Edderkopper

 

Denne side indeholder billeder af Edderkopper - Hvis du lider af Arachnofobi, skræk for Edderkopper, så læs denne side først.

Orden:

  • Aranae

  • Araneae

  • Aranene

  • Scorpiones

  • Uropugids

 

Derfor hedder Edderkopperne Arachnider på Latin

For længe siden, da de gamle guder endnu havde magt, levede der i Lydien em ung og smuk kvinde der hed Arachne.

Arachne var kendt i hele den kendte verden for de smukke billedetæpper hun vævede. Man sagde om hende, at hun havde lært vævekunsten af selveste Pallas Athene, men hvis man spurgte Arachne selv, om det var sandt, så svarede hun hovmodigt, at det var noget hun selv havde lært sig og at hun kunne væve smukkere end Gudinden Pallas Athene.

Efterhånden blev Arachne så hovmodig, at hun udfordrede Gudinden Pallas Athene i en dyst om hvem der kunne væve det smukkeste stykke klæde.  Guderne advarede Arachne mod denne dyst og konsekvenserne heraf. Men Arachne fastholdt, at hun ønskede at dyste mod Pallas Athene, på Olympen gudernes bolig.

Dyst det blev det og i overværelse af guder og mennesker vævede de to om kap - Pallas Athene vævede et underskønt billedetæppe der viste gudernes heltegerninger - mens Arachne vævede et utroligt smukt billedetæppe, der viste gudernes elskovsliv med de dødelige (menneskene).

Da billedetæpperne var færdige voterede Guderne om hvilket billedetæppe der var smukkest og de var ikke i tvivl - Arachnes billede tæppe, var det smukkeste, det havde de mest yndefulde farver og der var ingen fejl nogen steder. Da Pallas Athene hørte dette, blev hun meget vred - hun slog Arachne med sit spyd og sønderrev hendes smukke billedetæppe.

Arachne var så fortvivlet og beskæmmet over denne uretfærdige handling, at hun ikke så anden udvej en at hænge sig selv i et af oliventræerne. Da Pallas Athene så den stakkels døde pige hænge i oliventræet, så forbarmede hun sig over Arachne og kaldte hende til live igen. Men et straf skulle Arachne have for at have sat sig op mod guderne - Pallas Athene forvandlede derfor Arachne til en Edderkop, der til evig tid skal hænge i sin tråd og spinde sine tæpper.

Derfor næste gang du en tåget efterårsmorgen ser, hjulspinderens smukke spind - så tænk på at det er Arachne der hænger der og spinder et tæppe, der er smukkere end selv det guderne kan væve.