... Slanger ... 

 

Udviklingshistorie

Fossiler af slanger er få, men gruppen kendes tilbage for ca. 140 mill. år siden ,fra Kridttiden. To af de ældste fossiler som er kendt er Dinylisia, der var en 2 meter lang slange fra Patagonia og Pachyrhachis et 140 mill. År gammelt fossil af en havlevende slange fra Israel, Pachyrhachis var ca. 2 m, havde en lang slangeagtig krop, men med et stort mere øgleagtigt hoved, der var små reminiscenser af de bagerste lemmer og ribbenene var brede som hos andre vandlevende dyr.

Nyere opdagelser antyder/bekræfter at slangerne
givetvis udviklede sig fra store varanlignende
øgler der holdt til ved/i havet.


Tidlige slangeformer var ofte marine, det er derfor
nærliggende at tro at lemmenes reduktion er en
tilpasning til svømning (saml. Evt. med fisk som Ål
og Muræner).
Den aquastiske levevis underbygges af at Lungernes
funktion som luftlager kan være forårsaget af en tid-
ligere funktion som hydrostatisk organ, samt af øje-
lågenes sammenvoksning til en gennemsigtig hinde er en tilpasning for at beskytte øjnene mod saltvand