Odonata (guldsmede, vandnymfer)

af: Biolog Lars A. Clark
Sympetrum sanguineum
Sympetrum sanguineum - foto: Clark
 
Til ordenen odonata (guldsmede og vandnymfer) er der ca.  5.000 arter, hvilket er et lille antal når der er tale om insektordener. Odonata udgør derfor kun en lille del af verdenens samlede antal insekt arter ( > 1,5 mill.)
 
Guldsmedene er en af de ældste insektgrupper på jorden, allerede i kultiden ( 300 mill. år) fandtes der insekter, de fossiler man har fundet fra den tid tyder på at disse de første flyvende dyr på jorden er nært beslægtede med de nulevende guldsmede og vandnymfer. De første flyvende insekter er placeret i ordenen  Protoodnata (før odonata) - i denne uddøde gruppe finder man også det støste kendte insekt kæmpeguldsmeden (Meganeura monyi) der havde et vingefang på 70 cm.

De første arter af odonata optræder allerede i Perm (250 mill. år) og for godt 50 mill. år siden i begyndelsen af tertiær ses de første arter der helt ligner nutidens guldsmede og vandnymfer. De danske navne på guldsmede og vandnymfer kan variere lidt, derfor er her en liste med danske og latinske navne på guldsmede og vandnymfer.

Odonata (guldsmede, vandnymfer) opdeles i to underordner:
  • Vandnymfer (Zygoptera) : Vandnymferne er små spinkle insekter, der holder deres ens forvinger og bagvinger samlet bagud over kroppen når de hviler. Hos vandnymferne mødes de to øjne ikke på midten af hovedet. Metamorfosen er en ufuldstændig metamorfose.

    Ischnura elegans
    Ischnura elegans - foto: Clark

Coenagrion pulchellum - foto: Clark

Lestes sponsa - foto: Clark

Ischnura elegans - foto: Clark

  • Guldsmede (Anisoptera) : Hos Guldsmedene har forvinger og bagvinger et forskelligt udseende og i hvile holdes vingerne næsten vinkelret ud fra kroppen. 

    sympetrum sanguineum
    Sympetrum sanguineum - foto: Clark

Cordulia aenea - foto: Clark

Aeshna cyeanea - foto: Clark 
 
Aeshna juncea - foto: Clark 

Aeshna mixta - foto: Clark

Aeshna grandis - foto: Clark

Libellula depressa -  foto: Clark

Sympetrum sanguineum - foto: Clark

 

  • Generelt

Livscyklus:

De meste af sit liv er Guldsmeden  ikke et flyvende insekt, men derimod et vandlevende rovdyr - efter at guldsmede ægget er klækket, så lever guldsmeden som rovdyr i ferskvand indtil den er udvokset, denne periode hvor guldsmeden er larve kan vare mellem 2 og 6 år. Når larven er ved at være færdig udviklet, så kravler den i nattetimerne op på land og her sker forvandlingen (metamorfosen) fra larve til voksen guldsmed (imago), forløbet tager normalt et par timer. Herefter lever den voksne guldsmed som et flyvende rovinsekt i op til en måned. Guldsmeden skal i denne korte periode nå at parre sig og lægge æg.

Guldsmeden føde består af insekter som den fanger og gerne fortærer i luften, guldsmedens byttedyr kan være ganske store i forhold til guldsmeden selv ( I. elegans med byttedyr: galnsmyg ).

Guldsmeden egene fjender er primært fugle og edderkopper ( C. pulchellum fanget af korsedderkop). Guldsmedens mest sårbare periode er under metamorfosen ( se nederst på siden ), som for de store arter godt kan tage 5 timer, og hvor guldsmeden hænger forsvarsløs mens skelettet hærder og vingerne fyldes med blod.

Parring:

Når han guldsmeden er kønsmoden,  finder hanguldsmeden hunnen udelukkende ved hjælp af synet, hos enkelte arter opretholder guldsmedene et territorium og hos enkelte arter kender man til et egentlig parringsforspil.

Selve parringen starter med, at han guldsmeden sætter sig på ryggen af hunnen, herefter bøjer han bagkroppen fremad under sine ben og griber fat om hunnens hoved med anal vedhængene hos Guldsmedearter  eller protothorax hos Vandnymfer. Når hannen har fået godt fat i hunnen, slipper hanguldsmeden grebet i hunnen og retter kroppen ud. Herefter flyver de ofte lidt rundt koblet til hinanden, mens de flyver sammenkoblet rundt overfører hannen sin sæd fra kønsåbningen til undersiden af 2. og 3. bagkropsled, hvor det midlertidigt deponeres.

 

Parring start ( Sympetrum sanguineum )

Herefter  bøjer hunnen sin bagkrop op til hannens 2. og 3. bagkropsled - hunnens parringsorgan er placeret på 8. og 9. bagkropsled - det betyder at når hunnens 8. og 9. bagkropsled og hannens 2. og 3. bagkropsled rører ved hinanden, så  kan sædoverførelsen ske. Denne specielle parringsstilling benævnes parringshjulet, ofte kan man se guldsmedene flyve rundt i denne position eller de sidder og holder fast på nogle planter. En kompliceret parring der skal sikre en effektiv parring hos guldsmedene i deres korte liv som voksen og flyvende rovinsekt.

 

Parringshjul  ( Ischnura elegans ) - set fra siden

Parringshjul  ( Ischnura elegans ) - set ovenfra

Parringshjul  ( Sympetrum sanguineum ) - set fra siden

 

Efter et liv som rovdyr i vandet, kravler nymfen op på et blad i vegetationen og herefter sker forvandlingen fra vandrovdyr til flyvende rovdyr.

Metamorfose ( Aeshna grandis ) - fra nymfe til færdig udviklet ( billedeserie på 10 billeder)