...Fisk...

Pjaltefisk (Phycodurus eques) foto: Lars A. Clark  


Fisk med kæber
De første fisk havde ingen kæker, munden var blot et hul ind i svælget som f.eks. Arandaspis . Men allerede meget tidligt i tidlig Silur (440 millioner år siden), eller godt 80 millioner år efter de første kæbeløse fisk dukkede op, dukkede de første fisk op der havde kæber, meget tyder på at kæbeudviklingen er sket flere forskellige steder konvergent udvikling .

Det er nemt at forstille sig at det må være meget mere effektivt, at have kæber fremfor blot at have et hulrum, hvor maden kunne suges ind igennem og herefter ned i mave/tarm systemet. Det første skridt mod kæber var de pansermundede fisk, dvs. fisk der havde benplader og dentin og ben agtige dannelser i munden. Det næste skridt var omdannelse af den foreste visceralbue, der skiftede funktion fra at bære gæller til at danne selve mundrammen. Det er ikke svært at forstille sig den fordel de havde - med udviklingen af kæber opnåede fiskene at kunne få fat i en mængde fødeemner der ellers havde været umulige at få fat i  - med andre ord  kæbeapparatet var en ny skabelse der gjorde fiskene i stand til at knuse f.eks. fisk med kæber kan knuse muslinge skaller, de kan holde fast i deres bytte, de kan bearbejde føden, de kan forsvare sig.

Den Blåfisk og fiskenes udvikling

Fiskene er også de første hvirveldyr der dukker op på evolutions arenaen

Hvirveldyr (Vertebrater) som f.eks. fisk har en bevægelig rygrad, med rygmarv (nervebaner). Rygmarven løber ud i hjernen og er direkte forbundet med hjernen, hjernen er beskyttet af et kranium.


Systematik

Overklasse Pisces (fisk)

  • klasse Myxinoidea - Slimål (saltvand)
  • klasse Petromyzontoidea - Lampretter
    • Family Petromyzonidae - Lampretter (27 arter)
  • klasse Chondrichthyes - Bruskfisk - Hajer ( saltvand)
    • Subklasse Elasmobranchii - Hajer, Rokker samt Skader
    • Subklasse Holocephali - Havmus
  • klasse Osteichthyes
    • Subklasse Sarcopterygii (Kødfinnefisk)
    • Subklasse Actinopterygii (Strålefinnede)
      • Orden Polypteriformes - Bikirer (11 arter; Africa)
      • Orden Acipenseriformes (25 arter)
        • Family Acipenseridae - Stør (24 arter)
        • Family Polyodontidae - Paddlefish  (2 arter; Mississippi og Yangzi [China] flodsystemer)
      • Orden Lepisosteiformes (7 arter; pansergedder)
        • Family Lepisosteidae - Pansergedde
      • Orden Amiiformes
        • Family Amiidae - Knivbladfisk
      • Orden Anguilliformes
        • Family Anguillidae - Ål (16 arter)
      • Orden Clupeiformes
        • Family Clupeidae - Sildefisk (200 arter; hovedsagelig saltvand)
      • Orden Osteoglossiformes
        • Family Hiodontidae - Hiodontider (2 arter)
      • Orden Salmoniformes
        • Family Salmonidae - Laks, Ørred (70 arter)
        • Family Osmeridae - Smelt (10 arter)
        • Family Esocidae -
        • Family Umbridae -
      • Orden Cypriniformes
        • Family Cyprinidae - Karper, Guldfisk(1,500 arter)  
        • Family Catostomidae - Smerling, Maller (60 arter) 
      • Orden Siluriformes
        • Family Ictaluridae - 
      • Orden Percopsiformes
        • Family Percopsidae - Foreller
      • Orden Gadiformes
        • Family Gadidae -  Torskefisk (60 arter)
      • Orden Atheriniformes
        • Family Cyprinodontidae - Tandkarper (300 arter)
        • Family Poeciliidae - Guppy, Sejlfisk, Sværddrager(160 arter)
        • Family Atherinidae - Hornfisk, flyvefisk (160 arter)
      • Orden Gasterosteiformes
        • Family Gasterosteidae - Hundestejler, tangål (8 arter)
      • Orden Scorpaeniformes
        • Family Cottidae - Ulke, knorhaner  (300 arter)
      • Orden Perciformes
        • Family Percichthyidae -  Aborrefisk(36 arter)
        • Family Centrarchidae - Solfisk (32 arter)  
        • Family Percidae - Aborre(160 arter)
        • Family Sciaenidae - Bars (245 arter)
        • Family Cichlidae - Cichlider (700 arter)
      • Orden Pleuronectiformes
        • Pleuronectidae - Flynderfisk
      • Orden Tetraodontiformes
        • Tetraodontidae - Fastkæbefisk