om munden..

Både Vandmænd og brandmænd har giftige nældeceller,  hos vandmænd er giften er for svag til, at vi kan mærke giftvirkningen, derimod kan brandmanden nældeceller godt irritere vores hud. Goplernes gifttråde er placeret på  tentaklerne og på mundarmene.


De voksne gopler formerer sig i løbet af sommeren og dør om efteråret. De befrugtede æg inde i hunnens bughule udvikles til små larver, der i den første tid lever  på moderens mundarme. Når vinteren sætter ind, sætter larven sig fast på sten på bunden, ligesom polypdyr, larven betegnes som en scyphistoma-larve. Sidst på vinteren begynder larven at dele sig horisontalt (vandret), den deler sig flere gange og kommer til sidst til at ligne en lille stak tallerkener. Disse Tallerkner , der er selvstændige dyr, afsnøres herefter en efter en, de øverste "tallerkener" først, efter afsnøringen svømmer de frit rundt, der er hermed  dannet nye små vandmand.

I de indre farvande kan havets overflade over store områder være dækket af vandmænd. Vandmænd er svage svømmere, og vind- og strømforhold driver dem let sammen i tætte bestande, især i slutningen af Juli måned og August. Det er forklaringen på at Øregopler tit optræder i store mængder og derfor ofte er til gene for de badende. Især brandgoplen kan være til stor gene, da den kan give nogle svigende mærker på huden.