... LAVER ...

Af biolog Asger Væring Larsen


Hvad er lav?

Traditionelt har lav altid været klassificeret som en plante. Mange mennesker tror at de er en slags mos eller primitiv plante, men en lav er det man kalder en dobbelt symbiont. Det betyder at lavens væv eller thalus består af svampetråde med encellede alger indvævet i sig. Laverne kan se meget forskellige ud: bladformede, trådformede eller med et skorpe- eller ligefrem støvagtigt væv. Men et fælles for dem alle er at de består af en svamp og en eller flere arter af alger. Denne symbiose drager begge symbionter stor nytte af, idet algerne producerer sukker til gavn for dem begge og svampen yder beskyttelse mod udtørring.

Man kan se dem som meterlange skægagtige tråde der hænger fra træernes grene i det nordlige skovegne og som små højorange pletter på størrelse med en femmer siddende på klipper og mure. En lav kaldet bitterlav består udelukkende af støv, der sidder på træstammer. Den har fået sit navn pga at den smager utroligt bittert.

Frynselav

Laverne har navne som Navlelav, Rensdyrlav og Landkortlav, der ligner et kort med marker og skove. Meget udbredt i Danmark er Bægerlav, der kan have et bredt bæger øverst omkranset af helt røde frugtlegemer. De er meget dekorative, selvom de er små.

Laverne reproducerer sig både sexuelt, ved hjælp af sporer, og asexuelt, ved det man kalder fragmentation (stykker af laven knækker af og kan vokse videre et andet sted) og vha små knopper der ligeledes kan knække af. Disse knopper sidder på over- og undersiden af de bladformede laver. Når laven reproducerer sig med sporer afhænger sporens overlevelse af om den møder en passende algecelle den kan klamre sig til. Gør den ikke det, dør den.

En lav vokser normalt meget langsomt. Nogle laver har vist vækstrater en tiendedel millimeter om året, men andre kan vokse flere centimeter om året. I de arktiske og antarktiske egne kan væksten være helt fraværende nogle år. Til gengæld kan laverne blive meget gamle, måske hører de endda til de ældste organismer på jorden.

Hvor vokser de?

Laverne er meget udbredt. De kan vokse på næsten enhver fast overflade og optræder i alle egne af verden. Fra det højeste nord til troperne kan man møde laver voksende på sten, træstammer, blade, jord og dyr. Der er blevet fundet laver voksende på skjoldet af de store skildpadder på Galapgosøerne og under overfladen af sten i Antarktis. Selv på meget gamle vinduesruder i nogle kirker i England er der blevet fundet lav. De kan gennembore næsten ethvert materiale i forsøget på at hage sig fast. Det er svampens hyfer, eller tråde, som fæster laven til substratet, men de fungerer ikke som rødder, idet der ikke er nogen egentlig stoftransport op gennem disse fæstehyfer.

 

 

Skållav

 

Efterhånden som luftforureningen er blevet værre har laverne måttet se sig forvist fra byerne. Der er endog områder der bliver kaldet lavørkner, fordi der ikke findes et eneste eksemplar. Laverne er meget sårbare overfor sur nedbør og derfor er de uddøde i områder med syrepåvirket regn. Den måde laverne optager næring på er direkte gennem deres overflade og de har ikke noget filter til at rense vandet. Derfor gør fremmede stoffer stor skade på laverne. Nogle gange kan man se at der gror lav på asbestholdige tagplader og ikke andre steder. Det skyldes at asbesten er basisk og denne egenskab ophæver den sure regns skadelige effekter. Man ser også laver få problemer i områder med høj næringstofforurening, da de er tilpasset et liv med kun lidt næring i vandet og luften. Men også kunkurrence med planter kan være et problem, da de hurtigt vil blive skygget ihjel, hvis der er for meget næring til stede.

Hvad kan man bruge lav til?

Lavernes kemi er meget interessant. Især svampen danner mange kemiske stoffer, kaldet sekundære metabolitter. Nogle bliver kun dannet af en bestemt art lav andre er mere almindelige og bliver også produceret af nogle planter. Brugen af disse lavsyrer rækker fra artsbestemmelse af laverne til produktion af parfume og medicin.

Traditionelt blev laverne brugt som føde i Grønland og andre steder i Arktis, når der var perioder med sult, men har også været brugt som pudevår, i tøj, farvning af stof og til ekstraktion af kemiske stoffer med antibiotiske og aromatiske egenskaber. Derudover bliver laverne stadig brugt som pynt, gerne op til jul, hvor man kan købe kranse af rensdyrlav mange steder. Men den primære anvendelse af lav må findes i det nordlige Skandinavien, Rusland og Nordamerika, hvor produktionen af rensdyr er fuldstændig afhængig af lav, da dyrene i høj grad lever af det i de barske vintermåneder, hvor anden plantevækst ikke findes. Denne afhængighed viste sig at have store konsekvenser for Samerne i Norge og Sverige i 1989, da det russiske atomkraftværk Tjernobyl eksploderede. Ulykken medførte et nedfald af tonsvis af radioaktivt materiale i store dele af nordskandinavien. Dette materiale blev optaget af laverne, som derefter blev spist af rensdyrene. Dette resulterede i tonsvis af forurenet kød, som måtte destrueres med store økonomiske følger.