Små videnskabelige artikler
fra hele verdenen


Menu

17-07-2004

Det store CO2 udslip, kan skade havets dyreliv i uhørt grad

Det menneske skabte udslip af Kuldioxid ( CO2 ), der kommer fra afbrænding af fossile brændstoffer som olie, benzin, kul, naturgas, har medført at Kuldioxid indholdet i atmosfæren er steget med over 35 %  fra 280 ppm i 1800 til 380 ppm i dag. Atmosfærens Kuldioxid udgør ca. halvdelen af det ekstra CO2 udslip der er sket, den anden halvdel er blevet absorberet i havet. Netop den store ekstra mængde af CO2 i havet er en direkte trussel mod f.eks. molluskernes, plantons mulighed for at danne deres skaller.

Christopher L. Sabine fra National Oceanic and Atmospheric Administration ( NOAA ) og hans kollegaer har gennem en global undersøgelse kunne konstatere at ca. 48 % af CO2 udslippet fra afbrænding af fossile brændstoffer ender i havet. Forskerne har beregnet at havet har optaget mere end 130 milliarder tons af CO2, samt at havet endnu kan optage ca. 260 milliarder tons CO2.

Problemet er at den store mængde af ekstra Kuldioxid i havet ændre kemien i verdenshavene, Richard A. Freely, fra NOAA  har undersøgt hvilken effekt som det store Kuldioxid optag i havet har på Calcium Carbonat ( CaCO3 ), som mange af havet organismer bruger til at bygge deres skaller af. En forhøjelse af CO2 indholdet i havet vil medføre at havet bliver mere surt ( PH falder ), når PH falder vil der være færre carbonat ioner i havet hvilket igen medfører at calcium carbonat opløses i havet.

Forskernes resultat er, at havet ved de høje breddegrader, vil være uegnet for mange organismer, hvis udslippet forsætter resten af dette århundrede og at det eksisterende udslip har en stor indflydelse på livet i havet allerede.

Kilde:  Scientific American  -  Bearbejdet og foto: Lars A. Clark

Menu

17-07-2004

Sangfuglene kan klare sig med mindre søvn i trækperioderne

Sangfugle trækker ofte over enorme afstande, når de trækker mellem deres sommer og vinterkvarter. Da sangfuglene helst trækker om natten og stadigvæk er aktiv om dagen, så mindsker de deres mulighed for at få noget søvn.

Ruth Benca fra University of Wisconsin at Madison og hendes kollegaer har fundet at sangfuglene i trækperioden kan klare sig med meget mindre søvn end normalt – forskerne undersøgte The white-crowned sparrow (Zonotrichia leucophrys), trækker i naturen mere end 4000 km to gange årligt, mellem vinterkvarteret i det sydlige Californien og sommerkvarteret i Alaska.

Forskerne undersøgte nogle indfangede vilde fugle i en periode på et år. I denne periode viste fugle sig at være mere aktive i trækperioden, hvor de hoppede og slog mere hyppigt med vingerne end uden for trækperioden. Det viste sig også at fuglene hurtigere faldt i REM søvn (Rapid Eye Movements = REM). Hos mennesker forbindes denne søvn bl.a. med drømme.

Om natten i trækperioden hvor de frit levende fugle fløj, var de indfangede fugle også fuldt vågne og var i stand til at lære nye ting, hvilket indikerer at fuglene ikke delvis sov.

Forskerne undersøgte også om mangler på søvn uden for trækperioden, havde en negativ effekt på fuglene, dette blev bekræftet. Det betyder at Sangfuglene er i stand til at administrere mindre søvn i trækperioderne, uden det får nogen negativ effekt på fuglenes adfærd og kompensere det med søvn uden for trækperioderne, hvor mangel medfører en negativ adfærd hos fuglene.

Det er endnu uvis hvordan sangfuglene er i stand til af regulere søvnbehovet – men det er et spændende felt der måske kan kaste lys overfor, hvorfor mange mennesker  bliver depressive om vinteren og hvorfor nogle mennesker lider af søvnproblemer.

Kilde:  Scientific American  -  Bearbejdet og foto: Lars A. Clark

Menu

17-07-2004

Millioner af fugle skydes ulovligt på Malta.

Malta der ligger i middelhavet  mellem Europa og Afrika er et perfekt hvilested for fugle på træk. Det gælder bl.a. danske fuglearter som hvepsevåge, rørhøg, mursejler og nattergal. Historisk set har man altid skudt fugle og indfanget fugle på Malta, der er derfor  indgået en overgangsordning mellem Malta og EU omkring overholdelsen af fuglebeskyttelsesdirektivet. Den betyder bl.a. at Malta i en kort årrække må jage visse fuglearter om foråret (i modsætning til andre EU-lande) og de må fange visse småfugle i fælder (også i modsætning til andre EU-lande).

Problemet på Malta er at man ikke overholder disse aftaler samt at EU heller ikke gør noget ved det. Det er et meget presserende problem da der hvert år fanges tre millioner finker i net og fælder på Malta. Der skydes  uhyggelige mængder af fugle, f.eks. nedskydes der årligt  200.000 lærker, 80.000 - 240.000 mursejlere, 240.000 - 550.000 drosler, 160.000 - 430.000 svaler, rovfugle der har  været fredede siden 1980 skydes, man regner med at ca. 50.000-80.000 rovfugle skydes årligt.

Jægerne begår deres forbrydelser i fuld offentlighed. I 2002 blev således både svaner og flamingoer skudt for øjnene af turister, ligesom hundredvis af hvepsevåger blev mejet ned og mange efterladt døende på offentlige veje. Desværre er mange af de fugle som dræbes på Malta,  ynglefugle fra Nordeuropa, herunder Danmark.

Kilde: www.dof.dk  - bearbejdet af: Biolog Lars A. Clark

Menu

 

18-07-2004

Forskerne forsøger at finde årsagen til den Brune pelikans dårlige tilstand

I det sydlige Californien har man i den seneste tid registreret mange fund af udmagrede og dehydrerede Pelikaner, på strækning mellem Oceanside og La Jolla.La Jolla - december 2003 - foto Lars A. Clark

Ifølge Jane Hendron, der er talskvinde for U.S. Fish and Wildlife's Carlsbad office, er der flere tusinde individer af den Brune Californiske Pelikan (optælling I 1999). I 60'erne og 70'erne brugte man DDT til at udrydde insekter i stor stil i USA, dette medførte at Den brune Pelikan næsten blev udryddet, DDT'en blev opkoncentreret i de fisk som Pelikanen spiste, hvilket medførte dårlig fertilitet hos pelikanen samt at ægskallerne blev tynde. Den Brune Californiske Pelikan (Pelecanus occidentalis californicus), som er en af fire underater er dog stadig en truet art og er opført som truet af både myndighederne i Californien og af de føderale myndigheder.

I bestræbelsen på at redde så mange fugle som muligt har Seaworld I den forløbne tid haft mere end 115 unge pelikaner i pleje, hvilket ifølge Seaworlds talsmand er 8 gang flere end normalt, af de 115 fugle er det kun lykkedes at redde de 60.

 Forskerne har endnu ikke fundet årsagen til de umagrede og dehydrerede fugle, men research scientist Frank Gress, fra  California Institute of Environmental Studies, udtaler at den Brune Californiske Pelikan I 2003 og 2004  har haft en meget stor fødsels rate i bestanden, specielt på West Anacapa Island, der er den Brune Pelikans største yngleplads.

Brun Pelikan i parringsdragt - foto: Lars A. ClarkÅrsagen er endnu uklar

Det mest sandsynlige og bedste bud på årsagerne i følge mange forskere, at makrellen og sardinerne, som er pelikanens hoved ernæring er forsvundet i området. En Kombinationen af at fiskene er forsvundet og at der er kommet flere pelikaner til, på grund af den store fødselsrate de sidste par år, har muligvis medført at pelikanerne har problemer, med at finde føde, især ungfuglene.

Senior havbiolog Dale Sweetnam fra California Department of Fish and Game, er dog ikke helt enig i den teori, han har sammen med sine kollegaer undersøgt fiskernes fangst af kystfisk, hvor Pelikanerne også fanger deres føde og intet tyder på at mængden af fisk er ændret og det tyder heller ikke på at fiskene er trukket længere ud på havet, hvor pelikanerne normalt ikke fouragerer.

Der ej heller noget der tyder på at Pelikanerne er blevet forgiftet af biotoksiner der produceres af alger eller lignende organismer. Selv om man i de seneste år har set flere tilfælde, af denne form for forgiftning, så tyder intet på at det er biotoksiner der er skyld i Pelikanernes problemer.

På trods af mange undersøgelser har man endnu ikke fundet den endelige forklaring på at der ses flere og flere udmagrede og dehydrerede Pelikaner langs kysten mellem Oceanside og La Jolla.

Man kan konstatere:

  • At der ses flere og flere udmagrede og dehydrerede fugle

  • at havtemperaturen er steget og at det har måske ændret fiskenes adfærd.

  • At den Brune Californiske Pelikan yngler tidligere end nogensinde før, i 2003 begyndte pelikanerne at bygge reder allerede i slutningen af november, ellers har det tidligste tidspunkt i de sidste 35 år været begyndelsen af december.

  • at Pelikanerne bygger reder på steder hvor de ikke tidligere byggede reder. Det sidste skyldes sikkert den øgede stigning i bestanden af Pelikaner.

  • At der ikke kan konstateres nogen væsentlig ændring af bestanden af de fisk som pelikanerne æder.

De bedste bud på årsagen er derfor:

  • At det er en del af en normal cyklus for pelikanerne

  • At det er kombinationen af overproduktion af Pelikaner og små ændringer i fiskenes adfærd.

Netbiologen vil løbende følge sagen.

  • Billede 1: La Jolla - december 2003

  • Billede 2: Brun Pelikan i Parringsdragt - december 2003

  • Billede 3: Pelikaner i Oceanside harbor.

  • Flere billeder

 

 

 

Kilde: www.nctimes.com  - foto og bearbejdet af: Biolog Lars A. Clark

 

Menu

 

21-09-2004

Den glemte plage i Afrika.

Græshopper plager i øjeblikket 15-16 stater i det vestlige Afrika.  Katastrofen vil udvikle sig hurtigt mens græshopperne spiser de sparsomme afgrøder som indbyggerne har i det vestlige Afrika, ikke nok med at græshopperne æder indbyggernes afgrøder men vi befinder os netop nu i den periode af året hvor tørken sætter ind og man kan derfor ikke nå at plante flere afgrøder.

 

Vandregræshopperne har korte følehorn og tilhører familien Acrididae,  De kan optræde i enorme flokke fra 1 km2 til 100 km2, og kan æde op til 2,5 gram pr. dag pr. græshoppe -  der kan være op til  40 millioner græshopper pr. km2 - det betyder at en græshoppesværm på 1 km2 kan spise ca. 100 tons planter pr. dag ( 2,5 * 40.000.000 / 1.000.000 ). 

Vandregræshopperne kan sprede sig over et areal på flere millioner km2 og de kan flyve op til 100 km pr. dag og de kan flyve med en hastighed på mellem 15 - 20 km pr. time. Hvilket gør dem utroligt mobile.

Det specielle ved vandregræshopper er at de "Normalt" er solitære dyr, men når maden er knap ændre de adfærd og danner store sværme. Den normale farve for en vandregræshoppe er brunlig til let grøn, men den sværmende græshoppe er lys rødlig nymfe (immature) og gul voksen (mature). Når græshopperne begynder at danne sværme udskiller de et hormon der får  nymferne til at udvikle større vinger, hvorved de blive i stand til at sværme.

Livs længden for en vandregræshoppe er ca. 6 - 10 måneder og den gennemlever i denne periode tre stadier æg, nymfer og voksne. Efter at hunnen har lagt ca. 100 æg udvikles ægget i løbet af ca. 2 uger og nymfen kommer ud , nymfe stadiet tager normalt ca. 30-40 dage og endelig i det voksne stadie laver græshoppen ca. 2-6 måneder. Hunnen kan i voksne stadiet nå at lægge æg ca. tre gange.

Der findes flere arter af vandregræshopper, herunder er vist nogle af arterne:

  • African Migratory Locust (Locusta migratoria migratorioides) - Afrika
  • Oriental Migratory Locust (Locusta migratoria manilensis) - Syd-øst Asien
  • Red Locust (Nomadacris septemfasciata) - Øst Afrika
  • Brown Locust (Locustana pardalina) - Syd Afrika
  • Moroccan Locust (Dociostaurus maroccanus) - Nord Afrika til Asien
  • Bombay Locust (Nomadacris succincta) - Syd østlige Asien
  • Australian Plague Locust (Chortoicetes terminifera) - Australien
  • Tree Locusts (Anacridium sp.) - Afrika-middelhavsområdet samt det vestlige Asien

 

Tekst og foto: Lars A. Clark

Menu