... Insekter...

Med godt en million beskrevne arter og måske 2-3 gange så mange endnu ikke beskrevne arter, så udgør insekterne den største del af dyr her på jorden. Insekterne er måske den mest succesfulde klasse af dyr her på jorden, man finder insekter i næste alle de miljøer der findes på jorden, i den tørreste ørken, bunde af søer og i artiske områder. Diversiteten og fødeemnerne blandt insekter er enorm stor, næsten alle typer af føde spises af et eller andet insekt.

Insekterne udviser næsten alle former for form og figur, kun med undtagelse af størrelsen - der findes ingen meget store insekter -  hvilket i stor grad skyldes respirationssystemets udformning hos insekterne (Trache-system) - tidlere i Devon -tiden for godt 400 -360 mill. år siden, fandtes der meget store insekter, på denne tid var oxygen indholdet i atsmosfæren højere end idag.

Insektets krop opdeles i tre afsnit (tagmata), Hoved = Cephalo, Bryst = Thorax samt Bagkrop = abodmen virtuelt insekt . Hovedet er hos insekterne udstyret med et par relativ store sammensatte øjne + ofte tre lyssensitive områder oceller. Et par  antenner; munden er opbygget af nogle forskellige munddele: labrum (overlæbe), et par  mandibler (kindbakker), et par  maxillarer (mellemlæbe),  labium (underlæbe), labial og maxilar palper og lige under munden er hypopharynx (tungelignende vedhæng hvor spytkirtlerne udmunder). Kroppen er udstyret med to par vinger, der er dannet som udposninger af kropsvæggen (hos nogle insekter er de reduceret, eller helt forsvundet) samt 3 par ben

Insekter er udstyret med et kompliceret fordøjelsesapparat og munddelene er udformet alt efter insektets fødevalg. Insekter trækker vejret gennen et forgrenet trachee system, der udmunder på ydersiden af insektet (spirakleåbninger) - vandlevende insekter trækker enten vejret gennem hudåndning eller ved hjælp af specielle gæller (vårfluelarver), Eskretion af urinstof foregår gennem de malpignskerør.

Nerve systemet hos insekter er komplest, det består af en antal ganglier og en ventralliggende dobbeltnervetråd. Ganglierne er storset selvstændige og kan styre forskellige dele af insektet uden hjælp fra andre ganglier. Visse ting er dog centraltstyret f.eks. syn, føle og andre sensorer.


Løbebille - carabus violaceus
foto: Clark

Systematik                   

Klassen Entognatha

  • Diplura (små jordlevende insekter)
  • Collembola (springhaler)
  • Protura (små jordlevende insekter)

Klassen Insecta

  • Microcoryphia
  • Thysanura (Sølvkræ)
  • Paleoptera
  • Neoptera
  • "Orthopteroids" (dem med de stive forvinger)
    • Grylloblattaria  (jordlevende insekter, kendes kun fra amerika)
    • Phasmida  (Vandrende pinde og vandrende blade)
    • Orthoptera (Græshopper fårekyllinger
    • Mantodea (knæler)
    • Blattaria (Kakelakker)
    • Isoptera (termitter)
    • Dermaptera (ørentviste)
    • Embiidina (jordboende insekter)
    • Plecoptera (slørvinger)
    • "Hemipteroids"
    • Zoraptera (meget små insekter, usikker placering)
    • Psocoptera (barklus, boglus)
    • Phthiraptera (pelslus, fjerlus, egentlige lus) *1
    • (tæger)
    • Homoptera (cikader,bladlus)
    • Thysanoptera (Frynsevinger)


  • Holometabola (insekter med fuldstændig forvandling)

*1  = Phthiraptera (pelslus, fjerlus, egentlige lus) opdeles af nogle entomologer i:

    • Mallophaga (fjer og pelslus)
    • Anoplura (egentlige lus)